Gitte Hornshøj

Takt og tone i børnehøjde

Det lyder ofte: “Er der en voksen til stede?”. Vi griner lidt af den vending – men jeg synes med rette, at vi godt kan vende den og pege på os selv som forældre.

Er der en ansvarlig og voksen forældre til stede? Vi har et kæmpe ansvar  i forhold til at vise vore børn vejen til sunde og gode relationer. En af vejene til gode varige venskaber er, at vi lærer vore børn at være gode ved hinanden. Vi må hele tiden tænke over, hvad vi selv gør og ikke mindst siger.

Børn gør det, de ser og hører! Til eksempel bør du lære dit barn at sige TAK & UNDSKYLD. Præcis de to ord kan vi alle komme rigtig langt med.

I forhold til hele klimadebatten har vi også et ansvar. Fortæl dine børn, at det ikke er ok at smide affald m.m. i naturen. At de skal slukke lyset, spare på vandet – små skridt uden at skræmme dem.  Børn skal ikke være bange for fremtiden. De skal glæde sig til den. Også her har vi et stort ansvar som forældre.

Ét er sikkert: Vore børn og unge har viljen til den gode opførsel. Vi voksne skal blot huske at fortælle om den gode EMMA GAD. Alt, hvad Emma Gad mente dengang, holder stadig i dag – med ganske små ændringer.

Det giver børn så meget at have den gode og empatiske opførsel med i bagagen. Det handler om at være vedholdende! Turde gå forrest med de gode eksempler.

Jeg er ofte ude hos børn og unge og fortælle om den gode opførsel. Tro mig, de lytter og vil gerne lære. Det handler om ikke at pege fingre og løfte pegefingre – men fortælle dem, hvordan man får en god ven? Det gør man ved selv at være en god ven. Og hvad indebærer det? Præcis alt det takt og tone handler om. At opføre sig som du forventer, at andre skal opføre sig overfor dig.

Der er næsten altid plads til forbedringer. Derfor skal vi turde tage ansvaret –  gå i øjenhøjde og med kærlighed og krav –  fortælle vore børn, hvor vigtigt det er at vise hensyn og forstå ordet empati.

“Det skal komme fra ledelsen” - NIXEN!!

Det skal i høj grad komme fra os alle på en arbejdsplads. Vi taler naturligvis om den gode opførsel!

Der er på enhver arbejdsplads plads til forbedringer, når vi taler opførsel og ikke mindst den gode tone.

I 100 året for Emma Gads udgivelse af bogen “TAKT OG TONE” er det nye oplag 2018 allerede udsolgt. Jeg er sikker på, det ikke beror på en tilfældighed – men måske netop det faktum, at aldrig har den gode opførsel været vigtigere. Det gælder både på arbejdspladser og privat.

Der tales i dette årti så meget om dannelse, pli og opførsel og mangel på samme. Jeg har i over 30 år holdt foredrag om takt og tone. Gang på gang mærker jeg i den efterfølgende debat, at vi faktisk gerne vil ændre adfærd.

Her bringer mange medarbejdere ofte ledelsen i spil og siger: “Det må komme fra ledelsen”. Jeg er ganske uenig! Det er et kæmpe fælles ansvar, at ville den gode opførsel – og ja ledelsen må da gerne gå forrest i denne proces – men både du og jeg har et STORT ansvar for at implementere det i en travl hverdag.

Vi skal ikke bare have den gode tone tilbage på arbejdspladsen – vi skal også have humoren tilbage.

Vi skal ville fællesskabet og turde grine sammen. Vi har fået så meget uddannelse og har skåret til benet, alvoren er i højsædet. Selvfølgelig skal vi være målrettede, alvorlige og yde vort bedste – men i min optik går det hele meget bedre, når vi tør grine sammen i fælles forståelse og respekt for arbejdet.

Min tese er, at enhver arbejdsplads i Danmark burde lave en dag med fokus på takt og tone og opstille nogle spilleregler for, hvordan vi omgås hinanden, så alle har det godt og føler sig værdifulde på arbejdspladsen.

Jeg byder gerne ind i respekt for Emma Gad, og jeg “gider” mere end gerne!!

I øvrigt er jeg sikker på, hvis vi virkelig gjorde noget ved det, ville knap så mange bukke under i stress og sygdom.

Emma Gads klassiker Takt og tone fylder 100 år! Hvad kan vi lære af Emma Gad i dag?

Noget om opførsel eller mangel på samme. Man opdager det ofte først, når det ikke er der? Ja, rigtigt gættet – den gode opførsel. Jeg er vild med Emma Gad – men også vild med at falde igennem. Og hvordan kan det nu hænge sammen?

Rigtig mange har gennem tiderne sikkert stiftet bekendtskab med Emma Gads bog Takt og tone. Nogle har måske ligefrem tænkt: “den gamle kone skal ikke lære mig noget”. Det er heldigvis alle frit for, hvad man vil tænke og mene. Jeg er dog ret sikker på, at den “gamle kone”,  har sat sig et par gedigne aftryk. Aftryk der har gjort indtryk og givet stof til eftertanke. Det har nemlig aldrig været den gode fru Gads mening, at løfte pegefingeren og være belærende – tværtom!

Emma Gad forsøgte at fjerne det grimme i samværet og fremelske det smukke – og hvem kan være uenig i det. Det er nu engang hyggeligere at være sammen i gensidig respekt for hinanden end det modsatte. Der har til alle tider og i alle samfund været synlige og usynlige “spilleregler”. Det er ikke tilfældigt vi fx har udtryk som “Skik  følge eller land fly”. Det er stort at vise gensidig RESPEKT for hinandens skikke og traditioner. Rummelighed og tolerance i gensidig forståelse og med den gode opførsel i bagagen klæder alle.

Jeg har nu i over 30 år “tegnet og fortalt” om opførsel på mange planer. I privatliv og arbejdsliv. Der er stadig plads til forbedringer i forhold til opførsel. Når jeg holder foredrag om emnet, er det med masser af plads til gode grin. Jeg er vild med skønne gode grin – specielt hvis man i grinet stopper op og tænker hov, her kunne jeg godt lære noget. For som Emma Gad sagde: “Takt  og tone er evnen til at hjælpe et andet menneske på benene uden derved at træde dem over tæerne” Jeg er så enig og mener, at stort set alt i Emma Gads snart 100-årige bog holder vand.
Vi har brug for den gode opførsel. Det er jo netop først, når den ikke er der, vi opdager det og italesætter det. Jeg er mere end klar til at fortælle om “TAKT OG TONE – med masser af plads
til unoder”. For vi skal opføre os ordenligt – men der skal være plads til at falde igennem.

Det er jo herligt at leve uden et regelsæt døgnet rundt. Men som jeg ofte siger: Når situationen kræver det, så er det rart at kende sin ” Emma Gad”. Jeg tror ikke, jeg kender nogen, der ikke på et tidspunkt  har tænkt: “Hvad gør jeg lige her i den givne situation – både i private, sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

Emma Gad havde faktisk masser af skøn humor. Hun skrev blandt andet i forordet til sin bog: “Den læser, som vil fornøje sig mest over disse forskrifter, er den der om et par hundrede år finder denne bog på en støvet hylde på et bibliotek”. Næste år er der gået 100 år siden udgivelsen af Emma Gads bog “Takt og tone”, måske fornøjer man sig, meeeen den “gamle kone” holder stadig vand med et par omskrivninger. Så måske skulle vi bruge hundredåret til at snakke om opførsel, dannelse, pli, etikette og meget mere. Det kunne blive en skøn debat. Den debat “GIDER” jeg godt og er glad for Emma “GAD” way back.

Man kan føre sig frem eller "opføre" sig frem

Jeg foretrækker klart det sidste!
I en stadig mere og mere fragmenteret og hurtig, foranderlig og til tider meget utryg verden, søger mange tilbage til de gamle dyder. Alt det, som vi husker som trygt.
Livet på landet med syltning, bagning, strikketøj, aftenskaffe og snitter. Det gode naboskab. Det at komme hinanden ved. Vi søger ubevidst alt det “gode”, fra før verden “gik a lave”
En tid, hvor den gode opførsel endnu ikke var gået af mode. Den tid, hvor det stadig var in at få gode manerer med i “rygsækken”,  når man flyttede hjemmefra.
Man kendte sin “Emma Gad” og brugte den med stor glæde. Så blev “fruen” pludselig “aflivet” af 68’er generationen.  Nu skulle det handle om MIG, MIG, MIG!
Vi fik trofæbørn, der fik lov til at gå i plenum om selv de mindste problemer med forældre, pædagoger og lærere. Kort sagt: Vi mistede al respekt for autoriteter.
Pludselig kunne både børn, unge og sågar voksne føre sig frem som man lystede.

Er det, eller rettere, var det sundt?
Jeg tror det næppe. For ligesom de gamle dyder vender tilbage, ja, så savner rigtig mange faktisk den kloge kone med takt og tone, Emma Gad. Fuldt forståeligt i min optik.
For Emma Gads mission var jo ganske enkelt at fjerne det grimme i samværet og fremelske det smukke. Og hvem kan ved deres fulde fem have noget imod det?
Jeg spørger blot forsigtigt. Jeg oplever i al fald, at der stadig er brug for en “Emma”, der gider. Klart i en nyfortolkning. Den gode opførsel er vigtigere end nogensinde før! Jeg oplever, at vi alle gerne vil den og savner retningslinjer.
Verden har altid haft synlige og usynlige spilleregler. Uanset om man vil eller ikke vil. Så har man, ofte uden selv at vide det, været dømt ude af “det gode selskab” – hvad det så end er for en størrelse. Men lur mig om ikke dannelse kommer fløjtende tilbage og bliver stor mode, præcis som syltning, bagning hækling etc. Noget tyder på det.

Vi taler ikke løftede pegefingre, men en god tone som bundklang i det, der kaldes livet. En god snak eller debat  om den gode opførsel, eller mangel på samme, tilsat en pæn portion humor. Jeg er klar og formidler det glad og gerne.
Det er mit indtryk pt., at virksomheder og med dem mange andre, har indset at det nye “sort” er den gode opførsel. Det er jo kun, når den ikke er til stede, vi får øje på den. Og lige her er det ofte for sent at rette op på det.

Så vil du være med på moden, så tror jeg på vi går en skøn tid i møde. Fordi mennesker der bliver set og forstået vokser. Emma Gad og jeg “gider” om nogen at forsøge, at tale fruen op og til livet med alt det, hun stod for. Lad mig sige det mildt. Kedelig var hun ikke!

Gitte Hornshøj om vigtigheden af en fyraftensøl!

Gitte Hornshøj, der holder foredrag om blandt andet takt og tone, giver et par gode råd til, hvordan man styrker relationen til kollegaerne, og hermed skaber en større følelse af veltilpashed på arbejdspladsen.

»Vi er sociale væsner og kan ikke undvære relationen til andre mennesker. Men jeg så til min gru og skræk, at der er kommet en bog om, hvordan vi skal snakke sammen. Vi skriver 2016, og det er da beskæmmende, at vi ligefrem skal have råd om, hvordan vi skal snakke med hinanden. Problemet er, at vi er blevet berøringsangste, og vi er mere optagede af at signalere, at vi har travlt, end at vise, at vi drager omsorg for hinanden,« fortæller hun.

»Jeg har en tese om, at rigtig mange af de ting, vi skælder ud over på arbejdet, ofte handler om nogle ting derhjemme. Men arbejdet bliver spøgelset i ens liv, fordi det er lettere at sige, at man ikke kan lide sin chef, end at det går dårligt med manden eller konen derhjemme«.

Læs hele artiklen her.

Gitte Hornshøj: Tag ansvar for fællesskab på jobbet

Gitte Hornshøj er foredragsholder hos Athenas, og i et interview med Herning Folkeblad udtaler hun, at der er brug for bedre relationer mellem medarbejderne på arbejdspladsen.
– Mange medarbejdere tør simpelthen ikke bruge deres kollegaer, hvis de har personlige ting, de egentlig gerne vil fortælle, siger hun til Herning Folkeblad.

Ifølge Gitte Hornshøj er vi blevet mindre tilbøjelige til at dele personlige oplevelser efter krisen indfandt sig, og der er mange, der mener, at det er et svaghedstegn at vise følelser.
Gitte Hornshøj mener dog, at vi har brug for at dele med hinanden for at kunne trives – også på jobbet.

– En af de største fejl der er sket på arbejdspladsen er, at man har fjernet fyraftensøllen, -kaffen eller -sodavanden og alt det, den repræsenterede af fællesskab og samhørighed, siger hun til Herning Folkeblad. Kaffen og fyraftensøllen gav nemlig et rum til at lære hinanden at kende.

Gitte Hornshøj anbefaler derfor, at man hver især tager ansvar for fællesskabet på jobbet, og får skabt et socialt rum, hvor man lærer hinanden at kende.

Gitte Hornshøj holder blandt andet foredrag om takt og tone på arbejdspladsen samt trivsel og kommunikation på arbejdspladsen. Læs mere om Gitte Hornshøj og hendes foredrag HER