I dette foredrag gør Flemming status på krigen, dens baggrund og konsekvenser på kortere og længere sigt – for Ukraine, Rusland, Europa og den øvrige verden.

Flemming har været Moskva-korrespondent for både Berlingske og Jyllands-Posten. Han dækkede Sovjetunionens opløsning for 30 år siden og er den eneste danske journalist, der har interviewet både Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin og har oplevet Vladimir Putin på nærmeste hold.

I en ny programrække på DR2 med Flemming som vært, er omdrejningspunktet vestens krise og hans møde med politikere og meningsdannere verden over.

Verden er i forandring. Storbritannien har meldt sig ud af EU, Rusland har annekteret Krim-halvøen i Ukraine, og Trump blev præsident i et af verdens mest magtfulde embeder. Men hvad er det egentlig, der sker i verden? Hvordan ser det ud fra forskellige hovedstæder og aktørers perspektiv?

I det tankevækkende og samfundsaktuelle foredrag tager Flemming afsæt i den adgang han har haft gennem de ti programmer til nogle af verdens største tænkere, og forsøger at svare på de mange spørgsmål vestens krise stiller.

Da Jyllands-Posten i september 2005 som led i en debat om selvcensur og islam i Europa, offentliggjorde 12 tegninger af muslimernes profet "Muhammed", udløste det i første omgang begrænsede reaktioner. Først flere måneder senere blev det en global krise.

Daværende kulturredaktør Flemming var manden i orkanens øje, der skulle forklare og forsvare avisens beslutning. Den dag i dag er Muhammed-krisen blevet et stykke Danmarkshistorie.

Hvad foregik der bag kulisserne, hvad sagde og gjorde hovedaktørerne på den hjemlige og internationale scene, hvorfor udviklede det sig til en global krise, og hvad er eftervirkningerne af jordskælvet i 2005 og 2006? Det fortæller Flemming om med udgangspunkt i sine egne erfaringer og baseret på sin store viden om verden omkring os, efter 14 år som udenrigskorrespondent i Moskva og Washington.

Hvad tænker I, når I hører en stemme der provokerer jer?
Én der siger noget, I finder oprørende, umoralsk, ekstremistisk, forkert eller bare dumt?
Mange tænker; ”Er der ikke nogen der lukker munden på den provokatør eller nar”.
Sådan er vi mennesker. Vi bryder os ikke at skulle lytte eller se på ting, vi hader.

Det er definitionen på intolerance. Intolerance betyder mindre frihed. Omvendt betyder større tolerance over for det vi hader, større frihed. Frihed og tolerance er ikke noget, der opstår naturligt. Det er ikke noget, vi er født med, det er noget, vi skal lære.

I denne samtale vil Özlem Cekic og Flemming Rose med udgangspunkt i deres personlige historie dele betragtninger om, hvordan vi kan leve fredeligt sammen i et samfund, hvor vi bliver mere og mere forskellige; hvor vi mener forskellige ting, hvor vi tror på forskellige ting, hvor vi har forskellige rødder og forskellige forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan kan vi lære at leve med denne mangfoldighed og samtidig bevare fundamentale demokratiske værdier og rettigheder som lighed, frihed og tolerance?

Gennem denne samtale og efterfølgende debat med salen vil deltagerne få en erfaringsbaseret forståelse af de fundamentale udfordringer, som borgere i et demokrati står over: Hvordan vi sikrer et samfund med lighed og frihed, når vi bliver mere og mere forskellige?

Özlem Cekic og Flemming Rose er forskellige. De tilhører forskellige generationer. Hun er kvinde, han er mand. Hun er troende, han er ikke-troende. De står forskellige steder politisk. De har forskellige rødder. Men de er også venner og er i færd med at opbygge en massebevægelse, Center for Dialogkaffe. Formålet er at formidle erfaringer og viden om, hvordan vi hver især og som grupper kan lære at føre en dialog og kritisk samtale på tværs af politiske, sociale, kulturelle og religiøse skel.

Hvordan håndterer man samtaler, der gør ondt og provokerer, og som mange af os måske helst havde været foruden? Skal man debattere med ekstremister og fjender af demokratiet? Hvor går grænserne for ytringsfrihed? Hvor meget af vores frihed skal vi være parat til at opgive til gengæld for sikkerhed og tryghed? Hvad skal vi stille op med sociale medier og den polarisering der foregår? Hvad betyder privatlivets fred i en digital verden, hvor vi bliver overvåget af vores telefoner døgnet rundt?
Det er nogle af de spørgsmål Özlem Cekic og Flemming vil tale om og diskutere.

Özlem Cekic er forkvinde for foreningen Brobyggerne og stifter af bevægelsen Dialogkaffe. Hun er fortaler for kritisk samtale og dialog med dem, vi er allermest uenige med. Ved hjælp af kritisk samtale kan vi ifølge Cekic bygge broer på tværs af vores forskelle og uenighed.
Flemming har siden publiceringen af Muhammedtegninger i 2005 skullet forholde sig til, hvordan man i den virkelige verden forholder sig til spørgsmål om sikkerhed og frihed: Hvor meget af sin frihed skal man være parat til at ofre for at få sikkerhed, og kan man overhovedet opstille dilemmaet på den måde?

Vi lever i en tid, hvor alle går ind for ytringsfrihed, men samtidig har der aldrig været så meget regulering af retten til at ytre sig frit. Hvordan hænger det sammen? Digitalisering og migration har ændret vilkårene for den nationale og globale debat om ytringsfriheden og dens grænser.

I dette foredrag skitserer Flemming med udgangspunkt i sin egen erfaring, fra snesevis af debatter rundt omkring i verden nogle af de dilemmaer, man står over for, når man skal håndtere ytringsfriheden i en digital verden uden grænser og i en verden, hvor mennesker bevæger sig frem og tilbage over grænser i et omfang i et tempo, som ikke er set før i verdenshistorien.

Ifølge FN har der aldrig været så mange flygtninge i verden som i dag. Samtidig er millioner af almindelige mennesker på jagt efter et bedre liv. Mange forsøger at komme til Vesten. Det betyder, at Europa er blevet stadigt mere multikulturelt og multireligiøst. Europa skal derfor håndtere kulturforskelle i et omfang, som man ikke har været vant til. Det rejser flere spørgsmål:

Vil Europa forblive Europa på trods af indvandring fra især den islamiske verden, hvor synet på individet og dets rettigheder, på forholdet mellem mand og kvinde, på religiøse og seksuelle mindretal er fundamentalt anderledes? Vil friheden overleve det multikulturelle samfund?

Var de hundredvis af overgreb på tyske, svenske, finske og østrigske kvinder nytårsaften en forsmag på de kultursammenstød Europa kan se frem til i de kommende år, og hvad bliver konsekvenserne? Er der en indre sammenhæng mellem debatten om Muhammed-tegningerne for ti år siden, og overgreb på europæiske kvinder?

Alle disse spørgsmål svarer Flemming på i et foredrag, der tager temperaturen på den europæiske flygtningekrise.