Gå til primært indhold Gå til footeren

Bo Vestergaard

Ledelses- og organisationskonsulent, underviser, og forfatter

4.90 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Bo Vestergaard

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

De kontekstafklarende spørgsmål i kapitel 1 er min nye bibel.

Maibritt Strøm, Dagtilbudsleder Svendborg kommune

Svendborg Kommune

Læs alle reviews

Et foredrag med Bo Vestergaard giver jer:

  • Lærerige foredrag med konkrete værktøjer og teknikker til effektiv forandringsledelse, værdiskabende medarbejderinvolvering, og intelligente teams
  • Ny viden og tilgang til forandringsledelse med foredrag og workshops, der tager udgangspunkt i bogen “Fair proces”
  • En levende, nærværende formidler og praktiker, der formår at omsætte forskning og teori til praksisnære, velafprøvede værktøjer
Bo Vestergaard har fokus på fair procesledelse af forandrings-, udviklings- og innovationsprocesser i offentlige og private virksomheder. I 2012 modtog Bo international anerkendelse, da hans tilgang til forandringsledelse, medarbejderinvolvering og kollektiv intelligens i teams, blev vurderet som værende blandt de top 10 bedste af Academy of Management i USA. 
Læs den fulde profil: Bo Vestergaard

Send en uforpligtende forspørgsel på Bo Vestergaard

Foredrag

Bo Vestergaard foredrag: Kollektiv intelligens – hvordan kloge medarbejdere bliver klogere sammen

Hvordan gør I selv en gruppe klogere eller dummere sammen? I vil blive overrasket over hvilken adfærd, der er afgørende. Og hvor stor indflydelse I hver især har. Dette lærerige og underholdende foredrag er relevant for alle, der indgår i samarbejde med andre.

Har I oplevet at drænet fra samarbejdet i én gruppe og følelsen af at være opløftet og klogere for samarbejdet i en anden?

Lær, hvordan jeres adfærd enten øger eller ødelægger en gruppes kollektive intelligens. Kollektiv intelligens er den nye videnskab om, hvordan jeres adfærd påvirker en gruppes evne til hurtigt at tilvejebringe og integrere relevant viden og træffe gode beslutninger.

Bo leverer med eksempler og modeller en knivskarp og letforståelig indsigt i afgørende adfærd, baseret på 10 års forskning. Han krydrer det med en passende portion humor og selvironi. Det er nødvendigt, fordi vi alle kan genkende os selv – både som nogen, der øger og ødelægger gruppens kollektive intelligens.

Bo satte sig for at udvikle metoder, der øger gruppers kollektive intelligens. Det har han gjort ved (1) at eksperimentere med sin egen adfærd i de mange grupper, han indgår i, og (2) ved at være konsulent for videnstunge organisationer, og hjælpe både medarbejdere og ledere med fælles at få langt mere ud af deres individuelle viden. I foredraget får I nogle af de enkle metoder, som I kan bruge umiddelbart efter.

Bo Vestergaard er selv ekspert og indgår i arbejdsgrupper med andre eksperter. Han kan derfor fortælle, hvordan han selv i sin iver efter at bidrage med sin viden ofte er på kanten til at gøre gruppen dummere sammen. Hør, hvad han selv gør for at holde sig selv i skak og bevidst genindtage en adfærd, der styrker gruppens evne til sammen hurtigt at frembringe og integrere relevant viden.

Foredraget er især relevant for medarbejdere, ledere og projektledere, der ofte indgår i (midlertidige) grupper, fx arbejdsgrupper, projektgrupper, tværgående samarbejde, udviklingsarbejde, tavlemøder mv. Alle medarbejderfunktioner kan have glæde af foredraget. Foredraget kan også udbydes som en workshop.
Forespørg: Bo Vestergaard Kollektiv intelligens – hvordan kloge medarbejdere bliver klogere sammen

Bo Vestergaard foredrag: Fair process - fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger

Foredraget tager udgangspunkt i Bo Vestergaards bog "Fair Proces", der har fået stor international anerkendelse inden for Management Consulting.

Med udgangspunkt i de sidste 30 års forskning inden for forandringsprocesser i organisationer, omsætter Bo de forskningsbaserede teorier bag "Fair Proces" og sin egen erfaring som organisations- og ledelseskonsulent, til en række konkrete og yderst anvendelige råd til topledere, ledere og tillidsvalgte, der står over for en forandringsproces i virksomheden, som kræver medarbejdernes engagement og opbakning for at lykkedes med optimalt udbytte af processen.

To ud af tre forandringsprocesser skaber ikke mere værdi for organisationen. Men når medarbejdere har ejerskab til formålet med forandringen og bliver involveret i at udvikle og afprøve løsninger, lykkes det otte ud af ti gange. Men hvordan involverer man sine medarbejdere uden at miste styringen? Og hvordan styrer ledelsen uden at dræbe medarbejdernes ejerskab over forandringen og hermed deres motivation?  Få en række konkrete råd til, hvordan I som ledelse håndterer den forandringsproces, I står over for som organisation.

Foredragets primære målgrupper er ledere på flere ledelsesniveauer, enten tættest på medarbejderne, topledelsen eller tillidsvalgte, og foredraget vinkles efter målgruppen og med udgangspunkt i den enkelte virksomheds unikke situation.
Forespørg: Bo Vestergaard Fair process - fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger

Bo Vestergaard foredrag: Hvad laver ledelsen når medarbejderne bestemmer?

– En hel masse for det kan lade sig gøre! Hør alt om hvad lederne laver i organisationer, der giver mest mulig beslutningskraft til medarbejderne.

Bo fortæller i dette foredrag, hvad ledere i helt almindelige virksomheder og organisationer hurtigt kan kopiere fra effektive virksomheder, hvor de lader medarbejderne træffe beslutningerne om (næsten) hvad som helst - helt uden at miste styringen.

Skal der turbo på beslutningerne? Kunne I ønske jer lidt tydeligere beslutninger?  Er der for mange (uformelle) beslutninger på et lidt for tyndt grundlag? Er det tiltrængt med mere engagement og drive i at udføre beslutningerne? Er tidsforbruget i jeres inddragende processer ude af trit med udbyttet? Synes medarbejderne, at de skal udføre beslutninger, som ikke løser de mest relevante problemer?

Bo har undersøgt adfærden i beslutningsprocesser i nogle af de mest effektive lederløse og lavhierarkiske organisationer. Det er mellemstore og store organisationer, der klarer sig godt i deres branche. Flere af dem har ingen formelle ledere. Andre har næsten lige så mange ledere som andre. Men fælles for dem er, at medarbejderne kan træffe beslutninger om (næsten) hvad som helst. Men - og det er vigtigt: Der er masser af struktur på adfærden før, under og efter medarbejderne træffer vigtige beslutninger.

Det er netop denne adfærd, der er afgørende for beslutningernes kvalitet, hastighed og aktive samarbejde om at træffe beslutningen i praksis. Også selvom det ikke er ens favoritbeslutning.

Adfærden i beslutningsprocesserne har en ophøjet status. Faktisk er det i flere tilfælde fyringsgrund at bryde med denne adfærd. Grundlæggende er der to typer af non-hierarkiske beslutningsprocesser, som organisationer med formelle ledere kan kopiere. Bo præsenterer principper, metoder og eksempler.

Bo krydrer foredraget med masser af eksempler på, hvordan helt almindelige organisationer - med hierarki og formelle ledere - bruger principper til hurtigt og smidigt at træffe flere vigtige beslutninger. Og få iværksat handling.

Han garanterer at både ledere og medarbejdere får ny viden og inspiration til at gentænke egen adfærd i hverdagens beslutninger samt små og store forandringsprocesser.

Bo har identificeret praktiske principper og metoder, der bruges på tværs af vidt forskellige brancher i Danmark og udlandet: Sundhed og omsorg, socialt arbejde, fødevareproduktion, energiproduktion, militære enheder, fremstilling og service. Her er et foredrag alle typer af organisationer kan blive inspireret af og bruge i praksis.
Forespørg: Bo Vestergaard Hvad laver ledelsen når medarbejderne bestemmer?

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

De kontekstafklarende spørgsmål i kapitel 1 er min nye bibel.

5 ud af 5

Tak for et super fint oplæg. Veloplagt og meget nyttig viden.

5 ud af 5

Meget brugbart og håndholdt. Der er blevet givet 3,84 point fra de 80 deltagere som deltog ud af maksimalt 5 point.

5 ud af 5

Vi fik meget ud af at have dig på besøg.

4 ud af 5

Tak for en spændende og udbytterig eftermiddag for ledernetværket.

5 ud af 5

Absolut nyttig viden. Bliver straks brugt i min praksis. Tak for det.

5 ud af 5

Rigtig godt oplæg, der fagligt set spillede rigtig godt ind i vores program for dagen. Bo gav på en meget ligetil måde en indføring i en række konkrete redskaber, der er til at omsætte i praksis efterfølgende. Hans tilgang er meget pragmatisk - den viden man har skal kunne omsættes til brug i dagligdagen - ellers er den ikke noget værd; det leverede han på, og var med til at sætte dagsordenen for senere drøftelser i løbet af dagen.

5 ud af 5

Oplægget med Bo Vestergaard var meget konkret, og gav procesorienterede værktøjer, som jeg kan bruge i min egen ledelsepraksis.

5 ud af 5

Vel gennemført!

5 ud af 5

Foredraget var særdeles relevant for målgruppen på seminaret: Offentlige ledere og tillidsrepresentanter.

Bedømt 4.90/5 baseret på 10 kundeanmeldelser

Bo Vestergaard

Hør om den internationalt anerkendte tilgang: Værdiskabende involvering og tempofyldt forandringsledelse
Bo Vestergaard arbejder som ledelses- og organisationskonsulent og bliver benyttet af kommuner, hospitaler, institutioner, interesseorganisationer og private virksomheder. Mange ledere står nu og i de kommende år overfor krav om, at deres afdelinger skal levere mere, men med de samme –  eller endda færre ressourcer. Måske endda til en højere kvalitet og på nye måder. Bo hjælpere ledere, der ønsker at engagere medarbejderne i at udvikle og afprøve løsninger på de vigtige udfordringer.

Bos foredrag om “Fair Proces” er baseret på forskning og mange års praksis. Bo er forfatter til flere artikler, udgivet blandt i Harvard Business Review, og bøger om forandringsledelse, heriblandt Harvard Business artiklen “Managing an Unpopular Change Effort” og senest den meget anmelderroste og omtalte bog “Fair proces - fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger

. En tidlig udgave af bogen vandt i 2012 en pris på den meget prestigefyldte forsker-praktiker-konference “Academy of Management” i USA.

Book Bo Vestergaard til jeres næste event, og bliv klogere på hans tilgang til forandringsledelse, der handler om, hvordan man kan skabe merværdi 8 ud af 10 gange ved at inddrage medarbejderne i organisationens forandringer, men uden at miste styringen. “Fair proces” består af konkrete, praktiske metoder til styring af involverende forandringsprocesser.

Blogindlæg af Bo Vestergaard

Involverende forandringsledelse: Sådan får du medarbejderne med dig i forandringer!

Af Bo Vestergaard, ledelsesrådgiver, aktionsforsker og forfatter til ”Fair proces – fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger” og ”Involverende endringsledelse – Få medarbeiderne med deg”.   Involverende forandringsledelse: Sådan du medarbejderne med dig i forandringer

Bo Vestergaard video

Send en uforpligtende forspørgsel på Bo Vestergaard

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk