Joakim Garff

Solisterne: Sandheden om H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard – og om fiktionens foræringer

I sin roman “Solisterne” lader Joakim H.C. Andersen og Søren Kierkegaard rejse ned gen­nem Europa sidst i 1849 med Rom som destination. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildt­voksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dom­mens krise.

I fore­draget vil Joakim belyse for­holdet mellem solisterne på grundlag af det foreliggende kilde­materiale, men tillige reflek­tere over den øgede forståelse af solisterne, som romanen muliggør, altså kredse om det, man kunne kalde fiktionens foræringer. Kommer vi sand­heden nærmere med kunsten end uden? Er fiktionalisering i virkeligheden et fortolkningsmæssigt forstørrelsesglas, der giver os et bedre billede af begiven­heder og perso­ner, stemninger og tilstande, end de såkaldt nøgne kendsgerninger formår? Række­vidden af disse reflek­sioner vil Joakim afprøve ved at oplæse udvalgte partier fra romanen.

 Du mit hjertes herskerinde

Joakim Garff beretter i dette foredrag historien om Regine, hendes egen, og den som Kierkegaard udlagde. “Du mit Hjertes Herskerinde”, således beskrev den forelskede Kierkegaard hengivent Regine, som han danner par med i denne filosofihistorie, trods hun i den virkelige verden var gift med Johan Frederik Schlegel i næsten et halvt århundre­de. En åbenlys uorden, men ikke desto mindre uundgåelig, grundet den stærke tiltrækning mellem Søren og Regine. Efter det dramatiske brud mellem dem i 1841 møder de usædvanligt regelmæssigt. I den kølige kirkes tusmørke, på de Københavnske stræder og gader, eller langs de maleriske, høje volde, hvor de konstaterer, at platonisk kærlighed ikke er mindre intens end fuldbyrdet erotik.

Regine fremstår som en gåde. Det fremgår af breve fra hendes ophold i Dansk Vestindien fra 1855 til 1860, at hun ikke bare var en ornamental porcelænsfigur, en kompetent kvinde af kød og blod, fyldt med både holdninger, begæringer, fortielser og betroelser. Foredraget belyser Regines forsøg på at være andet og mere end Kierkegaards litterære livsledsagerske – deriblandt at blive sig selv.

Foredraget ledsages af billeder fra de tre små tropeøer, som det i 2017 er 100 år siden Dan­mark solgte til USA for 25 millioner dollars. Derved var et stykke dramatisk danmarkshistorie, som strakte sig over en periode på knap 250 år, formelt afsluttet.

Søren Kierkegaard. En introduktion til den globale dansker

Opmærksomheden omkring Kierkegaards værker og hans person har været i en opadgående kurve de seneste årtier – og ikke kun herhjemme. Årsagen skal blandt andet findes i de dybtgående eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation i den moderne, foranderlig verden, som Kierkegaard producerede.

Men hvem var Kierkegaard? Denne besynderlige magister, der trods sit berømte navn, aldrig selv nåede længere ud i verden end sydpå til Berlin? Hvordan bevæger vi os ind i forfatterskabet og hans litterære opfindsomhed, og hvordan kommer vi nogenlunde helskindet ud igen?

Joakim forsøger i foredraget med nogle bud, hvorefter enhver kan spørge om alt. Det absolutte paradoks eller måske farven på Kierkegaards foretrukne paraply?

Kierkegaard: Dannelse og opdragelse - dengang og i dag

Dannelse er fint, men opdragelse er gammeldags. Hvorfor egentlig det? Vi vil gerne diskutere livskvalitet og værdier, men når det kommer til normer og idealer, så er vi mere tilbageholdende?

I foredraget giver Joakim et rids over den dannelsen- og opdragelsen som begreb, og ikke mindst dets udvikling fra Goethe over Kierkegaard til Emma Gad. Samtidig trækker Joakim paralleler op til nutidige fænomener som selvdannelse, kompetenceudvikling og omstillingsparathed.

Kierkegaards psykologi. Om friheden til at blive sig selv - og en anden

Kierkegaard var en avanceret psykolog, der takket være sit digteriske geni, sit eget problemfyldte indre og sin hyppige kontakt med såkaldt almindelige mennesker på gader og stræder, kunne skrive psykologiske hovedværker som “Begrebet Angest” og “Sygdommen til Døden”.

Men hvad forstod Kierkegaard ved ‘psykologi’, hvordan var hans egen psyke – og hvad er det egentlig, han vil lægge det moderne menneske på sinde?

Kierkegaard begynder i gymnasiet

Englænderne kender deres Shakespeare, tyskerne deres Goethe og italienerne deres Dante, men hvor godt kender danskerne egentlig deres Kierkegaard?

Det er oplagt at indlede bekendtskabet med Kierkegaard i gymnasiet – og vel kan han være vanskelig, men umulig er han langtfra.

Præsentationen af Kierkegaards liv, tid og tænkning er afstemt efter elevernes forudsætninger og kredser om emner som identitet, selvværd og den magt, som ‘de andre’ kan udøve.