Antallet af unge, der skader sig selv ved for eksempel at skære, brænde, slå eller bide sig selv er steget markant de seneste år
.

Selvskade bør altid forstås som et tydeligt tegn på mistrivsel, og som en persons forsøg på overlevelse med bedste forhåndenværende strategier. Selvskade er imidlertid en meget uhensigtsmæssig og destruktiv overlevelsesstrategi, der gradvist forringer personens livskvalitet og funktionsniveau, og som er den væsentligste forudsiger af senere selvmordsforsøg.

I foredraget fortæller Lotte om psykologien bag selvskade.
Hun kortlægger selvskadens historie og peger på mulige årsager til, at antallet af selvskadende unge er steget epidemisk, og at selvskade nu kan betegnes som vor tids psykiske masselidelse.

Lotte beskriver forskellene og sammenhængen mellem
selvskadeadfærd og selvmordsadfærd, skelner mellem forskellige typer af selvskade og anskueliggør, hvordan selvskade kan smitte fra person til person. Hun vil udfolde de psykologiske mekanismer bag selvskade ud fra et følelsesregulerings- og traumeperspektiv, og hun vil inddrage både egne og internationale forskningsresultater vedrørende selvskadens forskellige funktioner.

Lotte beskriver de blandede følelser, der kan opstå hos professionelle, der kommer i kontakt med selvskadende personer, og hvordan man kan komme til at indgå i dysfunktionelle dynamikker med disse personer.

Endelig vil Lotte Rubæk komme med anbefalinger til, hvordan man bedst tager kontakt til og møder en selvskadende person, og hun vil komme med bud på konkrete procedurer og handlingsplaner til for eksempel skolesystemet og behandlingssystemet, samt værktøjer til behandling af selvskade.

Når en person af den ene eller anden årsag har svært ved at håndtere og regulere sine følelser på et mentalt plan, så vil de have tendens til at bruge kroppen som medie for indre tilstande. Populært kan man sige, at man gør en psykisk smerte fysisk, eller at man bruger kroppen som lærred for indre mistrivsel. Selvskadende adfærd er som oftest et udtryk for et overvældende følelsespres, der ikke kan bearbejdes eller udtrykkes af personen på et mentalt plan.

Selvskade kan antage både en direkte og en indirekte form. Unge, der skader sig selv direkte, vil typisk skære, brænde, slå eller bide sig selv, mens unge, der skader sig selv indirekte, for eksempel kan være ramt af spiseforstyrrelser eller stof/alkoholmisbrug. Når først kroppen er taget i brug som katalysator for indre tilstande, så kan det være svært at finde tilbage til et almindeligt liv igen, da forskellige mekanismer, som for eksempel fysisk afhængighed, træder i kraft, og vedligeholder adfærden.

I foredraget vil Lotte beskrive både direkte selvskadeformer såsom
cutting
og indirekte selvskadeformer såsom spiseforstyrrelser, og hun vil trække linjer mellem dem og beskrive de psykologiske mekanismer, der gør sig gældende, når en person udvikler selvskadende adfærd af den ene eller anden art.

Når indre mistrivsel kommer til syne på kroppen hos en stor andel af unge, er der ofte også et samfundsmæssigt budskab, vi ikke bør sidde overhørigt. Lotte vil i forlængelse heraf beskrive selvskade som en ”social patologi”, og dermed forstå adfærden som et udtryk for høj grad af mistrivsel blandt unge mennesker i de samfundsmæssige strukturer, vi har bygget op omkring dem lige nu.

Selvskade har haft mange ansigter igennem tiden. Et af de nyeste fænomener er den digitale selvskade, hvor unge “cyber-mobber” sig selv gennem falske profiler, og dermed udsætter sig selv for følelsesmæssig smerte. En amerikansk undersøgelse af collegestuderende viser, at 10 % har erfaring med i hemmelighed at mobbe sig selv på de sociale medier, og fænomenet har også gjort sit indtog i Danmark, omend omfanget herhjemme endnu er ukendt.

Lotte vil i dette foredrag give jer et indblik i nogle af nettets mørke sider, og pege på, hvordan sårbare unge kan blive forstærket i en destruktiv adfærd via de fællesskaber, de opsøger på nettet. Hun vil beskrive de nye digitale selvskadeformer, hvor hun vil udfolde begreber som "
autotrolling"
, "
selfbaiting"
og "
roasting"
. Lotte vil desuden give et indblik i psykologien bag de unges digitale selvskade og den gevinst, de unge kan opleve, når de udsætter sig selv for hetz eller mobning på nettet.

I foredraget vil Lotte desuden beskrive, hvordan fysisk selvskade kan smitte fra person til person på nettet, for eksempel gennem sociale medier og Youtube, samt udfolde de psykologiske mekanismer, der kan være på spil, når selvskade smitter socialt.

Slutteligt vil Lotte sørge for, at du som fagprofessionel bliver klædt på til at skride til handling, hvis du får mistanke om, at en ung er digitalt selvskadende.

Sociale medier er i stigende grad en del af unges hverdag. TV-udsendelser har for nyligt afdækket, hvordan selvskadende og selvmordstruede unge finder sammen og interagerer på såkaldte "priv" (private) netværk på sociale medier.

I dette foredrag vil Lotte belyse, hvorfor selvskadende og selvmordstruede unge opsøger fællesskaber på internettet, samt hvad de oplever af fordele ved disse fællesskaber. Hun vil samtidig beskrive, hvilke risici der er ved disse online fællesskaber, og hvilke psykologiske mekanismer, der er på spil. Endelig vil Lotte komme ind på, hvordan vi kan møde de unge med konstruktive tiltag på de digitale platforme, de selv opsøger.