Jakobs historie er en klassisk fortælling om en dreng, der aldrig helt fandt ud af, hvad skolen ville ham, og som derfor gik sine egne veje i håbet om at finde mening i livet.
Som 19-årig var han ombord i sin første virksomhed med nogle kammerater, hvor målsætningen var at blive rige på at gå i byen og anmelde diskoteker, gadgets og kåre månedens babe.
Iværksættertrangen blev ikke mindre med årene, og Jakob holdt fast i modet til at gå alternative veje, hvilket har resulteret i flere succesfulde virksomheder.
Det er langt fra en tør, slipseklædt erhvervsmand, I får besøg af, når Jakob holder foredrag. Det er derimod en erfaren og livlig drengerøv, som tager det yderst alvorligt at være forbillede for mange unge mennesker, der står overfor store valg angående karriere, uddannelse og fremtid. Jakob opfordrer ikke til at træffe de samme valg, som han har gjort, men motiverer unge til at turde at følge deres egne drømme og ambitioner.