Gå til primært indhold Gå til footeren

Pia Hauge

Ledelsesrådgiver og forfatter

4.94 ud af 5

Topanmeldt!
Foto: Sara Galbiati

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Hauge

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Pia er en fremragende formidler af sine budskaber og pointer om vigtigheden af at skabe mere hjernevenlige arbejdspladser. Hun brænder i den grad igennem.”

Karsten Bøjesen, Seniorkonsulent,

Finansforbundet

Læs alle reviews
Book Pia

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Hauge

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Pia Hauge giver jer:

  • En erfaren foredragsholder, som kan tilpasse indholdet til netop jeres behov
  • Fagligt udbytte,  der samler, begejstrer og skaber incitament til at implementere de mange konkrete redskaber
  • Et underholdende foredrag om hjernen og vigtigheden af pauser

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Hauge

Skab hjernepauser, mental sundhed og rum for fordybelse
Pia Hauge er tidligere chefrådgiver i DR, hvor hun blandt andet stod i spidsen for talentprogrammer (for eksempel DR Akademi og eksperimentet DR Hjernestarter) og strategisk HR-udvikling. Hun er Danmarks førende ekspert inden for arbejdsmæssig fordybelse og koncentration, og hun har skrevet den meget presseomtalte og anmelderroste bog “Kontorkoma – fra støj til fordybelse i dit arbejde” (2020), der kom på årets top 10 erhvervsbøger i JP Finans, samt “Pause Power” (maj 2024).

”Glimt i øjet” og ”helt nede på jorden” er noget af det, som folk siger om Pia Hauge. Og så er hun sjov. Nogle gange endda med vilje.

Pia har mange kilometer i benene som foredragsholder og underviser, blandt andet som ekstern lektor på Københavns Universitet gennem seks år. Pia har professionelt arbejdet med events og kurser, så hun ved, at et godt foredrag er mere end et foredrag. Pia har også succes med at holde online-foredrag, der af deltagerne beskrives som både levende og intense. De foregår uden slides, men med levende historiefortælling og involvering.

I sine foredrag kombinerer Pia på underholdende og levende vis hjerneforskning og organisationsteori med 15 års erfaring fra indersiden af danske virksomheder. Derudover trækker hun på forskning i psykologi, arbejdsmiljø, ledelse, kreativitet og arkitektur. Det klare budskab, der også understreges i den nyeste bogudgivelse “Pause Power” (Gyldendal, 7. maj 2024), er: Menneskehjernen er den vigtigste ressource for en moderne virksomhed. Pas på den og få det bedste ud af den. Pia rådgiver virksomheder og organisationer om fremtidens arbejdsliv og medvirker som ekspert mange sammenhænge. Hun står i spidsen for eksperimenter om fremtidens arbejdsliv i regi af Future Work Lab og udpeget til PFA's Advisory Table om fremtidens sunde arbejdsliv.

Hendes foredrag er henvendt til både topledere og medarbejdere. Pia tilbyder altid et møde forud for arrangementet, hvilket betyder, at I får et skræddersyet foredrag, der passer perfekt til jeres ønsker og behov. Derudover tilpasses alle hendes kurser til jeres organisations behov, og med en blanding af refleksion og involvering skaber hun et energifyldt læringsrum, hvor I får redskaber til at skabe dybere fokus, reducere stress og opnå en mere meningsfuld og effektiv arbejdsdag.

Book et foredrag med Pia Hauge, der kombinerer hjerneforskning, organisationsteori og praktisk erfaring for at styrke din virksomhed.

 

Foto: Sara Galbiati

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Pia er en fremragende formidler af sine budskaber og pointer om vigtigheden af at skabe mere hjernevenlige arbejdspladser. Hun brænder i den grad igennem.”

Finansforbundet

Pia Hauge

5 ud af 5

Pia gjorde et stort og positivt indtryk, og der var enorm energi i at drøfte, hvorledes man eksperimenterer med forskellige initiativer til fordybelse og pauser. Pia inspirerede os til at dreje på nogle helt andre håndtag, end vi hidtil selv har kunnet identificere og tage i brug, når det handler om at bevare overblik, arbejdsglæde og kvalitet i opgavevaretagelsen i en travlt hverdag. Tak for stor inspiration. Det landede virkelig godt hos os i UCN

University College Nordjylland

Pia Hauge

5 ud af 5

Yesterday Pia Hauge Bentsen inspired leaders and employees to start discussing how we ensure that LEO Pharma becomes an even greater place to work. More than 100 colleagues learned about tools and strategies to ensure a brain-friendly environment, and how deep work can lead to mental well-being and higher productivity. It has already sparked a lot of conversations and now it is time for us all to begin experimenting. Thanks, Pia Hauge Bentsen, for a great presentation!

LEO Pharma A/S

Pia Hauge

5 ud af 5

Rigtig godt - med det rette niveau af involvering af deltagerne

Novo Nordisk

Pia Hauge

5 ud af 5

I gældsstyrelsen sidder vi ofte med komplekse sager, hvor fordybelse er en nødvendighed. Vi ville gerne give kollegaer inspiration og redskaber til, hvordan vi kan forebygge ”kontor-koma” og skabe hjernepauser, således alle medarbejdere trives uden for mange afbrydelser i løbet af dagen. Særligt i en Corona-tid, hvor hjemsendelse er en ekstra faktor i hele arbejdsprocessen. Pia var frisk på et TEAMS-foredrag til 200 mennesker, som blev sendt direkte og hun var meget inspirerende. Med få remedier, fakta og forskning - og et levende sprog og mimik, fastholdt hun os alle – og gav os en kærkommen afbrydelse i Corona-tiden.

Gældsstyrelsen

Pia Hauge

5 ud af 5

Pia leverede et positivt, indlevende, forståeligt og ”nede-på-jorden” foredrag til mine kollegaer og jeg på Teams. Foredraget var lige ”spot-on” i en tid vi igen, pga. ny bølge af Covid19, sidder på hjemmearbejdspladser. Både hjemme og på arbejdspladser kan man opleve de samme og forskellige typer afbrydelser, hvilket hun gav jordnære genkendelig eksempler på, og derefter super ”redskaber” og gode råd til, hvordan man kunne give sig selv en mulighed for en bedre koncentration, få tid til fordybelse og ikke mindst fokus på mental sundhed

Gældsstyrelsen

Pia Hauge

5 ud af 5

Tak for et inspirerende foredrag i går på Det Kongelige Akademi. Dine tanker om, hvorfor og hvordan man kan skabe plads til fordybelse, var spot-on. Det er min erfaring, at fordybelse i noget der er personligt meningsfuldt, er det, der giver næring til ens sjæl. Som underviser, vejleder og forsker er det let, at opgaverne for andre tager over – men så løber man tør. Man skal sørge for at gøre plads til de projekter, der tilhører én og det mindede du mig i går :-)

Det Kongelige Akademi

Pia Hauge

5 ud af 5

Pia leverede et meget levende og inspirerende oplæg for vores ledergruppe, som på mange måder var mere nærværende end et live-foredrag. Man følte sig virkelig inkluderet, og der var en god energi. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Pia både før og efter foredraget. Vi holdt et par planlægningsmøder, så vi var skarpe på indholdet og testede teknikken. Det var også rart, at Pia umiddelbart efter oplægget sendte modeller og værktøjer, som vi kunne arbejde videre med på vores strategi-dag. Kæmpe tak.

Region Nordjylland

Pia Hauge

5 ud af 5

Tak for et fint og inspirerende oplæg. Jeg har anbefalet Pia videre til andre ledere i mit netværk.

Septima

Pia Hauge

4 ud af 5

Tak for et super godt og inspirerende oplæg i dag! Det var virkelige spot on. Ramte mange af vores aktuelle diskussioner og gav gode konkrete bud på mulige løsninger. Tak for det!

Det Kongelige Akademi

Pia Hauge

5 ud af 5

Finansforbundet i Nordea bookede Pia Hauge til et foredrag om hvordan man kan få mere tid i en travl hverdag. Det som Pia Hauge kan, er at formidle den nyeste forskning og samtidig have relevante ideer med til hvad man kan selv kan gøre og kan gøre sammen med ens ledelse, for at skabe hjerne ro og tid til fordybelse i sin arbejdsdag. Pia er super dygtig til at kommunikere til både ledere og medarbejdere, og så er hun særlig god til at få deltagere til at være aktive, selv på et foredrag online. Her får man ikke et foredrag med 100 slides hvor man mister fokus efter 10 minutter, men et foredrag hvor man bliver inddraget og bliver udfordret på vaner, ens egen del i afbrydelser og hvad der skal til for at man kan lære fremtidens superevne

Finansforbundet i Nordea

Pia Hauge

5 ud af 5

Jeg oplever Pia som en super engageret og dygtig kommunikator, der har en super evne til at inspirere andre - og også udfordre tilhørerne.

Finansforbundet i Nordea

Pia Hauge

5 ud af 5

Pia er både er meget levende og nærværende i rummet, samt det er godt, at hun har så mange praktiske erfaringer fra forskellige virksomheder, som hun kan byde ind med. Så stor ros herfra

Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring

Pia Hauge

5 ud af 5

Når Pia holder oplæg bliver man med samme opslugt. Hun formår at formidle et kompleks område på en underholdende, konkret og inddragende måde. Man får ikke bare lyst til at gøre noget andet, men også redskaberne til at gøre det.

Forsikringsforbundet

Pia Hauge

5 ud af 5

Relevant, skarpt, involverende, interessant, nyt, rigtig godt oplæg med konkret eksempler, Spændende indlæg, Meget aktuelt! Inspirerende, lett å forstå, Inspirerende og sjovt, lidt kort tid til diskussion., Meget inspirerende, både personligt og ift. kontor., Super spændende! Kan vi få hende på besøg hos os! Super fint og relevant

Nohrcons Konference

Pia Hauge

5 ud af 5

Pia var skarp, humoristisk og konkret. Vi var meget tilfredse med hendes oplæg.

SEGES Innovation

Pia Hauge

5 ud af 5

Jeg så i øvrigt dit oplæg på arbejdsmiljøseminar i Nyborg i februar og var vild med det. Jeg var jo også vild med bogen, men du er en dygtig formidler mundtligt også: skarp og præcis og morsom.

GL - Gymnasielærernes Landsforening

Pia Hauge

5 ud af 5

Helt genialt oplæg på goodtalks i går - fik ved en fejl ikke sat et flueben ud for dit navn på listen over dem jeg gerne vil høre igen. Nu får du rosen her. Særlig dit hæve-sænkebord-mime tog kegler.

Goodtalks-konference

Pia Hauge

Bedømt 4.94/5 baseret på 18 kundeanmeldelser

Foredrag

Pia Hauge foredrag: Pause power – sådan får vi kvalitet i arbejdet og energi til livet

Glæd jer til er en inspirerende og praktisk guide til at genoprette mental sundhed og trivsel i en travl verden. Pia Hauges budskab er klart: Vi må genindføre hjernepauser for at opnå mere energi, mindske stress og forbedre vores tænkeevne.

I dagens samfund, hvor kravene i både arbejds- og privatliv er høje, er sunde hjerner mere værdifulde end nogensinde før. Desværre lider vores hjerner under øget træthed og stress, hvilket påvirker vores præstationer negativt. Men løsningen er ikke kompliceret, for hjernepauser er ikke raketvidenskab. Pia Hauges foredrag giver konkrete redskaber til at bryde den negative spiral gennem enkle, sjove pauser. Selv korte pauser på bare få minutter kan reducere stress, fremme kreativitet og forbedre hukommelsen – og ikke mindst give fornyet viljestyrke.

Dette foredrag baseret på bogen "Pause Power" (udgivet af Gyldendal i maj 2024) udfordrer traditionelle mindfulness-tilgange. I vil blive provokeret og samtidig inspireret til at skabe en bedre balance mellem arbejdet og privatlivet for jer selv, jeres kolleger og jeres familie. Så tag kontrollen over jeres mentale sundhed og oplev, hvordan små pauser kan skabe store forbedringer i jeres hverdag.
Forespørg: Pia Hauge Pause power – sådan får vi kvalitet i arbejdet og energi til livet

Pia Hauge foredrag: Fremtidens ledelse er langsom – et foredrag om bæredygtig ledelse

I dag står vi over for en revolution inden for arbejde og ledelse, og det kræver en ny tilgang. Pia Hauge har i samarbejde med Katrine Sperling fra Novo Nordisk formuleret en visionær filosofi kaldet "Langsom ledelse".

Men hvad indebærer egentlig "langsom ledelse"? Det er ikke blot et modsætningsforhold til det hektiske og stressende lederliv. Det er en filosofi baseret på syv dogmer, der guider ledere til at levere på højt niveau uden at brænde ud. Kvalitet er nøgleordet. En langsom leder er bevidst om, at både tid og kognitiv kapacitet er begrænsede ressourcer. Derfor prioriteres fordybelse, hjernepauser og refleksionstid som afgørende elementer i ledelsespraksis.

De syv dogmer i langsom ledelse er:

Fokuser på arbejdets kvalitet

Prioriter det vigtige

Brug tid og kognitiv kapacitet med omhu

Skab plads til refleksion og læring

Vær nærværende i én ting ad gangen

Prioriter mental restitution

Tag tempoet ud af svære beslutninger

Langsom ledelse er vejen til et meningsfuldt lederliv og en bæredygtig fremtid. Husk, at stress og tidsmangel går ud over præstationerne, både for dig selv og dine medarbejdere. Det kan betyde at udskyde deadlines, tage pauser under beslutningsprocesser og insistere på at være fuldt til stede én ting ad gangen. Det er denne bevidsthed og handling, der vil sikre en produktiv, men også bæredygtig fremtid for ledelse og arbejde.

Foredraget giver konkrete ideer til at kickstarte den langsomme ledelse i din hverdag. Måske opdager du, at langsom ledelse i virkeligheden er hurtig, når du laver færre fejl, tager bedre beslutninger, bliver bedre til at koncentrere dig - og ikke mindst får du mere energi og overskud i hverdagen.
Forespørg: Pia Hauge Fremtidens ledelse er langsom – et foredrag om bæredygtig ledelse

Pia Hauge foredrag : Mødemanifestet: færre møder, men effektive møder

Vidste I, at én mødefri dag om ugen kan øge produktiviteten med hele 35 procent? Er I ved at drukne i møder, og har I svært ved at finde sammenhængende tid til fordybelse og færdiggørelse af opgaver? Er det blevet en udfordring at fange hinanden til en hurtig samtale på grund af overfyldte kalendere og for mange deltagere i møderne?

I dette foredrag sætter Pia Hauge fokus på mødekulturen og effektive måder at forbedre den på. Vi erkender, at både tid og mentale ressourcer er begrænsede, og derfor må vi finde en balance mellem møder og andre former for arbejde. Selv de mest veltilrettelagte møder kan have en negativ indvirkning på produktiviteten, hvis de tager for meget tid og opmærksomhed.

I foredraget præsenteres konkrete strategier til at reducere antallet af møder og erstatte dem med mere effektive alternativer. Ny forskning understreger, at dette kan føre til øget produktivitet, mindre stress og højere arbejdsglæde. I får også Pia Hauges lidt ubekvemme sandheder om, hvorfor vi egentlig holder så mange møder i Danmark.

Foredraget hjælper dig med at frigøre mere tid til vigtige opgaver, mindske tidspres, øge kvalitet og kreativitet, reducere stress - og helt konkret: Du lærer, hvordan du minimerer antallet af møder og får mere energi og mening i de resterende møder.
Forespørg: Pia Hauge Mødemanifestet: færre møder, men effektive møder

Pia Hauge foredrag: Fra forstyrrelse til fordybelse - kunsten at fokusere på jobbet

I foredraget inspireret af bogen “Kontorkoma – fra støj til fordybelse i dit arbejde” udforsker Pia Hauge - støttet af hjerneforskning og organisationsteori - hvordan virksomheder kan optimere deres medarbejderes præstationer. Det fascinerende aspekt her er, at arbejdsglæde og ekstraordinære præstationer går hånd i hånd som to sider af samme sag.

Mennesker stræber efter at udfolde deres talenter og levere arbejde, de kan være stolte af. Men det er en udfordring, når kollegaen taler højt i telefonen, notifikationer fra e-mail og mobiltelefoner tikker ind, og tankerne allerede er et andet sted. Kernen i dette foredrag er, at medarbejdernes hjerne er virksomhedens mest værdifulde ressource, og det bedste resultat opnås kun i den digitale tidsalder, hvis medarbejderne får tid og ro til fordybelse. Fordybelse er nøglen til fremtidens succes, både for virksomheder og medarbejdere.

Heldigvis er fordybelse noget, man kan lære, uden at det kræver mindfulness i arbejdstiden eller en tilbagetrækning til skovene.

I foredraget deler Pia Hauge sine simple og effektive råd til at beskytte hjernen mod unødvendig støj og udfolde potentialet fuldt ud. Hun udforsker fordybelse som en afgørende faktor for effektivitet og mental sundhed i et åbent kontormiljø, hvor digitale vaner kan være forstyrrende. Pia Hauge ser også på, hvordan virksomheder kan skabe et hjernevenligt arbejdsmiljø, der reducerer stress og træthed, samtidig med at det fremmer fokus og koncentrationsevne. Hun vil også adressere de negative konsekvenser af overvældende og konstante notifikationer på e-mail og mobiltelefon, som kan underminere medarbejdernes ’attention span’ og forhindre dem i at opnå dyb fordybelse i deres arbejde.

Pia Hauge giver helt konkrete råd til, hvordan man i praksis lykkes med at få mere fordybelse ind i arbejdsdagen. Det er ikke altid nok at sætte det i kalenderen. Mange mennesker skal genlære evnen til fordybelse, og man kan hjælpe fordybelsen på vej med små tricks.
Forespørg: Pia Hauge Fra forstyrrelse til fordybelse - kunsten at fokusere på jobbet

Pia Hauge: Moderator

Pia Hauge er en erfaren moderator, der med energi, nærvær og stor forståelse for arbejdspladsens dynamikker sikrer en engagerende og rød tråd i arrangementer. Hun har blandt andet modereret på Folkemødet, Bogforum og for virksomheder og organisationer med fokus på ledelse, trivsel og kreativitet.
Med sin baggrund fra DR, konsulentbranchen og som rådgiver i ledelseskommunikation, er Pia Hauge særligt velegnet til konferencer, årsmøder og events, hvor mennesker og læring er i centrum. Hun er ekspert i at skabe variation i formatet samt mindeværdige oplevelser – også på lange dage.

Forespørg: Pia Hauge Moderator

Kurser

Pia Hauge kursus: Pause Power – Sådan får vi kvalitet i arbejdet og energi til livet

Dette kursus giver deltagerne en håndgribelig og inspirerende metode til at genoprette mental balance og trivsel gennem små, men kraftfulde hjernepauser. Med udgangspunkt i Pia Hauges bog ”Pause Power” får deltagerne konkrete værktøjer til at integrere korte pauser, som kan reducere stress og forbedre koncentrationen. Under kurset lærer de, hvordan selv få minutters pause kan øge deres produktivitet, forny energi og forbedre hukommelsen.

Deltagerne får ikke kun teoretisk indsigt, men også praktisk træning i at bruge hjernepauser effektivt. De går fra kurset med en personlig pause-strategi, som kan styrke deres trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Kurset udfordrer desuden de klassiske mindfulness-teknikker ved at introducere enkle og direkte anvendelige pauser, som alle kan implementere uden at ændre hele deres dagligdag. Kurset er perfekt for dem, der ønsker bedre balance mellem arbejdsliv og fritid og vil have konkrete redskaber til at mindske stress og opnå mere energi.

Forespørg: Pia Hauge Pause Power – Sådan får vi kvalitet i arbejdet og energi til livet

Pia Hauge kursus: Fremtidens ledelse er langsom – bæredygtig ledelse i praksis

I dette kursus introducerer Pia Hauge den banebrydende ledelsesfilosofi udarbejdet sammen med Katrine Sperling ved navn ”Langsom ledelse”, som fokuserer på at opnå høj kvalitet uden at gå på kompromis med lederens og medarbejdernes trivsel. En ledelsesfilosofi, de satte på den danske ledelsesagenda i 2023, da de optrådte for 10.000 tilhørere på Ledelsens Dag. Deltagerne af dette kursus bliver guidet igennem de syv dogmer for langsom ledelse, der lærer dem at prioritere kognitive ressourcer, skabe tid til refleksion og fordybelse og tage bevidste pauser som led i en bæredygtig ledelsespraksis.

Under kurset giver Pia Hauge desuden lederne praktiske teknikker til at implementere langsom ledelse i deres egen hverdag. De vil blandt andet lære at navigere i stressede beslutningsprocesser uden hastværk og undgå fejl, der ofte opstår i et hektisk arbejdsmiljø. Med langsom ledelse opnår de en mere bæredygtig arbejdsrytme, som styrker både deres egen og medarbejdernes trivsel og produktivitet. Kurset tilbyder hands-on øvelser og refleksionstid, hvor deltagerne kan udvikle en personlig plan for, hvordan de kan blive langsomme, men effektive ledere, der prioriterer langsigtet kvalitet frem for kortsigtet hastighed.

Forespørg: Pia Hauge Fremtidens ledelse er langsom – bæredygtig ledelse i praksis

Pia Hauge kursus: Mødemanifestet – færre møder, men effektive møder

På dette kursus lærer deltagerne, hvordan de kan reducere mødetiden og øge mødekvaliteten. Baseret på ny forskning og Pia Hauges erfaringer med mødekultur i Danmark viser kurset, hvordan mødefri tid og fokus på kvalitetsmøder kan frigøre tid til vigtigere opgaver, forbedre samarbejdet og reducere stress.

Kurset tilbyder en række konkrete strategier og øvelser, hvor deltagerne arbejder med at identificere møder, der kan elimineres eller forkortes samt metoder til at holde mere effektive møder. Med fokus på implementering giver kurset deltagerne redskaber til at ændre deres mødekultur og skabe mere sammenhængende arbejdstid. Hver deltager får hjælp til at udforme en plan for deres egen mødefrie tid og værktøjer til at effektivisere de møder, der virkelig giver værdi.

Ved kursets afslutning vil deltagerne have en praktisk værktøjskasse, de kan bruge til at skabe en mødekultur, der øger produktiviteten og arbejdsglæden i deres organisation.

Forespørg: Pia Hauge Mødemanifestet – færre møder, men effektive møder

Pia Hauge kursus: Fra forstyrrelse til fordybelse – kunsten at fokusere på jobbet

Dette kursus er designet til medarbejdere og ledere, der ønsker at styrke deres evne til fordybelse og fokus i et arbejdsliv præget af konstante forstyrrelser. Med udgangspunkt i Pia Hauges bog ”Kontorkoma” lærer deltagerne effektive metoder til at skabe et arbejdsrum og en kultur, der fremmer dyb koncentration. Kurset går i dybden med teknikker til at beskytte hjernen mod distraktioner fra e-mails, notifikationer og kollegaer, som kan forstyrre arbejdsflowet.

Gennem praktiske øvelser får deltagerne mulighed for at træne deres evne til fordybelse og udvikle en personlig strategi for at reducere forstyrrelser. De får indsigt i, hvordan de kan strukturere deres arbejdsdag, så de opnår et dybere og mere fokuseret arbejdsmiljø. Kurset giver også ledere redskaber til at skabe en kultur, hvor medarbejdernes koncentrationsevne prioriteres, hvilket kan føre til højere effektivitet og mindre stress. Ved kursets afslutning har deltagerne udviklet konkrete tiltag og arbejdsmetoder, der gør det muligt at opnå dyb fordybelse og levere arbejde af høj kvalitet, uden at gå på kompromis med deres mentale trivsel.

Forespørg: Pia Hauge Fra forstyrrelse til fordybelse – kunsten at fokusere på jobbet

Send en uforpligtende forspørgsel på Pia Hauge

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk