Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
4.75 ud af 5 stjerner
"Mathilde er en af de helt afgørende skikkelser i arbejdet med psykisk sårbare, fordi hun kender sårbarheden indefra. Hun kan dermed give en fortælling, som næsten pr definition vækker genklang hos de der er ramt. Der er kommet flere og flere med psykisk sårbarhed, og derfor er det fantastisk, at Mathilde kan fortælle om lidelsen, men også om lyset".
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Mathilde
Foredrag
Video
Referencer
Glæd jer til et nærværende, musikalsk og akustisk foredrag i selskab med musiker og SIND-ambassadør Mathilde Falch. Mathildes “fortællekoncerter” er et mix mellem hendes egne sange og historie med psykiatri og misbrug. I får en gribende fortælling om at komme ud på den anden side, hvor sangskrivningen og musikken fik afgørende betydning. Med nærvær, humor og et glimt i øjet, som kendetegner Mathilde, formår hun at skabe en uforglemmelig oplevelse for publikum.
Som 16-årig udvikler Mathilde en alvorlig spiseforstyrrelse og begynder samtidig at misbruge alkohol og stoffer og cutte sig selv. I dag er hun kommet styrket ud på den anden side og har lært at håndtere sin svære fortid.
Med sin fortælling ønsker Mathilde at sætte fokus på psykisk sårbarhed og derigennem være med til nedbryde tabuer forbundet med det. Med det formål har Mathilde i mere end 10 år fortalt sin historie på alt fra faglige konferencer, uddannelsessteder, bosteder, psykiatriske afdelinger, misbrugscentre mm. Derudover skaber hun fokus på det gennem sit tætte samarbejde med Landsforeningen SIND, som hun har været ambassadør for siden 2015. Mathildes ambition er at sætte ild til den skam, der ofte er forbundet med at være ramt af disse tabubelagte omstændigheder og give psykisk sårbare, misbrugere og pårørende en stærk stemme.
I sine fortællekoncerter viser Mathilde noget af alt den råstyrke frem, der kommer af at gå gennem nogle af livets hårde kampe. I kan forvente masser af nærvær, dybe tekster, styrke, ærlighed, glimt i øjet og høj kvalitet.
Mathilde har udgivet en række albums og en EP på sit eget pladeselskab og er en af landets mest turnerende artister, der både som musiker og foredragsholder er kendt for sin formidable evne til at komme ud over scenekanten.
Book Mathilde til jeres næste arrangement, hvis I ønsker den ideelle foredragsholder til at tage et sårbart emne som psykisk sårbarhed op. I vil få en unik og mindeværdig oplevelse.
Som 16-årig udvikler Mathilde en spiseforstyrrelse, der var så alvorlig, at hun bliver indlagt på psykiatrisk hospital i seks måneder. Da hun udskrives, flytter hun i egen lejlighed med sin guitar og sit keyboard. Fyldt med ny livslyst begynder hun at dele sine inderste følelser og tanker i sange, der på ingen måde lægger fingre imellem.
Mathilde Falch skriver nærværende, personlig og catchy rock på dansk. I sit foredrag spiller Mathilde sine egne sange i akustiske versioner og vil imellem sine sange fortælle om sine oplevelser med psykiatrien, om sit misbrug og ikke mindst vejen ud af sit misbrug og til hvor hun er i dag.
Glæd jer til et nærværende og rørende musikalsk foredrag med plads til både humor og alvor.
Mathilde Falchs populære “fortællekoncerter”, der er et mix mellem egne sange og sin personlige historie med psykiatri og misbrug, fås også i en online version. Her fortæller Mathilde Falch gribende om, hvordan sangskrivningen og musikken fik afgørende betydning for, hvordan Mathilde kom ud at sit misbrug.
Da psykisk mistrivsel er et stigende problem og for mange mennesker et sårbart og tabubelagt emne, har Mathilde med sine online fortællekoncert valgt at gøre sine budskaber endnu mere tilgængelige. Mathilde står for alt det praktiske og sender jer et link til visning, hvor I blot skal logge ind på det aftalte tidspunkt.
Glæd jer til en nærværende, musikalsk og rørende online oplevelse i selskab med musiker og SIND-ambassadør, Mathilde Falch.
Hør Mathilde fortælle om sit koncept med online fortællekoncerter. Der vil blive spillet sange fra hendes repertoire – hertil krydret med personlige fortællinger om psykisk sårbarhed, misbrug og ikke mindst vejen ud af det.
Foredraget var aldeles informativt og jo svært, da det er et alvorligt emne. Matilde formår virkelig at formidle på en god og meget levende måde. Man kan nærmest mærke "krigen" under huden. Det er stof til eftertanke... Hun er bare en fantastisk foredragsholder og er dejlig imødekommende og behagelig person at have besøg af. Og alle 130 tilhørere har haft en fantastisk aften. Og jeg ikke mindst er meget glad og stolt af besøget.
Taimi Grønborg
Det var sådan en fantastisk fortællekoncert og den gav rigtig god mening ift vores markering af Sindets dag.
Charlotte Maagaard
Mathilde var enormt nærværende og vedkommende. Hun ramte deltagerne med sin historie og sin musik, og hun var derudover meget behagelig at arbejde sammen med ift. koordinering og forberedelse.
Sidsel Due
Mathilde Falck gav deltagerne en stor oplevelse, var meget nærværende, inddrog de tilstdeværende ved spørgsmål og bemærkninger. Hun havde sat sig ind i stedet, Psykiatriens Hus med mange aktører inden for området og drog paraleller til egne oplevelser. En meget stærk og gribende fortælling, stærke tekster og god musik.
Peter Kristensen
Vi havde en fantastisk aften på Lunderskov Bibliotek med en utrolig engageret og veloplagt Mathilde Falch. Mathilde fortalte meget ærlig om sit live, det gjorde stort indtryk. På trods af 95 deltagere kunne man af og til høre en knappenål falde til jorden. Jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra glade tilhørere.
Lisbeth Friis
Mathilde historie og sange var meget fascinerende, stærk og ægte, hun var super til at besvare de mange forskellige spørgsmål. Alle havde en super god oplevelse.
Charlotte Nylykke
Mathilde er en af de helt afgørende skikkelser i arbejdet med psykisk sårbare, fordi hun kender sårbarheden indefra. Hun kan dermed give en fortælling, som næsten pr definition vækker genklang hos de der er ramt. Der er kommet flere og flere med psykisk sårbarhed, og derfor er det fantastisk, at Mathilde kan fortælle om lidelsen, men også om lyset. Hvordan man kommer igennem.
Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister og grundlægger af Headspace
Mathilde deltog i en paneldebat vedr. psykiatri på vores Landsmøde og rundede smukt det 2-dages arrangement af med et par af hendes sange. En rørende afslutning og et stærkt input i paneldebatten. Tak til Mathilde for fleksibiliteten.
Nynne Haarby
Fantastisk foredrag / koncert. Virkelig god situations fornemmelse og vi havde gæster der smilede og kneb en tåre. Top point herfra
Henrik Harding
Hun var fantastisk
Ulla Skov
Hun gennemførte en rigtig god fortællekoncert, der fangede publikum fra start til slut. Rigtig mange af deltagerne kunne relatere til hendes fortællinger om sit liv. De gav udtryk for at det var godt at se at selv om har haft udfordringer med sygdom og andet, at livet så stadigvæk har meget at byde på, bare man kommer ind i de rigtige rammer. tak til Mathilde
Syrén Mortensen
Det var en fantastisk "fortællekoncert".
Susanne Bach Jensen
Virkelig god fortællerkoncert. Mathilde skabte med sin fine væremåde et nærvær og publikum var med hende.
Berit Hougaard Pedersen
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.