Flemming er uddannet journalist med udenrigspolitik som hovedfag. Foruden fodboldlandskampe har han kommenteret en lang række andre store sportsbegivenheder, heriblandt 8 sommer-OL, 5 vinter-OL, 15 Wimbledon tennis, 50 Formel 1-løb, Tour de France, All England og on location 11 VM-slutrunder og 10 EM-slutrunder for blot at nævne et udvalg.
Flemming var ansat på TV 2 i 36 år, og har derudover arbejdet for Frederiksborg Amts Avis, Berlingske Tidende, Politiken, Nordisk Film og DR. Han er forfatter til flere bøger, “Hutlihut”, “Schmeichel: ”Ingen er større end holdet“”, “Europamestrene”, “Det er ikke held det hele”, samtalebog med Ulrik Wilbek, “Netop gentagelsen er det smukke: Samtaler om cykling”, med Rolf Sørensen og Jørgen Leth, “Schmeichel - Historien om den store målmand”.
Når I booker et Flemming Toft foredrag, tager han deltagerne med igennem diverse store sportsbegivenheder, rollen som tv-journalist, eller rundt omkring på kloden. Hør hvordan han har dækket diverse sportsbegivenheder, og når han fortæller om sine mere end 30 års erfaring som sportens stemme, og den erfaring og viden om sport, lande og kulturer han herigennem og i kraft af sin uddannelse har fået.