"Samtale fremmer forståelsen” Sådan lyder et gammelt ordsprog, men forståelsen kræver også et fælles sprog, en fælles kontekst og en fælles referenceramme.

Rushy Rashid vil i dette foredrag give henholdsvis sundhedspersonaler og jobkonsulenter, afhængig af foredragets målgruppe, en indføring i krops-, sygdoms- og kulturforståelse patienter og klienter med minoritetsbaggrund.

Med nærliggende eksempler og mere viden om de etniske minoriteters kulturelle ophav og mulige kulturelle barrierer har foredraget til hensigt at ruste målgruppen til at kommunikere med patienter fra andre kulturer. Derudover vil Rushy også gøre jer klogere på hvordan man indgår i en fordomsfri dialog, og hvordan man undgår misforståelser i kommunikationen.

Rushy Rashid sætter fokus på, hvordan man bedst muligt kommunikerer korrekt og effektivt om sygdom med patienter og/eller klienter fra andre kulturer. Taler I ud fra samme kontekst, eller går I helt forbi hinanden i forsøget på at finde en fælles løsning? Det kan få alvorlige, endda fatale, konsekvenser, hvis det er tilfældet.

Tilrettet sundhedsfagligt personale

Som sundhedsfagligt personale handler det nogle gange om liv og død, hvis kommunikationen fejler. Derfor er det vigtigt, at den der har evnerne, også går det ekstra skridt, for at sikre sig at de anvisninger I som behandlere giver patienterne, både bliver forstået og fulgt.

I Rushys arbejde som social-medicinsk tolk har hun desværre set mange grumme eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis ikke lægen og patienten forstår hinanden – og det gælder ikke kun sproget, men også den kulturelle kontekst dialogen foregår i.

Der er nok at tage fat på: krops-, sundheds- og sygdomsforståelse blandt folk med minoritetsbaggrund - særligt patienter fra muslimske lande. Forholdet mellem behandler og patient, den anderledes måde at anskue sygdom på, religion kontra tradition, kønsopfattelser, familiens betydning, psykisk sygdom, blufærdighed og alle tabuerne.

Tilrettet jobkonsulenter

Mon du læser dine klienter korrekt? Og er du sikker på, at I taler ind i den samme kontekst, når I taler om sygdom- og kropsopfattelse? Er I i tvivl, så lad Rushy Rashid skabe mere forståelse for hvori den kulturelle forskel ligger, når I står over for nydansk sygdomsopfattelse.

I dette foredrag giver hun en grundlæggende indsigt i de gængse problemstillinger blandt etniske minoriteter, som kan være grunden til, at I misforstår hinanden. For korrekt og præcis kommunikation er afgørende, når man som sagsbehandler skal afgøre en sag. Hvis du ikke kender dine klienter, og den referenceramme som de taler ud fra, så kan det være svært at træffe den rigtige beslutning. Denne problemstilling er yderst betydningsfuld, da øget indsigt i borgere med ikke-vestlig baggrund giver jobcentre og sagsbehandlere et stærkere grundlag til at handle over for denne borgergruppe.

Rushy kommer i foredraget rundt om temaer som krops- sundheds- og sygdomsopfattelse, religionen kontra tradition, kønsopfattelser, forhold til autoriteter, familiens betydning, tabuer, og blufærdighed.

Mangler du et indslag på konferencen eller årsmødet, der kan pifte et hvilket som helst emne op? Og er du træt af lange kedelige oplæg? Så er Rushys Roulette - live på scenen, lige det du søger.

Ingredienserne til rouletten er: Et ekspertpanel af to personer med forskellige holdninger ift hinanden - et par cases, der præsenterer en problemstilling og en ordstyrer, der får debatten til at leve. Med over 7 års erfaring som redaktør og radiovært på programmet "Rushys Roulette" tog Rushy udfordringerne op med de mest krævende debatter, som blev præsenteret live hver onsdag. Så der skal noget til at ryste hende, og nu overfører hun konceptet til Rushys Roulette live på scenen.

Rushy er åben for sparring, udvælgelse af passende individer fra hendes omfattende og netværk hvor hun vil skabe en skarp og præcist oplæg. Hun har allerede testet konceptet af ved KLs Integrationstræf 2019, formandskonferencen for Dansk Røde Kors i 2019 og ikke mindst Kulturmødet på Mors.

I 2015 stod året i kvindernes tegn, og vi kunne fejre 100-året for danske kvinders ret til at stemme.

Hør hvilken betydning danske kvinders kamp for lighed har haft for journalist og forfatter Rushy Rashid. I dette foredrag fortæller hun, hvordan hendes brune øjne ser på vores "rød-hvide" Grundlov. Derudover hvorfor hun stadig kæmper for vores grundlovssikrede rettigheder hver eneste dag. Hun kommer ind på betydningen af at bestemme over ens eget liv og krop. Det handler også om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed ... og om en lillefinger!

Rushy Rashid arbejder  i dag som radiovært og journalist på "Rushys Roulette" på Radio24syv. Hun er desuden forfatter til trilogien: “Et løft af sløret”, “Bag sløret” og “Du lovede, vi skulle hjem...”. 
Hun er født i Pakistan og har boet i Danmark fra hun var 9 år gammel.
De næste 20 år forsøgte hun at balancere mellem det pakistanske og det danske. Dog var et valg uundgåeligt, og i dag er det danske demokrati det solide fundament i hendes liv tilsat pakistansk respekt.

Kunne du tænke dig at få ny inspiration til hjertesund mad, så har du chancen nu: Meld dig til workshoppen med forfatter og journalist Rushy Rashid.

Rushy Rashid er forfatter til flere bøger, og har været initiativtager til projektet "Hjertevarm mad fra hele verden", som Hjerteforeningen og Bydelsmødrene stod bag. Det kom der en dejlig kogebog ud af, som danner baggrund for denne workshop.

Sammen med kursisterne dykker Rushy Rashid ned i tre forskellige køkkener. Vi vælger en forret, en hovedret og tilbehør fra kogebogen "Hjertevarm mad fra hele verden", som vi tilbereder sammen.

Rushy giver en grundig gennemgang af de forskellige krydderier, krydderurter og forklarer, hvordan man let kan udskifte pandestegning med ovnbagning. Under hele workshoppen gennemgås de ti hjertesunde principper. Derudover gives der fif til, hvordan man effektivt kan formindske olieforbruget, og hvor nemt det er at snige flere grøntsager ind i maden, uden at det skal opfattes som en løftet pegefinger.

Workshoppen varer 4 timer, og efter kurset er der mulighed for at købe kogebogen til en særpris af 150 kr.

At bevæge sig mellem dansk kultur kontra den kultur forældrene har medbragt fra hjemlandet, er ikke en disciplin, man nogensinde bliver mester i. Dog bliver man klogere på de udfordrende områder, og derefter kan man navigere uden om de værste konflikter og samtidig komme helskindet igennem det.

Dette foredrag giver en grundig baggrundsviden om det liv, mange etnisk piger lever. Rushy berører emner som tørklæder, religion og de nye kønsroller. Hun diskuterer livet med fester og forhold, samt forventningerne versus den barske virkelighed. Ydermere sætter Rushy fokus på prioriteringen af sine kampe, og hvordan vi som samfund skal forstå, acceptere og kritisere kulturmødet kontra kultursammenstødet.

Dette foredrag er egnet til skoler, gymnasier og mentorer i institutioner som ønsker at blive klogere på pigerne med en anden etnisk baggrund.

Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelig så undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud, og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder; kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?

Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret, og giver en række svar for at aflive myten om, hvordan danskere ofte fejltolker.

Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling. Der er masser af redskaber og politikker, der har til formål at lede dansk erhvervsliv. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder?

Rushy Rashid har som dansk-pakistaner gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for det samme. Men i sit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.

Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld, småbørns-forældre, osv.

I foredraget (der alt efter ønske og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og mangfoldighedsledelse.

Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til som barn – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?

Rushy Rashid forsøger i sit foredrag at give en række svar på disse store spørgsmål, og trækker på en række af de erfaringer, som hun selv har gjort sig.

Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne? Hvorfor er det så svært at få de unge – specielt pigerne - med til de sociale aktiviteter på skolen? Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark?

Mange danskere undrer sig over den store forskel, der tit er disse kulturer imellem. Rushy Rasid præsenterer i sit foredrag en række åbninger, der gør dialogen imellem disse to kulturer lettere.

Med ægteparret Rushy Rashid Højbjerg og Jens Harder Højbjerg.

De er begge ”kendt fra tv”, de er begge journalister og de er begge danskere. Da de i sommeren 1998 mødte hinanden på TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilhørsforhold – selv om de er født i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere på det at være fejlfarver i hinanden familier.

Hør om det var en god idé, da Jens som sit første træk inviterede Rushy på en pakistansk restaurant. Hør hvordan Rushy har måttet revidere sit halvracistiske syn på danskere, efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og hør hvordan Jens tacklede for første gang i sit liv at blive bedømt – og fordømt – på grund af sin blege hudfarve.

Foredraget ”Vi er begge fejlfarver” fokuserer på de mange forskelle, der skal opdages før vi indser, at vi har flest ligheder.