Gå til primært indhold Gå til footeren

Hanne-Vibeke Holst

Forfatter

4.80 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Hanne-Vibeke Holst

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Hanne Vibeke Holst gjorde det godt. Hun skulle indgå i et panel med Signe Lindkvist, hvilket fungerede rigtigt fint. De supplerede hinanden godt.

Elsebeth Wiwe

Frederikshavn Kommune

Læs alle reviews

Et Hanne-Vibeke Holst foredrag giver jer:

  • Et gribende og personlige foredrag, hvor du kommer helt ind under huden på den populære forfatter
  • Et underholdende forfatterforedrag, som tager udgangspunkt i Hanne-Vibekes kendte værker
  • En rejse ind i litteraturens verden og sit eget personlige perspektiv på livet
Hanne-Vibeke Holst er en af Danmarks bedst kendte og mest populære romanforfattere.
Hun er også kendt for sit engagement i samfundsdebatten og har i mange år
været en efterspurgt foredragsholder hos især biblioteker, foreninger og kommuner.
Læs den fulde profil: Hanne-Vibeke Holst

Send en uforpligtende forspørgsel på Hanne-Vibeke Holst

Foredrag

Hanne-Vibeke Holst foredrag: Kriger uden maske – forfatterforedrag

I romanen møder vi Sonja. Hun er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske maler Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket.

Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.

"Kriger uden maske" er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, blandt andet breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

Hanne-Vibeke Holst fortæller i sit foredrag om "Kriger uden maske", hvordan det var at komme helt tæt på et menneske, hun ikke kendte meget til, før arbejdet begyndte. Om at bevæge sig i Sonjas fodspor, følge hendes kampe og brik for brik sammensætte historien om en kvinde, der havde mange forhold imod sig, men endte med at skabe en helt unik kunst, som i disse år opnår større og større anerkendelse, gennem den store retrospektive udstilling på Statens Museum for Kunst i København og Centre Pompidou i Paris i 2019.
Forespørg: Hanne-Vibeke Holst Kriger uden maske – forfatterforedrag

Hanne-Vibeke Holst foredrag: Som Pesten - forfatterforedrag

“Er Hanne-Vibeke Holst spåkone?”  Sådan har mange læsere af romanen "Som pesten” spurgt sig selv under coronapandemien. For Hanne-Vibeke Holsts roman fra 2017 handler nemlig om en verdensomspændende pandemi, der med lynets hast breder sig fra Danmark til resten af kloden og truer med at koste millioner af menneskeliv.

Romanen må i den grad siges at have fået fornyet aktualitet. Man skulle ikke tro det, men den er skrevet længe før, nogen havde hørt om COVID-19 første gang, og selvom det i bogen ikke er en coronavirus, men en ny influenzatype, der bryder ud, er det som at læse om os selv i 2020. Mange passager i bogen er en nærmest 1:1 beskrivelse af den dans om coronaen, som kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, da bogen udkom. Dengang forekom begreber som smittetryk og incidenstal, nedlukning og mundbindspåbud at høre hjemme i en spændende, men urealistisk dystopisk fiktion.

Hanne-Vibeke Holst benægter dog, at hun kan spå. Så at hun fik ret i sin forudsigelse, vidner om, hvor gennem-researchet romanen er, og hvor stort et indblik forfatteren også har haft i alt det, der sker bag kulisserne, når krisen rammer. Hanne-Vibeke inviterer i dette foredrag publikum med ind i sit forfatterunivers. Glæd jer til at få indsigt i tilblivelsen af "Som pesten", når Hanne-Vibeke medrivende og engageret fortæller om sin arbejdsproces, sin omhyggelige research og hvordan hun skaber sin fortælling og sine karakterer. Og ikke mindst, hvordan hun kom på ideen til et opdigtet scenarie, der til hendes egen overraskelse få år efter skulle vise sig at blive til skræmmende virkelighed.
Forespørg: Hanne-Vibeke Holst Som Pesten - forfatterforedrag

Hanne-Vibeke Holst foredrag: Min egen hovedpine - eller hvordan jeg blev (en ældre) kvinde

Kom helt ind under huden på den populære og prisbelønnede forfatter, når Hanne-Vibeke Holst i dette ærlige og personlige foredrag inviterer publikum med ind i sit eget liv og røber, hvad hun selv har bakset med i de tyve år, der er gået, siden hun som 40-årig udgav den feministiske bestseller "Min Mosters Migræne – eller hvordan jeg blev kvinde".

Hun taler om at gå gennem fyrrene og halvtredserne, at miste sin mor og sin fertilitet, at skulle vinke farvel til sine børn, at få rynker og brystkræft og til sin overraskelse opdage, at man (stadig) ikke er så fri, som man troede. Hun fortæller om dødsangsten og det snigende mismod, der kan følge med alderens forfald, og om hvordan man smider den usynlighedskappe, som mange 50+ kvinder oplever, at de har fået kastet over sig.

Hun kommer også til at tale om viljen til at holde fast i sine ambitioner og sin identitet, om at svinge udenom vigesporet og i stedet insistere på retten til at være her. Hun taler om bedstemorrollens farer og Barnaby-sofaens fristelser og det gode ved gin and tonics på en onsdag. Og nå ja, så taler hun nok også om nødvendigheden i at holde sig skarp som engageret seniorfeminist.
Forespørg: Hanne-Vibeke Holst Min egen hovedpine - eller hvordan jeg blev (en ældre) kvinde

Hanne-Vibeke Holst foredrag: Forfatterforedrag

Tag med en af Danmarks største forfattere på en rejse ind i litteraturens verden, når Hanne-Vibeke Holst inviterer os med ind i sit forfatterunivers. Dér, hvor hun researcher, komponerer sine fantastiske fortællinger og skaber sine spændende, stærke karakterer.

Foredraget kan fokusere på et specifikt udvalgt værk af Hanne-Vibeke Holst, enten det seneste eller det mest relevante for jer. Alternativt kan det dække tværs gennem forfatterskabet og handle om tematiske ligheder, grundlæggende konflikter samt den vedvarende interesse for stærke, kompromisløse kvinder og magtfulde, sårbare mænd. Uanset hvad man vælger, vil Hanne-Vibeke Holst fortælle engageret og medrivende om sine tanker, tvivl og tro, så publikum både får nye indsigter i værket/forfatterskabet og samtidig får et unikt indblik i arbejdsprocessen, og hvordan hun som forfatter lever og arbejder.
Forespørg: Hanne-Vibeke Holst Forfatterforedrag

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Hanne Vibeke Holst gjorde det godt. Hun skulle indgå i et panel med Signe Lindkvist, hvilket fungerede rigtigt fint. De supplerede hinanden godt.

5 ud af 5

H-V H var en meget veloplagt og humoristisk foredragsholder, der fortalte om sin nyeste bog med både selvironi og stor varme. Publikum var meget lydhøre og medlevende og foredraget var interessant både for dem, der havde læst bogen, og dem der havde det til gode.

5 ud af 5

Personligt, nærværende, velforberedt.

5 ud af 5

Vi havde fuldt hus - ca. 180 tilhørere til et rigtig fint foredrag, og vi hørte mange positive udsagn fra folk, da de forlod salen.

5 ud af 5

Et rigtig godt og engagerende foredrag.

4 ud af 5

Godt foredrag, med en engageret forfatter, der gavmildt delte ud af sine oplevelser med at skrive og researche til bogen. Publikum var begejstret. Hanne-Vibeke var løsningsorienteret så vi fandt en model der passede til vores arrangement, selvom det ikke var hendes standart-foredrag. Meget professionelt.

5 ud af 5

Hanne-Vibeke Holsts foredrag foregik som et interview, hvilket gav en fantastisk intim og afslappet atmosfære i et auditorie med plads til 162 personer.

5 ud af 5

Det var et særdeles inspirerende foredrag, hvor deltagerne både blev engageret og også fik vidensudbytte om forfatterens egen tilgang til fiktion og virkelighed.

4 ud af 5

Alt fint.

5 ud af 5

Så spændende og professionelt

Bedømt 4.80/5 baseret på 10 kundeanmeldelser

Hanne-Vibeke Holst

Prisvindende og engageret foredragsholder
Hanne-Vibeke Holst er forfatter til “Kriger uden maske” som handler om den danske modernist og billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba, Hun har også skrevet “Som pesten”, som er en roman om en fiktiv, verdensomspændende influenza-virus og romanen “Knud, den store”, om sin far, forfatteren Knud Holst.

I sine tre tidligere romantrilogier, “Louise-trilogien”, “Therese-trilogien” og de tv-filmatiserede romaner om det politiske liv på Christiansborg; “Kronprinsessen”, “Kongemordet” og “Dronningeofret”, har Hanne-Vibeke Holst vist et stort talent for at beskrive aktuelle problematikker fra både den offentlige debat og den private sfære.

Hanne-Vibeke Holst har modtaget en lang række priser herunder: Søren Gyldendal-Prisen, Hadsten Højskole-prisen og De gyldne Laurbær. Hanne-Vibekes nyeste roman “Kriger uden maske” er en dramatisk skæbnefortælling om en ung kvindes kamp for at finde sin stemme som avantgardekunstner og for at finde kærligheden i de voldsomme år mellem to verdenskrige.

Book Hanne-Vibeke Holst til jeres næste event som er en både spontan og engageret foredragsholder, der i sine personlige og nærværende foredrag fortæller om sine romaner og det imponerende forfatterskab.

Send en uforpligtende forspørgsel på Hanne-Vibeke Holst

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk