Vil I forstå, hvordan de unge opfatter og opfører sig i demokratiet, og hvad der ligger til grund for deres måde at stemme på? Arbejder I selv med at engagere unge i demokratiet og den politiske debat? Kender I de unges kanaler til demokratisk viden og deres domæner for demokratisk debat? Vil I gerne vide, hvordan de seneste tre års kriser påvirket de unges tillid? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Søren Schultz Hansen kan hjælpe jer med at få svar på. 

Førstegangsvælgere er meget aktive i det danske, repræsentative demokrati. 18-årige er en af de aldersgrupper, som har den højeste stemmedeltagelse. Desværre damper den hede ungdomsforelskelse i det danske demokrati hurtigt af. Faktisk så hurtigt, at 21-årige er den aldersgruppe, som stemmer allermindst.

Søren Schultz Hansen fulgte i 2019 en gruppe førstegangsvælgere under valgkampen til Folketinget, og i 2022 fulgte han igen – denne gang i samarbejde med Megafon – første- og andengangsvælgere tæt. Fælles for de to studier er deres mobiletnografiske tilgang, som lader ham komme helt ind på livet af de unge. Tilgangen er nemlig baseret på fotos, skærmbilleder, kommentarer, korte videodagbøger og andre eksempler, som de unge undervejs indsender til Søren via mobilen. Det giver ham et direkte og konkret indblik i, hvad unge gør og tænker, hvad de lægger mærke til på sociale medier, og hvad der påvirker dem demokratisk. 

Søren Schultz Hansen er den eneste person, som på denne måde vil have data fra de to seneste valg.

Netop i disse år bevæger en særlig generation af medarbejdere sig ud på arbejdsmarkedet: De digitale indfødte. Det er en generation af medarbejdere, som kræver, at I er til tide snarere end til stede som leder, for hvem MUS’er er meningsløse, og hvor en velgennemtænkt og præcis karriereplan gør dem illoyale og demotiverede.

Hvordan skal I tage imod de digitale indfødte som leder og kollega? Hvordan skal de rekrutteres, onboardes, motiveres og ledes? Og hvorfor er det rationelt for disse unge medarbejdere at forlange instant gratification – umiddelbar behovstilfredsstillede – i en verden af konstant, digital forandring?

Når I har hørt foredraget, er I forhåbentlig blevet klogere og bedre klædt på i jeres professionelle relation med unge medarbejdere og kolleger. Målet er, at I skal få en indledende forståelse af den virkelighed og de vilkår som de nye, digitale indfødte unge er vokset op med, og som de også tager med sig ud i arbejdslivet. I får en række konkrete forklaringer og input, fortalt med citater og eksempler fra de unge selv, som I kan tage med på jeres arbejde i morgen. Og så håber jeg, at I får nogle af de samme ahaoplevelser, jeg selv har fået så mange af i mine studier af digitale indfødte på job.

»Jeg kan ikke nå det hele, og det er megafrustrerende, fordi man vil gerne være alle steder.«

Sådan siger den 23-årige Karoline, når hun skal forsøge at beskrive det pres, hun oplever i sit liv. Den nyeste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil (marts 2022) viser, at over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 23 er stressede.

Søren Schultz Hansen trækker både på sine egne mangeårige studier af unge og på en række andre undersøgelser, når han tilbyder jer en dyb forståelse af de forandrede logikker og vilkår i de unges verden og virkelighed, som er med til at skabe stress.

Han introducerer kernebegrebet ”tilTIDEværelse”, som beskriver, hvordan teknologien har gjort de unge uafhængige af rummet (de behøver ikke længere at være tæt på hinanden for at være sammen med hinanden), men til gengæld har gjort dem tilsvarende forpligtede af tiden. For de unge, digitale indfødte er det vigtigere at være til tide end at være til stede, fordi de har levet hele livet med en smartphone, der skaber et næsten tvangsmæssigt behov for at tjekke notifikationer og beskeder.

Foredraget er baseret på de unges fortællinger, så I med egne øjne og ører kan høre de unges stemmer og se deres verden og virkelighed. Og måske bedre forstå, hvorfor de unge bliver stressede.

Med baggrund i casestudier fra 12 velkendte virksomheder gennemgår foredraget fem paradokser, som opstår, når rammer og regler fra ’den traditionelle’ verden møder en digital, netværksbaseret verden af konstant eksponentiel forandring. Det beskriver med masser af eksempler de nye dynamikker og logikker, som er på spil, og som kalder på nye strategier, nye organisationer og nye kompetencer hos virksomhederne.

Søren Schultz Hansen har gennemført casestudier, der analyserer de konsekvenser i hverdagen, som den digitale transformation har for danske organisationer og virksomheder. Studierne viser konkrete eksempler på udfordringerne med digitaliseringen hos tolv danske virksomheder, herunder Danske Bank, Bang & Olufsen, Aalborg Kommune og VOLA. Studierne er dokumenteret i bogen ”Digitaliseringens paradokser – 12 virksomheders erfaringer med hastig vækst”, som af Børsen blevet udvalgt som en af årets bedste ledelsesbøger og anmeldt til fem stjerner i samme avis.

Få et inspirerende indblik i de unges forhold til fagbevægelsen. Fagforeningerne er presset af faldende medlemstal, ikke mindst blandt de unge. Det udfordrer fagbevægelsen og måske selve den danske arbejdsmarkedsmodel. Fagbevægelsen er derfor nødt til at gøre sig ekstra umage for at nå og forstå de unge. Generation Z (født fra ca. 1995 og senere) har svært at se den konkrete værdi fagbevægelsen kan give dem, derfor bliver de ikke længere automatisk ved med at være medlemmer. Det er udgangspunktet for Søren Schultz Hansens foredrag om Generation Z og fagbevægelse, som giver en grundlæggende forståelse af, hvorfor fagforeningerne ikke er lige så attraktive for de unge.

Søren Schultz Hansen tager afsæt i de unge digitale indfødtes egne opfattelser af fagforeninger og nye typer fællesskaber. Foredraget tilbyder en forklaringsramme med nye begreber som ’Det store VI og det lille vi’, konkrete redskaber som ’De fire K’er’ og ’GPS-planlægning’, og han modstiller de unges netværksbaserede fællesskaber med traditionelle fællesskaber som fagforeningernes. To typer fællesskaber, som på afgørende punkter er hinandens direkte modsætninger. Disse begreber og redskaber er baseret på hans studer af unges demokratiske fællesskaber i en digital verden.