Gå til primært indhold Gå til footeren

Peter Tanev

Meteorolog og TV-vært

4.89 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Tanev

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Sprudlende - levende - interessant - morsomt - vidende

Karen Kærgård

Varde Kommune

Læs alle reviews

Et foredrag med Peter Tanev giver jer:

  • Få indblik i vejr, klima og bæredygtighed fra en velkendt vejrvært
  • Udforsk globale udfordringer og løsninger inden for energi, klima og bæredygtighed i inspirerende foredrag
  • Dyk ned i sammenhængen mellem kriser og klima og få forståelse for grøn omstilling
Hele Danmarks vejrvært Peter Tanev holder efterspurgte og underholdende foredrag om vejr, klima og bæredygtighed, der typisk samler mange mennesker.
Der er i Danmark og globalt stort fokus på energi, klima og bæredygtighed. I sine foredrag kommer Peter bag om de udfordringer, verden og Danmark står overfor og i høj grad også på mulige løsninger. Senest har han fokuseret på kriser og klima, hvor man kommer bag om krisers indflydelse på klima og grøn omstilling.
Selvfølgelig har Peter Tanev ikke glemt det danske vejr og kan også altid bookes til et muntert foredrag, hvor man kommer bag om det danske vejr, klima og anekdoter fra TV 2 Vejret.
Læs den fulde profil: Peter Tanev

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Tanev

Foredrag

Peter Tanev foredrag: Kriser og klimaet

Globalt bliver vores verden til tider ramt af store kriser eller katastrofer som påvirker vores hverdag, samfund og økonomi og i sidste ende også vores klima.

Store kriser som f.eks. Corona, 9/11 eller bristen af den økonomiske boble i 2008 er synlige i vores Co2 aftryk og påvirker også vores klima/vejr, og giver os et billede af hvad der sker når samfundet ”kollapser”.

I dette foredrag kommer Peter Tanev bag om klimaet i forhold til begivenheder der påvirker store dele af kloden, hvad betyder en krise for Co2 aftrykket i vores atmosfære og hvad kan det i sidste ende betyde for klimaet.

Hvad kan vi lære af store økonomiske udfordringer eller pandemier, og kan denne læring optimere vores mål om at nedsætte den globale udledning af Co2 og kommer vi styrket ud af disse udfordringer i vores kamp for klimaet. Det være sig i forhold til måden samfundet ”genopstår” på eller nye teknologiske løsninger eller blot en ændret adfærd.

Kan effekterne af kriser (ingen fly, hjemmearbejde osv.) også være en indikator på hvor meget der skal til, for at ændre den globale udledning af Co2 og et billede på hvor meget det vil kræve af menneskeheden de kommende år.

Der vil være flere visuelle eksempler på hvordan kriser har påvirket vores vejr og klima.
Forespørg: Peter Tanev Kriser og klimaet

Peter Tanev foredrag: Klimaforandringerne på nært hold

Mange mener vi skal passe på klimaet for vores børn og børnebørns skyld, men klimaet har forandret sig, og vi står midt i klimaforandringerne. I dette foredrag kommer I helt tæt på klimaet, får eksempler på aktuelle klimafordringer, og hvad det betyder for vores vejr og hverdag.

Foredraget tager udgangspunkt i klimaforandringerne og vores hverdag, vi kommer tæt på os selv og de udfordringer, som vi står overfor, og dem der kommer. Peter Tanev tror på menneskeheden, teknologien og innovation, og derfor tager foredraget også fat på nogle af de mange muligheder, der findes og kommer, når det handler om at løse klimakrisen.

Foredraget tager udgangspunkt i jeres arrangement, så det rammer målgruppen eller temaet på dagen, og ofte kan der bygges lokale eksempler ind i en global udfordring.
Forespørg: Peter Tanev Klimaforandringerne på nært hold

Peter Tanev foredrag: Monsterregn nu og i fremtidens Danmark

Ekstreme skybrud og kraftig regn er måske en af de største klimaudfordringer, som Danmark står overfor de kommende år. Klimamodellerne viser, at vi i fremtiden vil kunne få flere og kraftigere skybrud over Danmark, men allerede nu har vi flere somre i træk fået en forsmag på fænomenet. Sommeren 2011 var ikke en undtagelse - her blev København ramt af det værste skybrud i nyere tid.

Peter Tanev tager i dette foredrag fat i klimaændringerne og ser på, hvordan udviklingen vil se ud i Danmark. Han kigger på problemerne ved skybrud men også på løsningerne, og samtidig vil fordraget være krydret med billeder og videoklip af ekstremt vejr. Og som altid er der også lagt humor ind i forløbet.

Foredraget kan tilpasses tilhørerne således, at det rammer det niveau, som arrangøren finder passende.
Forespørg: Peter Tanev Monsterregn nu og i fremtidens Danmark

Peter Tanev foredrag: Går vejret amok?

Bliver kloden varmere? Og får vi en ny istid? Hvorfor er der nu så mange orkaner, oversvømmelser, etc.? Hvad er en tornado? Og hvad er en orkan? Hvad med det danske vejr? Hvad kan vi forvente de næste år? Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag, men hvad sker der med vores vejr? Er vejret gået amok?

Dette er et foredrag, der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår, og hvor de er på vej hen - og om det er naturligt eller ej. Der vil i Peter Tanevs foredrag blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til.
Forespørg: Peter Tanev Går vejret amok?

Peter Tanev foredrag: Din hverdag - Vores klode

Bliv klogere på klimaændringernes konsekvenser for Danmark, men i høj grad også på, hvordan vores hverdag påvirker klimaet, kloden og atmosfæren. Hvorfor bliver vejret vildere? Hvad sker der med det danske vejr? Hvor meget skrald producerer I hvert år? Hvor meget mad smider I ud? Hvor langt skal I cykle for at spare den CO2, I brugte på en flyrejse til Barcelona? Disse og mange flere spørgsmål får I svar på i foredraget ”Din hverdag – vores klode”.

Et spændende foredrag som med udgangspunkt i klimaet og de klimaændringer, vi står overfor, tager fat i hvor meget, vi mennesker ”fylder” her på jorden. Der er en sammenhæng mellem vores hverdag og klimaet på jordkloden, alle mennesker sætter et CO2 aftryk hver dag, og det har betydning for vores klima her og nu og i fremtiden. Det er ikke et ”løftet pegefinger” foredrag, men mere en aha-oplevelse for mange af os, som ikke tænker over, hvor store spor vi sætter på kloden i vores hver dag, f.eks. ved vores skrald, madspil, CO2 osv.

I foredraget kommer man bagom klimaet, og hvorfor det ændrer sig, men det er i høj grad lagt an på, hvad man kan gøre for at vores hverdag er mere bæredygtig. Dette med gode eksempler både på hvad den enkelte kan gøre, men også med et kig på de mange muligheder, der findes både alternativt og teknologisk. Vidste I fx at: Vores mad udleder dobbelt så meget CO2 som vores biler. Man overvejer at bruge satellitter med store spejle til at sende solstråler ned på jordkloden. Bøvser og prutter har stor betydning for vores klima. I kan ”tjene” 20.000 på et år ved at tænke klimakorrekt.

Foredraget egner sig i høj grad til virksomheder, skoler, læreanstalter eller foreninger, som gerne vil sætte fokus på bæredygtighed og gøre tilhørerne klogere på de aftryk, vi sætter på kloden. Det hele som sædvanligt blandet sammen med Peter Tanevs humoristiske tilgang til vejr, klima og formidling af Naturvidenskabeligt stof.
Forespørg: Peter Tanev Din hverdag - Vores klode

Peter Tanev foredrag: Det danske vejr

Et foredrag af Peter Tanev, som på munter vis tager jer med på tur gennem det danske vejr.

Hvorfor blæser det altid i Danmark? Og hvorfor kan man aldrig stole på vejrudsigten? Hvorfor har vi ikke ekstremt vejr i Danmark såsom tornadoer og orkaner? Hvorfor får vi nogle gange isvinter, og hvorfor får vi hedebølge om sommeren? Dette er nogle af de mange spørgsmål, som Peter Tanev i dette foredrag giver svar på. Foredraget præsenterer historier fra de varme lande, som relaterer til det danske vejr. Der er lagt vægt på det videnskabelige i foredraget, dog med den populære indgangsvinkel.

Det er et foredrag, som tager fat i de store linjer omkring vejret, og som samtidig byder på relationer til for eksempel det område, hvor foredraget afholdes. I foredraget indgår både spørgetid, debat, videoklip og lysbilleder eller overhead – alt afhængigt af, hvad man ønsker.
Forespørg: Peter Tanev Det danske vejr

Peter Tanev foredrag: Klimakrisen: Udfordringer, løsninger og vejen frem – for alle

Klimakrisen er ikke længere noget, der ligger ude i fremtiden – den er her og nu. Det er noget, der påvirker os alle, uanset hvor vi bor, eller hvad vi laver. I dette engagerende og letforståelige foredrag vil Peter Tanev, en af landets mest erfarne klimaeksperter, forklare, hvordan de ekstreme vejrfænomener og temperaturstigninger, vi oplever, er forbundet med globale klimaforandringer. Med sin varme og humor bringer Peter klimavidenskaben ned på jorden, så alle kan være med.

Dette foredrag er ikke kun en alarmklokke – det er også et indblik i løsninger og muligheder, vi har for at gøre en forskel. Peter vil vise, hvordan små ændringer i vores hverdag og teknologiske innovationer kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Foredraget kan tilpasses til at ramme præcis den tone og det fokus, I ønsker.

Book dette foredrag og få mulighed for at blive klædt på med den nyeste viden om klimaet og klimaforandringer - og ikke mindst hvilke muligheder vi har for at vende udviklingen.
Forespørg: Peter Tanev Klimakrisen: Udfordringer, løsninger og vejen frem – for alle

Peter Tanev foredrag: Klimakrisen: Udfordringer, løsninger og vejen frem – for virksomheder og fagfolk

Klimakrisen er en realitet, som i stigende grad påvirker den globale økonomi, forsikringssektoren og virksomheders drift. I dette dybdegående foredrag vil Peter Tanev, en af Danmarks førende klimaeksperter, give et indgående blik på, hvordan klimaforandringerne skaber nye risici, men også åbner for innovative muligheder for virksomheder og institutioner.

Med udgangspunkt i de nyeste data og forskningsresultater vil Peter analysere de ekstreme vejrfænomener og temperaturstigninger, som allerede påvirker Danmark, og hvordan disse udviklinger kan forudses og håndteres. Foredraget vil fokusere på teknologiens og innovationens rolle i at omstille forretningsmodeller til en bæredygtig fremtid. Med konkrete eksempler vil Peter vise, hvordan virksomheder kan være proaktive i klimakampen, både for at reducere deres egen klimapåvirkning og for at udnytte de muligheder, der opstår i den grønne omstilling.

Book dette foredrag og få mulighed for at blive klædt på med den nyeste viden om klimaet og klimaforandringer - og ikke mindst hvilke muligheder vi har for at vende udviklingen.

Begge versioner kan naturligvis tilpasses yderligere afhængigt af den specifikke målgruppe og arrangementets rammer.
Forespørg: Peter Tanev Klimakrisen: Udfordringer, løsninger og vejen frem – for virksomheder og fagfolk

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Sprudlende - levende - interessant - morsomt - vidende

5 ud af 5

Velforberedt, humorfyldt og rigtig god formidler.

5 ud af 5

Peter Tanev var både underholdende og fagligt dygtig. Han tilpassede foredraget til målgruppen på stedet. Det var en god oplevelse både for arrangør og for publikum. Peter tanev var også en behagelig person at modtage og omgås på dagen, og man kunne mærke at han var deltagende omkring vores arrangement som helhed.

5 ud af 5

Peter Tanev var både underholdende, interessant og nærværende. Han havde stor succes hos vore kunder og jeg har allerede anbefalet ham til andre (virksomheder), der kunne være interesserede.

5 ud af 5

Spændende, underholdende, inspirerende, lærerigt

5 ud af 5

Peter Tanev fortalte på saglig og underholdende vis om fremtidens vejr, og hvad det vil betyde for Vejle. Han formåede at give en god stemning i lokalet og at formidle et komplekst emne på en måde og et niveau som var forståelig. Der er kun ros til ham.

4 ud af 5

Peter Tanev er som en fisk i vandet på en scene, og han mestrer den svære kunst at holde balancen mellem det underholdende og det faglige. Der blev derfor grint meget samtidig med, at vi alle blev lidt klogere på drivhuseffekten og klimaudfordringerne. Tilbagemeldingen fra vores gæster var en høj grad af tilfredshed.

5 ud af 5

Det var godt og levende fortalt.

5 ud af 5

Peter Tanev var meget levende og underholdende.

5 ud af 5

Foredraget var interessant og blev serveret i et forståeligt sprog og holdt i en munter tone.

5 ud af 5

Foredraget ramte perfekt vores klienter som er mælkeproducenter. Det kan godt være at de ikke er enige i alle konklusionerne men emnet blev serveret på en humoristisk måde samtidigt med at være seriøs. Mange har kommenteret at det gav stof til eftertanke.

5 ud af 5

Peter havde tilpasset sit oplæg til deltagerne, hvilket gjorde det meget vedkommende.

5 ud af 5

Rigtig godt foredrag med relevant indhold. Visuelt var det også godt. Vi havde en god aften.

4 ud af 5

Peter gjorde klimaproblematikken levende på et niveau, som alle kunne forstå. Det var virkelig godt.

5 ud af 5

levede 100% op til forventning

5 ud af 5

Peters formidlingsevne og hans faglige viden er helt i top. Jeg elsker hans små anekdoter.

5 ud af 5

Virkelig god til at formidle og visualisere et noget teknisk tema på en levende og også humoristisk måde. En god oplevelse, hvor vi samtidig blev klogere på de fremtidige udfordringer.

5 ud af 5

Vi havde brug for en som kunne fortælle facts, og en som kunne more en gæv nordjyde, og det lykkedes til perfektion.

Bedømt 4.89/5 baseret på 18 kundeanmeldelser
Peter Tanev Foredrag

Peter Tanev

Klima, energi og bæredygtighed
Peter Tanev har, siden han var barn, interesseret sig for regn, sol, slud og blæst. Ganske enkelt vejret og dets klima. Det var derfor helt naturligt, at han senere blev bachelor i Klimatologi fra Københavns Universitet, og i 1996 blev ansat som vejrvært på TV 2 Vejret, hvor han stadig arbejder i dag.

Peter Tanevs foredrag om klima, grøn omstilling og bæredygtighed er en god blanding af videnskab og formidling, der er tilpasset tilhørerne og altid bliver skræddersyet til det enkelte arrangement. Han lægger i sine foredrag vægt på en god stemning, der må gerne være plads til humor og vigtigst af alt er der ingen løftet klimapegefinger eller klimaskam. Med sin optimistiske tilgang minder han os om, at det aldrig er for sent at handle – både som enkeltpersoner og samfund. Klimakrisen er her, men Peter Tanev tror på, at løsningerne også findes, og han viser, hvordan små skridt i hverdagen og større teknologiske innovationer kan gøre en stor forskel.

Med en baggrund i videnskaben formår Peter Tanev at formidle komplekse emner på en letforståelig måde, hvor han bringer den nyeste forskning og viden inden for klimaforandringer og grøn omstilling ned på et hverdagsniveau, hvad enten det drejer sig om konsekvenser af klimaforandringerne, eller hvor vi står i forhold til klimakrisen. Han leverer både underholdende og informativ inspiration, som skaber refleksion og inviterer til at tage del i en bæredygtig fremtid, uanset om man er skoleelev eller erhvervsleder. Med sin dybdegående viden og humor efterlader han publikum med ny viden og en drivkraft til at handle.

I 2014 udkom Peter Tanevs bog “Tanevs Vejrbog”, der tager læserne med gennem årets 12 måneder og giver et indblik i hver måneds vejr og vejrfænomener.

Book foredraget med Peter Tanev og få engagerende indblik og konkrete løsninger, der gør klimaforandringerne nærværende – og inspirerer til handling

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Tanev

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk