Hvad er egentlig meningen? Det spørgsmål stiller Maj My Humaidan sig selv, når presset om at være på en bestemt måde eller leve op til nogle udefrakommende mål rammer hende eller hendes børn. For hvad er egentlig meningen med at skynde sig, hvis man så går glip af det hele undervejs? Hvad er meningen med at blive selvkørende som treårig, hvis man af netop samme grund ender med at bruge de næste årtier på at længes efter fællesskab?

Maj My føler en splittelse og undren ved den måde, vores samfund er indrettet, hvor op mod halvdelen af alle danskere fortryder den måde de lever på, og klimaet som fortsat råber på omtanke. Mange af de forventninger vi har til os selv, og vores børn er konstruerede og vanvittigt svære at leve op til. Vi presser os selv og vores børn ned i skabeloner, som ikke passer til hele mennesker; kapper en hæl og klipper en tå for at få det hele til at glide lidt nemmere, alt imens noget trykker indeni, og en stemme hvisker: Er det her virkelig meningen med livet?

Men hvad skal fx den enlige forsørger i byen stille op, når det ikke er en mulighed at flytte væk og blive selvforsynende? Ærø Manifestet findes også på 30 % – det meningsfulde liv i light-udgaven. Det er ikke en nødvendighed at klippe alle bånd, købe en bondegård og tage børnene ud af børnehaven. Der er mange måder at leve et meningsfyldt liv, og små ændringer kan skabe stor forandring. Vores muligheder for selv at tage ansvar og skabe en meningsfuld hverdag er mange, og ingen har nogensinde fortrudt, at de stillede spørgsmål ved normerne for at skabe de bedst mulige rammer for dem selv og deres familieliv.

For mange er det svært at finde balancen mellem et fuldtidsarbejde og et familieliv, uden at skulle gå på kompromis med én af delene. Et meningsfyldt arbejdsliv synes uforeneligt med et familieliv med tid til nærvær, ro og kvalitetstid. Som en af konsekvenserne er antallet af stresssygemeldinger højere end nogensinde. 4-dages arbejdsuger og hjemmearbejdspladser er mange arbejdspladsers svar på at hjælpe deres medarbejdere til at skabe mere balance, og det er de nødt til for at fastholde medarbejderne.

Med udgangspunkt i sin egen historie inspirerer Maj My både virksomheder og den enkelte medarbejder til at tage mere ansvar for et afbalanceret arbejdsliv. Hun fortæller om nødvendigheden af den gode dialog - både indvendigt og udadtil, og hun peger på, at man er nødt til at turde se på de indgroede vaner og overbevisninger for at finde alternative måder, der skaber bedre trivsel for både den enkelte og på bundlinjen.

Ærø Manifestet fås også i en light-udgave, hvor I inspireres til at skabe et meningsfuldt arbejdsliv, der samtidig tilfører værdi til familielivet, i stedet for at brænde ud. At finde meningen med livet betyder ikke, at vi alle skal opsige vores faste arbejde, være selvforsynende og hjemmeskole vores børn. Men det betyder, at vi skal turde spørge os selv og hinanden: ”Hvordan skaber vi balance? Og hvordan skal det føles at gå på arbejde?” Hvis vi skal blive ved med at synes, at det giver mening.

Maj My ønsker at inspirere den enkelte samt arbejdspladserne til at tage ansvar for, at selv små samt individuelle ændringer kan give mere overskud hos den enkelte – overskud, der kan omsættes til større livs- og arbejdsglæde. Sådan fremtidssikres flere bæredygtige arbejdspladser til gavn for alle.

Aldrig har så mange børn og unge mistrivedes som nu. Mange rammes af ensomhed, angst og depression, bl.a. fordi de har høje krav til sig selv om at passe ind i fællesskabet og leve op til de forventninger, der hviler på dem fra det omkringliggende samfund. En del af udfordringen er, at mange mennesker baserer deres drømme og bygger deres liv op omkring sejlivede samfundsfortællinger, der hverken understøtter et meningsfyldt liv, eller skaber den bæredygtige verden, som vi og vores planet har brug for. Det er tid til, at vi kradser i normerne og spørger: ”Hvad er meningen?”

Maj My ønsker at skabe bevidsthed hos de unge om, at det perfekte liv ikke findes, og at der ikke findes ét svar på, hvad man skal gøre, mene og udstråle for at få succes. De unge skal derimod - ifølge Maj My - læsses med mod til at møde verden, som dem de er og træffe aktive samt ansvarsfulde valg. For det er ikke en naturlov, at livet skal føles overvældende, meningsløst, længselsfuldt eller ensomt.

Men hvordan står de unge stærkt i en verden i opbrud, hvor de fleste har så travlt, at de ikke har tid til at mærke efter, hvad det er, der gør ondt? Maj My peger på, at den enkelte bedst bidrager til samfundet (og til sig selv) ved at tage radikalt ansvar for sit eget liv – og slippe ansvaret for alt andet. Det handler ikke om at være doven eller glemme fællesskabet. Tværtimod handler det om, hvordan den enkelte ser sine muligheder og ligge sin energi der, hvor den gør den største forskel. På den måde er det også nemmere at udvise overskud til sine medmennesker. Det handler om at smide autopiloten væk og øve sig i at blive medskaber af ens eget liv.