I en kombination af seriøsitet, masser af humor, energi og genkendelige dagligdagseksempler giver Michael Groser jer en uforglemmelig rundrejse i, hvorfor mennesker opfører sig så forskelligt, kommunikerer på varieret vis og motiveres på måder, så én bliver glad i låget af præcis det samme, som støder en anden.
Michael giver jer en seriøs og humørfyldt introduktion til Enneagrammet og dets 9 profiltyper, og deltagerne opfordres til at tage hans Enneagram-profiltest på forhånd for at få mest muligt ud af foredraget. Michael fremhæver typernes styrker og udviklingsområder samt giver gode, sjove og relaterbare eksempler på, hvad der går galt, når det daglige samarbejde eller lederskab ryger lidt af sporet. De 9 personprofiler beskriver mønstre for, hvordan vi tænker, føler og handler. For det meste har medarbejdere helt forskellige måder at løse opgaver på, hvorfor det ofte kan ende i negativ kommunikation, besværligt samarbejde eller konflikter.
Med Michaels konkrete værktøjer og gode input til, hvordan Enneagrammet kan anvendes til at skabe positiv kommunikation, meningsfyldt samarbejde og generel trivsel, går I fra foredraget med både en større selvindsigt og en større forståelse for andre menneskers adfærd. Og hvis I tør, får I også svaret på den provokerende overskrift: Er du for lækker eller for latterlig?