Jakob Steen Olsen er én af Danmarks mest respekterede teateranmeldere og kulturjournalister. Han er uddannet cand.mag. i dramaturgi og medievidenskab og har arbejdet for danske aviser som Det Fri Aktuelt og Information. Siden 2004 har han været teaterredaktør og -anmelder på Berlingske – og nu også fast kongehuskommentator på TV 2. Med sin store viden om og begejstring for at analysere Kongehuset tager Jakob Steen Olsen publikum med om bag de kongelige kulisser. Han deler indsigtsfulde analyser og spændende anekdoter, der både underholder og oplyser.
I sin position om kongehuskommentator følger Jakob Steen Olsen det danske kongehus tæt i kommentarer og analyser. Han er desuden forfatter til flere biografier, og mange vil kende ham som fast paneldeltager i den populære podcast “Det, vi taler om.”
Ved at forstå kongehusets rolle og udvikling kan vi ifølge Jakob Steen Olsen bedre værdsætte dets betydning i det moderne samfund. Hans foredrag er højaktuelle, da de berører det danske kongehus’ relevans og udfordringer i en tid med øget offentlighedskontrol og medieopmærksomhed. Publikum vil få en dybere forståelse af kongehusets kommunikationsstrategier, dets politiske anvendelse og de sociale dynamikker, der påvirker monarkiets fremtid.
Jakob Steen Olsen tilpasser sine foredrag efter publikums interesser, hvilket sikrer, at emnerne altid er relevante og engagerende. Hans foredrag er en oplagt mulighed for at få et nuanceret og kritisk indblik i det danske kongehus, der inspirerer til refleksion og debat om monarkiets fremtid i Danmark.