Et anderledes undervisningsforløb til kommuner, uddannelsesinstitutioner og jobcentre.
Vi ved fra utallige undersøgelser, at en høj løn ikke er lig med lykke, men at en uddannelse og et job, der passer til ens personlighed, skaber mere livsglæde end en høj løn i sig selv gør. Forløbet er en anderledes og kreativ proces, der er med til at give dem, der deltager et overblik i jagten på drømmejobbet og uddannelsen.
Formålet er at finde frem til den rigtige strategi for at de deltagende kan opnå deres mål, drømme, uddannelse og ambitioner på arbejdsmarkedet. Workshoppen vil sætte stor fokus på processen mod målet, og ikke selve destinationen. De deltagende vil få hjælp til at: Definere deres mål, finde den rigtige strategi og udtænke en plan på skrift.
Der lægges stor vægt på, at undervisningen er oplevelsesorienteret med et højt aktivitetsniveau, hvor der vil blive stillet krav til de deltagende, som bliver udfordret og involveret. Undervisningen er enkel, overskuelig og tager udgangspunkt i de enkeltes behov.
Varighed: 3 timer (2 timer ved online).