Rufus Gifford var i perioden august 2013 til januar 2017 amerikansk ambassadør i Danmark. Den prisvindende dokumentarserie “I am the Ambassador” blev købt af Netflix og iTunes og bliver i øjeblikket sendt på tv i over ti lande. CNN kaldte ham “anti-Trump”, Wall Street Journal anser ham for at være en “viral sensation”, og The Atlantic kaldte ham en “rockstar”. I januar 2017 kulminerede Rufus' tid i Danmark, da han blev hædret som ridder af Dannebrog af Dronning Margrethe.
Som ambassadør var Rufus' personlige mission at forvandle et historisk godt forhold til at møde fremtidens udfordringer ved at engagere danskerne, specielt de yngre - i tosidede og globale spørgsmål. Fast besluttet på at modernisere diplomatiet og opbygge troværdige institutioner har Rufus forfulgt en aldrig set før offentlig diplomatisk strategi, og har tilladt kameraer at dokumentere sit liv og arbejde, ligesom biografien om ham “Ambassadøren - historien om en amerikansk drøm” udkom i2015.
Efter han blev student ved Brown University i 1996, forlod Rufus sin hjemstat Massachusetts for at forfølge en karriere i underholdningsbranchen, men trådte i 2004 ind på den politiske scene i et praktikforløb på John Kerrys præsidentkampagne, der blev startskuddet på en imponerende politisk karriere med egen konsulentvirksomhed og senere jobbet som Senior Staff medlem og Finance Director på Barack Obamas genvalgskampagne som præsident.
Book et foredrag med Rufus Gifford og oplev diplomatiets moderne revolution fra en mand, der blev kaldt “anti-Trump” og “en rockstar” af medierne.
Bemærk venligst at alle Rufus' foredrag afholdes på engelsk.