Gå til primært indhold Gå til footeren

Tjelle Vejrup

Komiker og journalist

4.78 ud af 5

Topanmeldt!
Foto: Malene Nelting

Send en uforpligtende forspørgsel på Tjelle Vejrup

Eller ring

35 11 21 31

4 ud af 5

Det var sjovt og informativt i forhold til egen indflydelse på det gode arbejdsmiljø.

Karina Pedersen

Djurslandsskolen

Læs alle reviews

Et foredrag med Tjelle Vejrup giver jer:

  • Masser af grin og garanti for underholdning i særklasse
  • Inspiration til hvordan vi kan bruge humoren på arbejdspladsen
  • Indsigt i hvordan humoren påvirker vores arbejde positivt, og hvor vigtigt det er at have det sjovt på arbejdspladsen
I mere end 12 år har Tjelle været komikeren, man ringer til, når humoren i en virksomhed eller organisation har lidt for trange kår, eller der skal sikres et ekstra højt grin til et firmaarrangement. Tjelle Vejrup gør os klogere på, hvordan vi kan få et sjovere arbejdsmiljø, og hvorfor humoren er så vigtig på arbejdspladsen.
Læs den fulde profil: Tjelle Vejrup

Send en uforpligtende forspørgsel på Tjelle Vejrup

Foredrag

Tjelle Vejrup foredrag: Vil du ha' det sjovt, må du ta' det sjovt

Et underholdende foredrag om, hvor vigtigt det er at have det sjovt på arbejdspladsen, hvordan humor kan booste arbejdsglæden, og hvordan vi får det sjovere med vores kollegaer.

Tjelle Vejrup bruger sin store erfaring fra mere end 12 år som komiker, hvor han har besøgt adskillige arbejdspladser og betragtet et utal af teams og grupper af kollegaer. Det har givet Tjelle en indgående indsigt i, hvad humoren kan gøre for dynamikken på en arbejdsplads, og hvor vigtigt det er at have det sjovt, når man går på arbejde.

Lær blandt andet, hvorfor det er vigtigt at tale om andet end arbejde, hvorfor franskmænd har så svært ved at forstå dansk humor, om den brune sovs er sjovere end en komiker - og lær hvordan I selv bidrager til humor og den gode stemning på arbejdspladsen, så både jer og jeres kolleger får en både god og sjovere arbejdsdag.

Foredraget er spækket med morsomme og til tider tåkrummende anekdoter fra et arbejdsliv med fokus på at få folk til at grine.
Forespørg: Tjelle Vejrup Vil du ha' det sjovt, må du ta' det sjovt

Tjelle Vejrup foredrag: Far vild og find vej – underholdende foredrag for unge om, at det er okay at tage omveje i forsøget på at finde sin vej i livet

Nutidens unge har alle muligheder i verden, men de er mere stressede og deprimerede end nogensinde før. For hvis man kan alt, skal man også udnytte det, hvilket inkluderer at vide, hvad man skal bruge hele resten af sit liv på. Men kan man overhovedet planlægge hele sin fremtid, inden man fylder 20 år? Ork ja. Men planer ændrer sig tit, og det er faktisk okay. Husk på, at penicillin, mikrobølgeovne og blåskimmelost alle blev opfundet ved en fejl, imens man prøvede at opnå noget andet. Og at Bruce Wayne først blev til Batman, da han var 30 år.

Tjelle Vejrup, den kendte komiker og vært fra radio og tv – især DR’s familie underholdnings-program ’Versus’ – har sat sig et væld af karrieremål i løbet af sit liv. Men i sine 20 år som voksen har han opdaget, at mange af de planer blev til noget helt andet, som han ikke havde regnet med. Ja, faktisk førte de fejl, han begik, ofte til noget, der var bedre end det planlagte. Faktisk viser forskning, at vi faktisk bliver stærkere af at begå fejl en gang imellem. Hvis man kan bruge sine fejltrin som redskaber, i stedet for faldgruber, kommer man stærkere ud på den anden side.

Dette er et foredrag om, at planer er okay. Men at det også er okay, hvis man ikke lige har en færdig plan, eller hvis ens planer går i vasken. De forkerte valg hjælper dig nemlig til at vælge rigtigt næste gang. Foredraget er fyldt med både grin og skarpe pointer, leveret humoristisk og indlevende af en af landets dygtigste fortællere og komikere, Tjelle – der i øvrigt har sit mærkelige navn, fordi hans forældre kun havde planlagt, hvad han skulle hedde, hvis han var blevet en pige.

Velegnet til unge, der enten er startet eller skal til at starte på det næste kapitel i deres liv.
Forespørg: Tjelle Vejrup Far vild og find vej – underholdende foredrag for unge om, at det er okay at tage omveje i forsøget på at finde sin vej i livet

Tjelle Vejrup stand-up: Stand-up show

Med en både tilbagelænet, energisk, impropræget og meget jysk tilgang tager Tjelle Vejrup sit publikum med på en underholdende tur rundt i alt, hvad der er dansk, fjollet og sjovt.

Tjelle Vejrup er kendt som en tilstedeværende og dygtig performer, en ægte storyteller med en kæmpe portion kækhed i sin stand-up. Han ser altid sit publikum i øjnene, og han griber ofte chancen for at improvisere og samtale i løbet af showet.

Showet kan variere i indhold alt efter sammensætningen af publikum, og det holdes for størstedelen over bæltestedet, men det kan der skrues både op og ned for alt efter kundens ønsker.
I det hele taget gør Tjelle meget ud af at tale med kunderne før hvert show, så han kan forberede sig på den specifikke opgave.
Forespørg: Tjelle Vejrup Stand-up show

Kundeanmeldelser

4 ud af 5

Det var sjovt og informativt i forhold til egen indflydelse på det gode arbejdsmiljø.

5 ud af 5

Tjelle leverede i meget høj grad, og kunne fint underholde både dem i kantinen og dem der var på online :-) Tak til Tjelle.

5 ud af 5

Det var et super foredrag - virkelig underholdende og medrivende, men stadig med nogle vigtige pointer og budskaber som vi kan bruge i hverdagen.

5 ud af 5

Evalueringerne på foredraget med Tjelle Vejrup har kun været positive. Tjelle er mester i at bruge sin mimik og kropssprog. Han er en dygtig formidler og tiden fløj afsted. Jeg var særlig glad for hans n.b.g.n (nogen burde gøre noget) og den vil jeg selv bruge fremover.

5 ud af 5

Super foredrag. Tjelle fremstod meget skarp og ærlig. Alle var godt underholdte og det gav også anledning til god samtale efterfølgende i forhold til forhold på arbejdspladsen, der skal være til stede, for et godt arbejdsmiljø.

4 ud af 5

Det kørte som det skulle og han fik folk med. Kun roser dagen efter fra folk

5 ud af 5

Tjelle holdt et super spændende foredrag om humor på arbejde. Det vat både lærerigt og morsomt - og alle i virksomheden var underholdt og havde noget at tænke over da vi gik.

5 ud af 5

Tjelle var virkelig god til at fornemme stemningen i lokalet - var hele tiden på bølgelængde med folk. Alle gik klogere hjem - håber også at Tjelle gjorde det :-)

5 ud af 5

Tjelles foredrag var enormt underholdende - samtidig med at det var meget lærerigt. Her et par uger efter hører jeg stadig folk henvise til nogle af hans pointer og anekdoter. De varmeste anbefalinger herfra.

5 ud af 5

Vi fik mange gode grin og også lidt at tænke over

5 ud af 5

God underholdning - tilpas friskt en eftermiddag kl. 15 efter en arbejdsdag.

5 ud af 5

Tjelle gjorde det rigtig godt - han connectede fint med “publikum” - lavede relevante henvisninger til vores område og satte tanker igang. Jeg vil helt klart anbefale ham til andre.

4 ud af 5

Vi bookede Tjelle til en personaleaften. Han gav os foredraget. Vil du ha glæde, så tag den. Det var meget morsomt som Tjelle tryllebandt os med hans anekdoter. Men vi fik også noget med til eftertanke når det gælder kommunikationen i vores dagligdag i virksomheden

5 ud af 5

Et sjovt, underfundig og lærerigt arrangement om emnet arbejdsmiljø med Tjelle Vejrup. Alle deltagere havde en underholdende oplevelse - en fin kombination af stand-up og gode pointer til værkstøjskassen, som vi bare kan gå i gang med at bruge - for vi lider alle under lidelsen N-B-G-N (Nogen Burde Gøre Noget :-))

5 ud af 5

Tjelle fik en flok trætte, lidt tørre finansfolk til at grine på en mandag morgen og med en tidramme på kun 40 minutter. Det er godt gået!

4 ud af 5

Sjovt og tankevækkende. Havde nogle gode pointer om kollegaers sammenhold.

5 ud af 5

Et godt grin med vigtige pointer ift. arbejdsglæde og humor

5 ud af 5

Tjelle var ganske enkelt genial og super godt forberedt. Det lykkedes af få alle med i salen og endda give kommunerne et spændende indblik i, hvordan man som borger kan opfatte de måske lidt kringlede piktogrammer. Tjelle kan bare anbefales :)

Bedømt 4.78/5 baseret på 18 kundeanmeldelser
Foto: Malene Nelting

Tjelle Vejrup

Foredrag der frembringer smil på læben og inspirerer til et sjovere miljø på arbejdspladsen
Tjelle Vejrup er uddannet journalist og har været involveret i en lang række TV-programmer. Du kender måske Tjelle Vejrup fra det populære familieprogram “Versus” på DR, hvor han i en længere årrække var fast inventar. Derudover har Tjelle Vejrup været manuskriptforfatter og tilrettelægger på populære underholdningsprogrammer som “Live fra Bremen”, “Bingo Banko”, “Kender du typen” og “Klipfiskerne”. Tjelle nåede desuden finalen i DM i stand-up i 2013 og har udgivet to fuldlængde onemanshows, som ligger tilgængelig på Youtube.

Tjelle Vejrup er en erfaren foredragsholder og har besøgt et utal af virksomheder i hele landet. Han har stor indsigt i, hvordan humor spiller ind på interne strukturer og mekanismer på en arbejdsplads, og ikke mindst hvordan humoren er et fantastisk redskab til at booste arbejdsglæden.

Book Tjelle Vejrup til jeres næste event, og få en inspirerende foredragsholder, der kan give jer værktøjer til, hvordan I booster humøret i jeres virksomhed.

Send en uforpligtende forspørgsel på Tjelle Vejrup

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk