Dyk ned i filmverdenen med prisvindende skuespiller Lars Ranthe og instruktør og manuskriptforfatter Bo Tengberg, når de inviterer os med bag kulissen af TV 2-serien Anker. Under foredraget belyses det, hvordan disse to kreative sind var med til at skabe en serie, der kaster nyt lys på en kendt politisk skikkelse.
I kølvandet på Anker-serien deler Ranthe og Tengberg deres erfaringer og indsigt i at formidle komplekse historier gennem film og tv. Lars, uddannet fra Odense Teaterskole, har markeret sig som en fremtrædende skuespiller i både film og tv og blandt andet kendt for sine roller som grosserer Madsen i Badehotellet, Kjeld Pedersen i Dirch, Peter i Druk. Bo med uddannelse fra Den Danske Filmskole har en baggrund som etableret filmfotograf og senere som manuskriptforfatter og har arbejdet på spillefilm og tv-serier som Taxa, Rejseholdet, Ørnen, Krøniken og Forbrydelsen.
Book Lars Ranthe og Bo Tengberg til et foredrag hvor I vil få indsigt i skabelsesprocessen, men også i de udfordringer og selve betydningen af at formidle historier på en autentisk måde, som holdet bag dramaserien Anker blev stillet overfor. Grib chancen for at fordybe jer i historien om Anker Jørgensen i selskab med Lars og Bo og bliv klogere på ”folkets statsminister” og fortællingens kunst.