Siden sin exit fra de internationale håndboldarenaer i 2012 har Lars Christiansen positioneret sig som én af de danske sportsprofiler, der har formået at transformere sine oplevelser som idrætsmand, til noget yderst relevant og nærværende for et foredragspublikum. Hans underholdende, ærlige og motiverende foredrag er ganske fortjent, blevet særdeles efterspurgte landet over.
Lars er en af dansk idræts største profiler i nyere tid. Ved DR's Sports Show 2014 blev han optaget som medlem af sportens Hall of Fame. Udover de markante sportslige meritter er han kendt for sit gode humør og sine altid friske bemærkninger – en sportsmand med mening og kant.
Allerede som ungdomspiller opnåede han betegnelsen ”verdens bedste”. I en periode over 20 år scorede han 1503 mål i 338 A-landskampe, hvilket er suveræn dansk rekord. I det meste af sin karriere spillede han i Flensburg-Handewitt. Her måtte modstandernes målmænd 3996 gange se sig passeret af Lars' finurlige skud. Han blev udnævnt som ”årets borger” i Slesvig Holsten og efter sit stop i klubben, blev pladsen omkring klubbens hjemmebane omdøbt til Lars Christiansens Platz.
Lars' foredrag er blevet afholdt rundt i landet med enorm succes. Der er typisk udsolgt til de åbne arrangementer i sportsklubber, biblioteker, skoler, foreninger, konferencer mv., og de mange positive tilbagemeldinger fra både foredragskøbere og deltagere, er gang på gang overvældende.
Book Lars Christiansen til jeres næste event, og bliv inspireret, rørt og underholdt.
Læs mere på
Lars Christiansens hjemmeside
.