Annabeth Aagaard er en yderst populær foredragsholder, der har hjulpet mange virksomheder, organisationer og kommuner med sin viden om ledelse, innovation, forretningsudvikling, digitalisering og bæredygtighed. Hendes foredrag er altid baseret på den nyeste viden og forskning, men samtidig anvendelsesorienteret og målrettet virksomheden. Deltagerne får fornyet inspiration, viden og konkrete værktøjer, som er med til at gøre en forskel.
Annabeth er professor (ph.d., cand.merc.) indenfor digital og bæredygtig forretningsudvikling og innovation på Aarhus Universitet. Hun har igennem 20 år arbejdet som leder, forsker og strategisk rådgiver sammen med Danmarks største virksomheder og organisationer inden for innovation, forretningsudvikling, forandringer, ledelse og organisationsudvikling. Derudover er hun direktør i konsulenthuset, KnowledgeHouse. Hun har skrevet 200+ videnskabelige artikler og erhvervsklummer, samt er hun forfatter og medforfatter på 17 bøger – indenfor innovation, ledelse, bæredygtighed og digitalisering.
Annabeth afholder adskillige kurser og foredrag for virksomheder, organisationer og kommuner, og er sideløbende erhvervskommentator på Jyllandsposten, debattør, bestyrelsesmedlem og mentor for virksomheder og virksomhedsledere. Så hvis I skal bruge en engageret foredragsholder, der kan præsentere effektive redskaber på en positiv og brugbar måde, så er Annabeth Aagaard den helt rigtige at booke til jeres arrangement.