Gå til primært indhold Gå til footeren

Katrine Marie Guldager

Forfatter

4.67 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Katrine Marie Guldager

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Veloplagt foredragsholder med god publikumskontakt

Lene Høg

Hjørring Bibliotekerne

Læs alle reviews

Et foredrag med Katrine Marie Guldager giver jer:

  • En personlig fortælling, der lader jer komme helt tæt på Katrine Marie Guldager
  • Et godt indblik i, hvordan Katrines romaner bliver til
  • Et arrangement af høj underholdningsværdi med oplæsning af uddrag fra hendes bøger
Katrine Marie Guldager er en af Danmarks mest læste forfattere og har både skrevet romaner, digte, noveller og børnebøger. Hun er nok mest kendt for Køge-krøniken, som beskriver en dansk families historie over 50 år, men også senere romaner som “En uskyldig familie” og “Bjørnen” samt autobiografien “Det samme og noget helt andet” fra 2021 er blevet bestsellere.
Læs den fulde profil: Katrine Marie Guldager

Send en uforpligtende forspørgsel på Katrine Marie Guldager

Foredrag

Katrine Marie Guldager foredrag: Mød Guldagers vrede kvinder – ”Birgithe med th” og andre romaner

Mød Guldagers vrede kvinder – Birgithe med th, Lotte og Marianne

I tages med på en spændende fortælling om Katrines tre romaner med vrede kvinder i hovedrollen: Birgithe fra "Birgithe med th, Lotte", fra "Endnu en dag i Guds skaberværk" og Marianne fra "Jeg hører hvad du siger". Med romanerne forsøger Katrine at portrættere tre kvinder på 50+, der alle bliver ramt af flere store livsudfordringer og samtidig synes, at vores samfund er ved at køre helt af sporet.

Birgithe fra "Birgithe med th":

Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer, mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Birgithe med th er en roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i trafikken, og – måske – begynde at forsone sig med både sorgen, vreden og sin egen historie.

Lotte fra "Endnu en dag i Guds skaberværk"

Lotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) fyret 2) forladt af sin kæreste gennem fjorten år 3) klogere. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet kan de ikke bruge til noget, så svarene må de selv finde.

Marianne fra "Jeg hører hvad du siger"

Marianne er parterapeut, hun taler flydende psykolog og bruger sin hverdag på at lytte til andre menneskers problemer. Men da hendes voksne søn bliver tvangsindlagt (igen), og hendes kæreste tager på den planlagte kærestetur til Nordnorge uden hende, står hun alene over for et psykiatrisk system, der ikke lytter. Hverken til patienter eller pårørende. Marianne må af prøve alle tænkelige tonefald for at blive hørt. "Jeg hører hvad du siger" er en fortælling om en kvinde, som kæmper for sin søns liv. En roman om kærlighed, desperation og fortidens traumer og om – måske – at møde et andet menneske på bunden af magtesløsheden.

Glæd jer til et indlevende foredrag, som handler om hvorfor kvinder gerne må være vrede, og hvorfor 50+ er en fed alder. Katrine vender nutidige emner og giver indsigt i både hendes forfatterskab og hendes måde at arbejde på.
Forespørg: Katrine Marie Guldager Mød Guldagers vrede kvinder – ”Birgithe med th” og andre romaner

Katrine Marie Guldager foredrag: Det samme og noget helt andet - om at blive fremmed i sin egen familie

Kender I følelsen af at være i tvivl om jeres egen familie? Fornemmelsen af, at ens søster lige er lidt tættere på mor, end I er? Bagtaler de en? Hvordan føles det at være i en familie, I ikke stoler på? Og hvorfor blander faster sig?

Efter at have skrevet flere romaner med unge mænds ”Coming of Age” historier ("En uskyldig familie", "Et rigtigt liv"), skriver Katrine nu sin egen – i romanforman.

"Det samme og noget helt andet", som er titlen på romanen handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid, og om familiens skrøbelige fællesskab.

Med udgangspunkt i "Det samme og noget andet" vil Katrine fortælle om noget mange danskere oplever: At blive fremmed i sin egen familie.
Forespørg: Katrine Marie Guldager Det samme og noget helt andet - om at blive fremmed i sin egen familie

Katrine Marie Guldager foredrag: Et rigtigt liv

Katrine er forfatteren bag romanen "Et rigtigt liv
"
. I dette foredrag hører I blandt andet fortællingen om, hvordan romanen blev til.

Foredraget tager udgangspunkt i værket, der handler om Filip, en Strandvejsadvokat, som vi følger gennem hele hans ungdom og frem til, at han er i midt 40'erne.

Katrine inviterer jer ind i sit litterære univers og fortæller åbent om sin skriveproces, og hvordan fantasien funderer grundlaget for de fiktive figurer.

Få indsigt i livet som forfatter, og hvordan det føles at føle sig genneminspireret og -motiveret i det ene øjeblik, og det næste sekund er hjernen komplet blank og den gyldne fortælling er som sivet ud i sandet. Det er det mest frustrerende, men også det mest fantastiske job.

Desuden fortæller hun også om sine andre bøger og om, hvad det er, der optager hende, når hun skriver. Der vil også være oplæsning undervejs.
Forespørg: Katrine Marie Guldager Et rigtigt liv

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Veloplagt foredragsholder med god publikumskontakt

Hjørring Bibliotekerne

Katrine Marie Guldager

5 ud af 5

Guldagers foredrag og indhold var en kæmpe succes. Deltagerne var utrolig begejstret og vi fik meget gode tilbagemeldinger.

Københavns Lærerforening

Katrine Marie Guldager

4 ud af 5

Det var et rigtig godt foredrag. Sjovt og reflekterende både over bøgerne og den samtid de er skrevet i. Katrine Marie Guldager var imødekommende og engageret. Publikum har givet meget positive tilbagemeldinger.

Strøby Egede Bibliotek, Stevns Bibliotekerne

Katrine Marie Guldager

Bedømt 4.67/5 baseret på 3 kundeanmeldelser

Katrine Marie Guldager

Et indblik i en af Danmarks mest læste forfatteres liv og værker
Gældende for alle Katrines bøger er, at de søger vildvejene, som både overrasker og udfordrer læseren. Dén stil følger Katrine også i sine foredrag, hvor I som publikum forundres over hendes inspirationskilder til bøgernes narrativer og karakterer. Helt centralt er Katrine optaget af det enkelte menneskes vilkår og ansvar i en moderne opdelt verden, både nationalt og internationalt.

Tilbage i 1994 blev Katrine cand.phil. i dansk, afsluttede Forfatterskolen, debuterede med sin første digtsamling og modtog derefter Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik i 1996. Siden da er det blevet til et meget mangfoldigt forfatterskab.

Katrine udfordrer ikke kun læserne, men også sig selv med poesi- og prosaformerne, da hun forsøger at provokere sit eget realistiske udgangspunkt. Den ydre sandsynlighed spiller læseren et puds, og man kan sidde tilbage med følelsen af, at man er blevet snydt, næsten uden at opdage det.

Er I nysgerrige på Katrines skriveproces og tankerne bag hendes bestsellere? Så har I chancen for at komme helt tæt på hende i hendes inspirerende foredrag. Book hende til jeres næste event.

Send en uforpligtende forspørgsel på Katrine Marie Guldager

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk