Joakim Garff beretter i dette foredrag historien om Regine, hendes egen, og den som Kierkegaard udlagde. "Du mit Hjertes Herskerinde", således beskrev den forelskede Kierkegaard hengivent Regine, som han danner par med i denne filosofihistorie, trods hun i den virkelige verden var gift med Johan Frederik Schlegel i næsten et halvt århundrede. En åbenlys uorden, men ikke desto mindre uundgåelig, grundet den stærke tiltrækning mellem Søren og Regine. Efter det dramatiske brud mellem dem i 1841 møder de usædvanligt regelmæssigt. I den kølige kirkes tusmørke, på de Københavnske stræder og gader, eller langs de maleriske, høje volde, hvor de konstaterer, at platonisk kærlighed ikke er mindre intens end fuldbyrdet erotik.
Regine fremstår som en gåde. Det fremgår af breve fra hendes ophold i Dansk Vestindien fra 1855 til 1860, at hun ikke bare var en ornamental porcelænsfigur, en kompetent kvinde af kød og blod, fyldt med både holdninger, begæringer, fortielser og betroelser. Foredraget belyser Regines forsøg på at være andet og mere end Kierkegaards litterære livsledsagerske – deriblandt at blive sig selv.
Foredraget ledsages af billeder fra de tre små tropeøer, som det i 2017 er 100 år siden Danmark solgte til USA for 25 millioner dollars. Derved var et stykke dramatisk danmarkshistorie, som strakte sig over en periode på knap 250 år, formelt afsluttet.