Mange danskere er glade for foredrag om kendte kriminalsager. Faktum er dog, at kun en lille del af Danmarks politikorps arbejder med disse sensationssager.

I dette foredrag fortæller indsatsleder, Henrik Oryé, ærligt, levende og underholdende om, hvad man egentlig laver som betjent. Hvad sker der i hovedet på en betjent i hverdagen og når man bliver udkommanderet til store begivenheder og regulær gadekrig? 

Som ledende betjent har Henrik befundet sig i et trykkammer, hvor han konstant har stået i dilemmaer, uden klart facit. Når han mindst ventede det, er han og kollegerne blevet ramt hårdere af virkeligheden, end nogen kunne forestille sig. Ofte med uventede våben, fra nye og helt uventede fjender.

Foredraget handler om Henriks liv som indsatsleder. Om den hverdag, han har haft med skønne og ærekære kolleger, der ikke altid har gjort deres arbejde hundrede procent perfekt, men som altid har gjort sig hundrede procent umage. Han fremhæver nogle af de store begivenheder, der har indskrevet sig i historiebøgerne og i ham selv: opgøret med BZ'erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger - og den løbende håndtering af voldsomme tilskueruroligheder ved større fodboldkampe.

Henrik fortæller også om, hvordan han har fået stærkt underbemandede grupper af betjente til at gå direkte ind i folkemængder bestående af hundredevis af stærk ophidsede mennesker med jernstave, kasteskyts og våben. Dernæst fortæller han hvordan det har været at blive suspenderet fra det arbejde, der har været hans identitet hele hans voksne liv. Den såkaldte Tibetsag har kostet både samfundet og Henrik dyrt, og så længe, man afventer den kommende undersøgelseskommission, kan Henrik ikke udleve hverdagen som indsatsleder og betjent.

I sit politiarbejde er Henrik Oryé skiftevis regnearksleder på kontoret og indsatsleder i kampuniform, når der opstår uroligheder på gaden. På papiret to vidt forskellige discipliner, som han dog leder ud fra samme motto: "Kvæl al modstand i kærlighed, fokuser på dét, vi kan gøre noget ved, og vær troværdig og modig".

Præcis den filosofi har givet ham succes med at give stærk underbemandede grupper af betjente modet til at forfølge terrorister og gå ind i stærkt ophidsede folkemængder pumpet med adrenalin, klar til at tage kampen op mod Henrik og hans betjente. I dag er Henrik en af landets mest erfarne indsatsledere, og han har undervist de fleste ledende betjente landet over, der har skulle få deres medarbejdere engageret og motiveret til kamp.

Bag al formel ledelse skal der være klar uformel ledelse, ellers får man aldrig mennesker til at folde sig ud. Det kræver tillid. I et miljø hvor bølgerne kan gå højt, er det ekstra vigtigt, at vi kender og ikke mindst anerkender hinanden. Alternativet skal I som ledere bruge tiden på konflikthåndtering. Uformel betyder ikke blødsøden eller svag – det betyder tryghed, og den skabes og opretholdes kun, hvis medarbejderne samtidig ser jer skære igennem og være konsekvent. Ledelse giver tryghed.

Som yngre Tillidsrepræsentant, så Henrik hvor vigtigt det var, ikke at skabe en ”dem og os” kultur medarbejdere og ledelse imellem. Han så hvordan fokus på trivsel og ”gode humoristiske øjeblikke” havde en stærk effekt på motivationen og lysten til at samarbejde – ikke blot blandt medarbejderne, men så sandelig også blandt lederne på alle niveauer. 

I foredraget fortæller Henrik om forskellen på at lede homogene faggrupper og så lede på tværs af faggrupper og fagforeninger. Betjentene har en kultur og en brug af sprog og retorik – HK´erne og IT-medarbejderne har en helt anden kultur. Det husker Henrik som en stor aha-oplevelse og han brugte år på at kunne skifte i sin egen udtryksform, for at trænge igennem hos alle medarbejdere og få dem til at følge ham, når der var bål i gaden, eller nye reformer og omstruktureringer på vej.

Ledere har også krav på et godt arbejdsmiljø, nogle gange skal man dos selv skabe det. God arbejdslyst.