Et inspirerende foredrag om at tro på sig selv og tage initiativet til noget stort. I dette foredrag fortæller Henrik om sine store drømme om at hente amerikanske præsidenter til Danmark. Han fortæller, hvordan han målrettet og dedikeret har arbejdet for at indfri disse, selvom han undervejs har været udfordret på alle tænkelige måder.
De fleste troede, at Henrik var blevet småtosset, da han fortalte sin nære venner om sin store drøm om at møde Bill Clinton. De grinede faktisk af ham, men det var benzin i Henriks motor. Selvfølgelig kunne det da lade sig gøre! Han kontaktede den amerikanske ex-præsident, Bill Clinton, og spurgte, om ikke han kunne tænke sig at slå et smut forbi Frederikshavn og holde foredrag. Præsidenten takkede ja. Få timer efter, at Henrik havde sat de 2500 billetter til salg, kunne han melde udsolgt.
Hvorfor stoppe ved Bill Clinton? I september 2018 arrangerede Henrik, at Barack Obama besøgte Danmark for første gang som foredragsholder. Desuden har han stået for, at vicepræsident Al Gore, FN’s tidligere Generalsekretær Kofi Annan aflagde deres besøg i Skandinavien.
For den udenforstående kan man tro, at det at hente en amerikansk præsident til Danmark blot er et spørgsmål om penge. Det er selvfølgelig en del af det. Men ikke mindst handler det om netværk og 10 års hårdt arbejde og vedholdenhed. Adskillige danske arrangører har prøvet at hente Obama til Danmark – det lykkedes for Henrik.
Alt kan lade sig gøre, hvis man sætter handling bag ord og drømme. Det er Henriks klare overbevisning. Med et perspektiv på de muligheder og udfordringer vi som virksomheder, organisationer og iværksættere møder, vil Henrik give jer et inspirerende indspark til at komme ud over stepperne og ikke lade jer begrænse - hverken som virksomhed, leder eller medarbejder. Det er de store drømme, der rykker os fremad - når vi lykkedes med at indfri vores største drømme, er det fantastisk. Det gælder om at have modet, og når vi fejler, må vi op på hesten igen - kun når vi tør fejle, kan vi virkelig skabe de store resultater.