Foredraget tager udgangspunkt i vores berømte arbejdsmarkedsmodel, den såkaldte danske model - og den enorme forvandling, den har gennemgået de senere år. På rekord tid har vi fået en tavshedskultur, hvor man bare skal være positiv og robust. Resultatet er, at mange oplever, at deres ytringsfrihed er kommet under pres, og at de ikke længere kan gå til deres ledelse og ytre kritik. Det betyder, at der ikke handles med rettidig omhu – og Rasmus Willig betegner denne udvikling som den succesfulde formel for fiasko.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Flexisme”, som er baseret på Rasmus Willigs og Anders Ejrnæs’ forskning. Rasmus forklarer de bagvedliggende strukturelle årsager til hvorfor, vi har fået en tavshedskultur, der går ud over det psykisk arbejdsmiljø og udvikler stress i et omfang, vi ikke har set tidligere. Og hvorfor vi ser den ene skandale efter den anden på både offentlige og private arbejdspladser.

Bogens analyse og konklusion bliver foredragets afsæt: At et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Det er alle begreber, som Rasmus vil forklare i foredraget. Vi har bevæget os fra en kritisk attitude over en positiv til en robust attitude.

Foredraget et must for alle arbejdsmarkedspartnere og man fristes til at sige, for alle moderne arbejdspladser

Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Afvæbnet kritik”, som er baseret på Rasmus Willigs intensive forskning og indsamling af svar på kritik blandt offentlig ansatte som lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger, når de er gået til deres ledelse med kritik, eller når ledelsen er gået til deres ledelse med kritik – for der er som bekendt mange ledelseslag i dag.

I foredraget forklarer Rasmus de bagvedliggende strukturelle årsager til kritik i virksomheder og organisationer, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende.

Foredraget tager afsæt i bogens analyse og konklusion: At et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Alle begreber som Rasmus Willig vil forklare i foredraget. Vi har så at sige bevæget os fra en kritisk attitude over en positiv til en robust og resilient attitude. Som en medvirkende forklarede under bogens tilblivelse: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør og nu skal vi bare være medgørlige”.

Klimadebatten raser og alle ved der skal gøres noget nu, hvis vi skal nå i mål. Men det er svært at omstille sig til en ny virkelighed, og der går ikke lang tid før flere virksomheder skal til at aflægge et komplet etisk og grønt regnskab, hvis de skal overleve, for forbrugsadfærden spås til at ændre sig radikalt.

Det er forventeligt at langt flere virksomheder i takt med at klimakrisen tager til vil stå med en bevisbyrde i offentligheden, så hvordan kan virksomheder, organisationer, store som små tilpasse sig konkret og være i stand til at aflevere et retvisende grønt regnskab?

Store kriser afleder altid kritik og de som bliver skydeskive for kritik vil som hovedregel ofte stå med et forklaringsproblem. Klimakrisen er anderledes for det er svært at snige sig udenom, for der er ikke længere bare taler om forskellige holdninger som brydes, men et naturvidenskabeligt faktum, som alle de kommende år skal forholde sig til.

Rasmus Willig har sammen med Norges største filosof, Arne Johan Vetlesen, skrevet bogen: "Hvad skal vi svare?" Bogen stiller det ubehagelige spørgsmål, hvad skal vi svare vores børn, når de siger "I vidste det jo godt, så hvorfor gjorde I ikke noget? Faktisk forsatte I med uhindret fart!" Bogen analyserer, hvorfor det er så svært at handle, men også hvor nemt det er at vende udviklingen, så I bliver bæredygtige.

Foredraget er uden omsvøb og går lige til pointen. Hvorfor er det så svært og hvad skal der gøres konkret?

Positiv tænkning, positiv psykologi og lykkeforskning er på fremmarch overalt og vi skal kunne “se muligheder frem for begrænsninger”,  “være løsningsorienterede og ikke hænge os i det, som ikke fungerer” og ikke mindst have en positiv indstilling frem for at stille os kritiske over for forhold på arbejdspladsen. Det skulle alt sammen gøre os mere glade, mere effektive og øge vores trivsel.

Rasmus Willig er yderst kritisk over for disse floskler og sammenligner den positive tænkning og positive psykologi med fascismen. Alle skal marchere i samme takt. De, som er negative, skal sorteres fra og har ikke noget at gøre i den nye verden.

Oplev et provokerende og ”negativt” foredrag, når Rasmus Willig kommer med horrible eksempler fra den glade konsulent- og coachingindustri.

Anerkendelsesbegrebet har sneget sig ind alle steder, også i familie- og i arbejdslivet, men hvorfor er det blevet så centralt et begreb? Intentionen om at skabe et sundt arbejdsmiljø med flere glade medarbejdere har været god, men måske leder den anerkendende tilgang i virkeligheden til flere sygemeldinger, da kritikken undertrykkes.

I foredraget tager Rasmus Willig afsæt i Frankfurterskolen og professor Axel Honneth, der er berømt for udviklingen af den såkaldte kritisk teori og sine skarpe og kritiske diagnoser af samfundets udviklingstendenser.

Foredraget går i dybden med anerkendelsesteorien, så den bliver tilgængelig for alle og bruger den til at diskutere den i forhold til andre teorier og så forskellige fænomener som X-factor, Jagtvej 69 og flygtningelejre.

Anerkendelsesteorien søger at fokusere på det positive på arbejdspladsen, på det som virker og negligerer herved alle former for problemer, der ganske enkelt betragtes som forhindringer for fremskridt.

Rasmus Willig er en yderst erfaren moderator og kan bistå med alt fra svært videnskabelig stof over store fagforeningskonferencer til mindre intime og heftige debatter.