Gå til primært indhold Gå til footeren
Jim Latrache-Qvortrup

Jim Latrache-Qvortrup

Iværksætter og skuespiller

Send en uforpligtende forspørgsel på Jim Latrache-Qvortrup

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Jim Latrache-Qvortrup giver jer:

  • En vild fortælling om Jims usædvanlige liv, leveret af en eminent historiefortæller
  • Et unikt blik bag optagelserne til dokumentaren "Muldvarpen" og figuren 'Mr. James'
  • En inspirerende fortælling om, hvordan man kan vende hårde odds og modgang til styrke
Jim Latrache-Qvortrup har levet et liv i overhalingsbanen, der startede med en vanskelig barndom, over i en kriminel løbebane til i dag, hvor han har lagt kriminaliteten på hylden for at leve et liv som lovlydig forretningsmand, familiefar og ægtemand. De fleste kender ham nok bedst fra dokumentarfilm “Muldvarpen – Undercover i Nordkorea”, hvor han spillede rollen som den falske forretningsmand “Mr. James”, som infiltrerede det lukkede regime. Hans usædvanlige historie er fortalt i bestseller-bogen “Jim - Fra cokepusher til undercover i Nordkorea”
,
som han blev nomineret til en Mofibo Awards for bedste biografi.
Læs den fulde profil: Jim Latrache-Qvortrup

Send en uforpligtende forspørgsel på Jim Latrache-Qvortrup

Foredrag

Jim Latrache foredrag: Fra jetset-pusher til undercover i Nordkorea

Hør i dette underholdende og inspirerende foredrag en unik livshistorie fra en mand, der har prøvet mere end de fleste. Hans barndom var turbulent med ophold på børnehjem og i plejefamilie. Som 19-årig tager han til Fremmedlegionen inden han kaster sig ud i et risikofyldt og kriminelt liv som kokainpusher, der ender med en mangeårig fængselsdom. Mellem to fængselsdomme møder han kvinden i sit liv, der fik ham til at ændre sit liv og sin tankegang radikalt.

I dag er kriminaliteten fortid og Jim lever af lovlydig forretning og iværksætteri, men Jims liv er ikke stoppet med at tage uventede drejninger. Rigtig mange af os kender nemlig bedst Jim Latrache som den falske forretningsmand - den karismatiske 'Mr. James' i Mads Brüggers prisbelønnede dokumentar "Muldvarpen – Undercover i Nordkorea"
.

Hør, hvordan det lykkedes den rige og ekstravagante falske forretningsmand, i fire år sammen med Muldvarpen, iskoldt at narre det nordkoreanske styre til reelle møder om voldsomme våbenkøb og metamfetamin-produktion.

Dette er dog kun én af de mange vilde historier fra Jims usædvanlige liv. I foredraget deler Jim hudløst ærligt ud af sin livshistorie, der har været præget af ekstrem modgang og en misforståethed, der gav ham en skruppelløshed og et helt særligt drive. Noget, der til en start blev brugt forkert, men som han i dag har vendt til styrke og mod.
Forespørg på foredrag: Jim Latrache-Qvortrup Fra jetset-pusher til undercover i Nordkorea
Jim Latrache-Qvortrup

Jim Latrache-Qvortrup

En vild fortælling om et usædvanligt liv
Jim har en dragende personlighed og er en eminent historiefortæller, der i den grad kommer ud over scenekanten og fascinerer sine omgivelser. Han har af samme grund optrådt i diverse medier med sin livshistorie.

Hans liv har undervejs taget mange uventede drejninger. Efter en turbulent barndom på kostskole, børnehjem og i plejefamilie tog Jim som 19-årig til Fremmedlegionen og blev faldskærmssoldat. Senere begyndte han at sælge narko og blev i 90’erne og 00’erne leverandør af kokain til det københavnske jetset, indtil det endte brat med to hårde fængselsdomme, hvor han blandt andet blev dømt for 1,6 kilo kokain. Mødet med en kvinde mellem to fængselsophold gjorde, at han forandrede sit liv og sin tankegang radikalt. Han blev lovlydig forretningsmand og er i dag en succesfuld iværksætter med gang i flere forretninger og projekter i København.

Book Jim, hvis I ønsker at høre en absolut fantastisk fortælling om en mand, der har prøvet lidt af hvert, og som glædeligt deler ud af sine erfaringer med at vende modgang til medgang.

Send en uforpligtende forspørgsel på Jim Latrache-Qvortrup

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk