
Sanne Søndergaard
4.56 ud af 5
Topanmeldt!5 ud af 5
Spændende og livligt foredrag, der vender et hverdagsemne på hovedet og sætter tingene lidt på spidsen.
Morten Geil
DONG Energy
4.56 ud af 5
Topanmeldt!5 ud af 5
Spændende og livligt foredrag, der vender et hverdagsemne på hovedet og sætter tingene lidt på spidsen.
Morten Geil
DONG Energy
Det handler ikke kun om, hvem der tager opvasken. Det handler om det usynlige arbejde, kvinder traditionelt har lavet. Og som de stadig forventes at udføre – i hjemmet og på arbejdspladsen. Samt over for fremmede, i alle relationer, ja tilmed i dobbeltsengen.
Kvinders usynlige arbejde er årsagen til work-life ubalance. Det er grunden til, at kvinder brænder ud. Sanne Søndergaard er på en mission for at synliggøre og værdisætte det “feminine” arbejde. Med udgangspunkt i sin bog, F-ordet, fortæller hun sjovt og skarpt om alle de områder, samfundet har “glemt” kvinder og ikke mindst kvinders kæmpestore arbejdsindsats.
Det gælder om at få det usynlige arbejde frem i lyset, så kvinder ikke knokler sig selv dødtrætte af både karriere og parforhold. Det handler om projektledelse, om omsorgsarbejde og om det følelsesmæssige engagement, kvinder tager på sig for at få menneskelige forhold til at fungere – arbejde som kvinder aldrig har fået hverken respekt eller løn for.
Foredraget henvender sig i særdeleshed til virksomheder og organisationer, der vil være bedre til ligestilling og inklusion samt til at fastholde kvindelige talenter, men er også yderst relevant for offentlige foredragsudbydere, der vil udbrede viden om det usynlige arbejde.
5 ud af 5
Spændende og livligt foredrag, der vender et hverdagsemne på hovedet og sætter tingene lidt på spidsen.
Morten Geil DONG Energy
5 ud af 5
Alle, som var mødt op til ErhvervsKvinder Aalborgs 25-års jubilæum, fik lært en del nye ord den dag, hvor Sanne kom og gav os et indblik i stand-up med et feministisk twist, vi fik i den grad rørt lattermusklerne og nogle blev også klædeligt røde i kinderne, når Sanne gav dem fuld gas. Vi morende os kosteligt over Sanne, men også over os selv og ikke mindst over mændene, og hvor var det dog morsomt.
Marianne Bislev ErhvervsKvinder Ålborg
4 ud af 5
For mange af Stjernevejskolens elever betyder forfatterbesøg et par timer, hvor man ubemærket kan tage sig en lur, mens en eller anden taler løs om den bog, han eller hun har skrevet, og som de så er ude på at gøre lidt reklame for. Men fredag den 7. maj blev det hele vendt på hovedet, og alt det, man gik og troede, man vidste om forfatterbesøg, faldt til jorden med et brag, da Sanne Søndergaard kom forbi (…) alt i alt var det et spændende og virkelig underholdende besøg, hvor tiden fløj af sted. Og hvor ingen faldt i søvn…
Jeppe 8.z Stjernevejskolen, Hedensted
5 ud af 5
Sanne havde FAT i teenagerne og deres forældre, da hun i foredraget “Fuck normal” talte åbent og ærligt om teenagernes brydsomme liv, men også de håb, der er lagt for dem i det liv, vi alle har til fælles og ikke skal igennem alene.
Otto Lundgaard Folkekirken, Ringsted Sogn
5 ud af 5
Vi anvendte foredraget som led i arbejdet med vores kerneopgave “Læring og Trivsel” - hvor tanken var at give os “fagpersoner inden for læring, pædagogik og forebyggelse” indsigt i verden set fra et børne- og ungeperspektiv - og give os anledning til refleksion over vores praksis. Og dén sad simpelthen lige i skabet - og affødte lige præcis dén refleksion, som i hvert fald jeg havde håbet.
Mads Buus Madsen Holbæk Kommune, UngHolbæk
4 ud af 5
Relevant og passende til målgruppen.
Henriette Schmidt Klostermarksskolen
5 ud af 5
Sanne var på alle måder det, vi - som lærere - ønskede: nærværende, skarp og underholdende; Sanne holdt sig tæt til det aftalte og var meget bevidst om sit publikum (7.-9. klasse). Hendes tid som standupkomiker fornægtede sig ikke, og de voksne var også rigtig godt underholdt.
Ea Eskjær-Køppen Kvikmarkens Privatskole
4 ud af 5
Sannes blanding af personlig fortælling og stand-up rammer bare vores udskolingselever lige midt i solar plexus. Både 7. og 8. årgang går derfra med noget at tænke over, og det er fedt!
Marie Osterland Antvorskov Skole
4 ud af 5
Sanne er helt fantastisk og der har efterfølgende været et hav af gode tilbagemeldinger.
Rikke Nyvang Fjernvarme Fyn
Kender du det, når du står midt i en stor forsamling, men alligevel føler dig ensom? Når du ønsker at række ud, men frygter andres fordomme? Eller måske er du en del af en organisation, der søger nye måder at tackle udfordringer som mobning, ligestilling og angst?
Sanne Søndergaards foredrag kan være med til at sætte disse emner på dagsordenen, hvad enten jeres målgruppe er voksne kolleger eller unge teenagere og deres forældre. Sanne er kendt for sin fantastiske evne til at ramme præcist den målgruppe, hun taler til, og hendes indsigtsfulde foredrag er dybt relevante for moderne organisationer, der ønsker at forstå og løse disse vigtige problemstillinger.
Sannes foredrag handler om at gå skævt af hinanden og os selv samt om de valg, vi træffer i livet. For ingen er jo en ø – eller blot en halvø – og derfor er vi altid sårbare over for andres indflydelse. Og Sanne viser, at selv de tungeste temaer kan formidles med humor, åbenhed og ærlighed. Hun skaber øjeblikkelig genkendelse og forståelse hos sit publikum, hvad enten hun taler om kønsroller, ensomhed, mobning eller angst med en dyb forståelse for de følelser og tanker, mange af os står over for i vores liv og arbejde.
Sannes foredrag er ikke bare en følelsesmæssig rejse, men også en kilde til konkrete værktøjer, der kan gøre en forskel i dagligdagen. Hendes praktiske redskaber og indsigt i at træffe de rigtige valg i livet, både personligt og professionelt, giver ledere, medarbejdere, elever og forældre nye perspektiver på samarbejde, kommunikation og forandring.
Med hendes karriere som forfatter, klummeskribent og stand-up-komiker, har Sanne opnået stor anerkendelse i både mediebranchen og hos hendes hendes publikum. Hun har skrevet flere romaner, der med fiktive historier sætter bl.a. angst, mobning, selvmord, køn og meningsløshed på dagsordenen. Dertil stiller både hendes autobiografi “Solo – med mit køn på slæb” og hendes velargumenterede bog
F-ordet skarpt på feminisme i både et privat og et faktuelt aspekt.
Book Sanne Søndergaard som foredragsholder og giv dit publikum en uforglemmelig oplevelse fyldt med indsigt, humor og ærlighed.