Spænd sikkerhedsbæltet, og gør klar til take-off, når stewardessen, Connie, går i luften med sit foredrag.
Hun prikker til janteloven, gør op med brokrøvene og sætter fokus på styrken i vores forskelligheder. Findes brokrøvene på jeres arbejdsplads? Når Connie går på arbejde i Thomas Cook Airlines, oplever hun sjældent en brovten passager, som ikke orker en uge med sol, mad og drikke. Alligevel er der dem, som ikke kan sove for havets brusen, eller synes der er for meget sand på stranden. Hvad sker der lige for dem?
Hvordan fastholder vi motivationen, gejsten, nuet og glæden ved at gå på arbejde? Vend jer om. Måske er svaret lige bag jer. Så simpelt og dog så kraftfuldt. Bare kig i den retning, som giver løsningen.
Foredraget giver: motiverede medarbejdere, færre sygedage, mindre brok, større arbejdsglæde, mere humor og mere trivsel.