"Du forstår ingenting!", "Det går fint!" og "Det skal du ikke blande dig i!" – En pludselig lukket dør, undvigende svar, en rutsjebanetur af følelser og kaos af rod på værelset er ofte en del af livet med en teenager i huset.

Dette foredrag, der tager udgangspunkt i Lotte Palsteens bog "Din teenager er dit spejl",  går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at have en teenager i huset, og hvorfor det er så udfordrende at være teenager. I foredraget får I bud på, hvordan man som forælder kommer godt igennem den svære teenagetid og ud på den anden side med relationen i behold.

I afmagt kan vi nemt komme til at gøre vores teenagere forkerte. Typisk reagerer de prompte. Enten med vrede, raseri eller de klapper i som en østers. Det er ikke vores intention. Det sker bare. Ofte i afmagt og uvidenhed. De fjerner sig mere og mere fra os og afmagten vokser. Det skaber en negativ spiral af endnu mere vrede og afstand. Både indeni os og i vores teenager.

Lysten til at give op ligger og lurer lige om hjørnet. Vi trøster os med, at det nok er helt normalt. Det går over igen. Det er nok en naturlig løsrivelsesproces. Men vores unge mennesker har brug for os. Jo mere kold og hård facaden er, jo mere har de brug for os.

I foredraget berører Lotte Palsteen følgende emner: "Hvad der sker i en teenagers hjerne", "Hvordan vi kan kommunikere, så vores teenager ikke står af", "Hvordan vi bliver bedre til at se om bag vores teenagers provokerende adfærd", "Hvordan vores egne skyggesider og teenage-tid kan medvirke til, at vores teenager hverken føler sig set eller forstået", "Hvordan vi undgår at aktivere “forkerthedsknappen”" og "Mindfulness kan hjælpe - en guidet øvelse"

Foredraget er en naturlig forlængelse af det generelle foredrag "Din teenager er dit spejl", men kan også sagtens bookes isoleret. Dette foredrag går endnu dybere i forståelsen af, hvad der kan være årsagen til, at vi ikke kan nå ind til vores teenager.

Når vores teenager igen og igen trigger vores vrede eller afmagt, kan det være godt at kigge indad. Måske er der, uden vi er klar over det, en skyggeside på spil, som skaber afstand. Skyggesider er de sider i os selv, som vi ikke vil kendes ved, eller som vi absolut ikke bryder os om ved os selv. Det er sider, vi fordømmer og tager afstand fra, når vi møder dem hos andre. Hvis man for eksempel har lært, at det at være inaktiv, sløv eller doven er roden til alt ondt og selv er enormt aktiv hele tiden, så bliver det vældig provokerende, hvis ens teenager er særdeles god til at ligge på sofaen i timer uden rigtig at foretage sig noget.

Når der er en skyggeside på spil, kan vi komme til at aktivere “forkertheds-følelsen” i vores teenager, og så har vi balladen. Det er meget svært at få vores teenager i tale, hvis de føler sig forkerte, og så sker der ikke den forandring, vi ønsker. Når vi derimod er bevidste om vores skyggesider, kan vi bedre kommunikere uden skyld og skam, og så er der større sandsynlighed for, at vores teenager gider at lytte til os.

Der ligger et kæmpe potentiale i disse skyggesider, som vi får adgang til i arbejdet med os selv. Vi kan spille på flere tangenter i vores liv og opnå større balance og frihed, når vi ikke længere skal bruge en masse energi på at leve efter gamle overbevisninger og holde sider af os selv nede. På den måde kan vores teenager faktisk være vores lærermester og spejl på fortrængte sider i os selv, som vi kan få glæde af at få mere i spil i vores liv.

I foredraget berører Lotte Palsteen følgende emner: "Hvordan vores egne skyggesider og teenagetid kan medvirke til, at vores teenager hverken føler sig set eller forstået", "Hvordan vi undgår at aktivere “forkerthedsknappen” i vores teenager", "Hvordan skyggesider opstår", "Hvilke potentialer skyggesiderne gemmer", "En guidet mindfulness-øvelse", "Hvad der skal til for, at vi kan skabe den kontakt, vi ønsker til vores teenager", "Hvordan vi kan sætte grænser og stille krav uden skyld og skam" og "I skal have lyst til at reflektere over jeres egen forældrerolle, og hvad I selv har med i baggagen. Tag derfor en notesbog med"

Et foredrag om, hvordan vi giver vores børn følelsen af at blive set og forstået gennem mentaliseringsmetoden.

Ofte er vi for hurtige til at tro, at vi ved, hvorfor vores børn reagerer, som de gør. Når vi ikke forstår, hvad der i virkeligheden ligger bag, kommer vi nemt til at give vores børn oplevelsen af, at de er forkerte. Det skaber utryghed og usikkerhed. Ligesom følelsen af forkerthed kan skabe mere af den adfærd, vi ikke ønsker.

Når vores børn derimod føler sig set og forstået, skaber vi en tryg tilknytning. En tryg tilknytning er essentiel for et godt selvværd og evnen til at skabe sunde relationer. For at vores børn skal føle sig set og forstået, må vi træne vores evne i at se.

Mentalisering er en metode, som hjælper os til at forstå, hvorfor vores børn reagerer, som de gør. Når vi forstår, hvad reaktionen i virkeligheden handler om, har vi bedre forudsætninger for at vide, hvad vores børn har brug for, og give dem følelsen af være set og forstået. Mentalisering styrker ligeledes evnen til at regulere følelser og berolige sig selv, så man ikke er i sine følelsers vold. Både hos barnet og den voksne.

Foredraget giver indblik i, hvad det vil sige at mentalisere, og hvordan metoden bruges i samspil med børnene. Der gives konkrete eksempler som tydeliggør metoden. Desuden lægges der op til refleksion og dialog.

Foredraget henvender sig til forældre med børn i alle aldre og tilpasses den specifikke målgruppe i samråd med arrangøren.

Bliver dit barn hurtigt overvældet af indtrykkene i Tivoli, i indkøbscenteret eller til en børnefødselsdag? Har dit barn svært ved at sove, hvis der er sket meget i løbet af dagen? Reagerer dit barn kraftigere end andre børn på forandringer som for eksempel skoleskift eller nye pædagoger/lærere? Tænker dit barn dybt over tingene og bliver meget ængstelig? Tager dit barn bemærkninger meget nært? Bliver dit barn meget påvirket, hvis andre ikke har det godt? Bliver dit barn meget nemt forskrækket? Bliver dit barn voldsomt irriteret over tøj eller sko? Så er dit barn måske bare særligt sensitiv og mere modtagelig for indtryk end de fleste andre.

Til dette foredrag, vil I få viden om, hvad det vil sige at have dette karaktertræk, og hvordan I støtter jeres barn bedst muligt, så jeres barn ikke udvikler stress og angst. I får gode råd til, hvordan I styrker jeres barns selvværd og evne til at håndtere egne og andres følelser, og hvordan I skaber de bedste rammer, så dit barn trives og udvikler sig.

Det kan være en svær balance at anerkende jeres barns sensitivitet uden at overbeskytte. Det kræver, at I er god til at “læse” dit barn og se bagom adfærden. Det handler også om, at I som voksen tager lederskab og skaber tryghed uden at skælde ud. For at mestre dette, må I selv være i nogenlunde balance.

I foredraget berører Lotte Palsteen blandt andet følgende spørgsmål: "Hvad er tegnene på, at et barn er særligt sensitiv?", "Hvordan undgår jeg, at mit barn bliver overstimuleret?" "Hvordan undgår jeg at overbeskytte mit barn, så det ikke lærer at håndtere de udfordringer, livet byder på?", "Hvordan lærer jeg mit barn at sige fra, når andre går over grænsen?" "Hvad gør jeg, hvis bedsteforældrene, mit barns pædagog, lærer eller eks-manden/konen ikke vil anerkende mit barns særlige sensitivitet?"

Foredraget er både baseret på forsker og ph.d, Elaine Arons, forskning i det særligt sensitive karaktertræk samt talrige samtaler med forældre til sensitive børn og samtaler med børnene og de unge i min psykoterapeut-praksis.

At være særligt sensitiv betyder, at man har et særligt fintfølende nervesystem, som gør at både negative og positive indtryk går dybere ind. Andre menneskers følelser, lyde og lugte kan virke meget overvældende og bevirke, at man bliver overstimuleret. Man mener, at omkring 20 % af befolkningen har dette karaktertræk. Særligt sensitive børn og voksne er typisk mere velovervejede og har meget brug for at kunne trække sig tilbage og hvile sig oftere end andre mennesker. De kommer tit til at føle sig forkerte i vores vestlige kultur, hvor det at være enormt udadvendt og kunne agere i et højt tempo er kvaliteter, der sættes højt. Derfor er der også mange mennesker med dette karaktertræk, som gennem livet har fået at vide, at de er for følsomme, for nærtagende, for sarte og så videre. Men hvis følsomheden bruges rigtigt, er der mange fordele ved at være særligt sensitiv.

Foredraget vil handle om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, og hvordan man kan leve sit liv i større overensstemmelse med sin sensitive side og få et langt bedre liv, hvor den særlige sensitivitet bliver en styrke frem for en hæmsko.

Et tankevækkende foredrag om, hvordan vores skyggesider, overbevisninger og frygt hæmmer os i at leve det liv, vi længes efter og være det menneske, vi ønsker at være.

Mange mennesker er pressede i deres arbejdsliv, men har svært ved at se, hvordan de kan skabe forandringer. Det kan være svært at se nye muligheder, når vi er låst fast i indre, negative overbevisninger.

Foredraget handler om, hvorfor det er så svært at få handlet på vores drømme om at leve et liv i større overensstemmelse med dem, vi er og udnytte de ressourcer, vi har. Deltagerne vil få viden om, hvad skyggesider og overbevisninger er, hvordan de opstår og hvordan vi gennem forståelse og accept, kan opnå støre indre balance og fred med os selv og andre. Det handler om at få vores skygger frem i lyset og favne dem alle, hvis vi vil udleve vores fulde potentiale.

Der er de senere år kommet mere fokus på de særligt sensitive børns behov i skolen og i daginstitutionen. Flere forældre er begyndt at efterspørge lærere og pædagoger, som har viden om og forståelse for disse børn.

Forskeren Elaine Aron har fundet ud af, at ca. 20 % af befolkningen har det medfødte karaktertræk HSP, også kaldet særligt sensitiv. Det betyder, at nervesystemet optager og bearbejder mange flere stimuli end normalt, hvilket gør, at børnene hurtigere når et lukningspunkt, hvor de ikke kan rumme mere.

Børnene kan være sensitive på flere forskellige måder i forhold til lyde, lugte, skræmmende billeder/film, tøj, der kradser, dårlig stemning, konflikter, andres følelser, skæld ud og så videre. Børnene kan både være indadvendte og udadvendte.

De sensitive børn har i høj grad brug for voksne, der er indfølende og stabile og et miljø, der er præget af struktur, forudsigelighed, god stemning og tid til fordybelse og ro. Når disse rammer er til stede, kan børn med dette karaktertræk  være en ressource i undervisningen/institutionen.

Når rammerne ikke er tilstede, kan de sensitive børn opleves som en stor udfordring i kraft af uro, eksplosiv vrede, manglende koncentration og indføling samt generel mistrivsel og/eller indelukkethed.

På kurset vil I få viden om, hvad der kendetegner det særligt sensitive barn, og hvordan man spotter disse børn i skolen/institutionen. I vil få redskaber til, hvordan I støtter børnene bedst, så karaktertrækkets positive ressourcer i højere grad kan udfolde sig og børnenes selvværd og trivsel styrkes. Metoderne mindfulness og mentalisering præsenteres.

Mange lærere og pædagoger oplever store udfordringer i arbejdet med inklusion af de urolige og grænsesøgende børn og unge. Det er i langt højere grad end tidligere nødvendigt, at den professionelle voksne besidder stor relationskompetence og er i stand til at se bagom den provokerende adfærd og møde barnet/den unge bag alle forsvarsstrategierne. Dette er en forudsætning for at skabe trivsel og udvikling hos den enkelte og i klassen/gruppen. I nogle tilfælde kan det føles umuligt at møde eleven med anerkendelse og empati. Da kan det være nødvendigt at kigge på egne skyggesider.

I foredraget vil give jer følgende kompetencer: I vil på kurset få et mere nuanceret syn på de udfordrede elever, deres forudsætninger og forsvarsstrategier. I vil få en større forståelse for, hvordan selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for vores evne til at skabe anerkendende relationer. I vil få konkrete redskaber, som de kan bruge i samspillet med de udfordrende børn/unge. På kurset præsenteres redskaber og metoder i relationskompetence, mindfulness, mentalisering, projektioner og skyggesider. Der veksles mellem teori og praksis samt øvelser og erfaringsudveksling.

Det kan anbefales at fastlægge et forløb over 2 kursusgange, så lærerne og pædagogerne kan implementere deres nye viden i praksis mellem de 2 kurser.