Anika Tronier udforsker betydningen af tillid og psykologisk tryghed i teams. Hendes erfaring som soldat og betjent understreger, at denne tryghed ikke opstår af sig selv. Hun deler redskaber til at etablere et effektivt team, hvor medlemmerne forstår hinandens styrker og svagheder. Anika Tronier personlige historie bidrager til at forankre teorierne i virkelighedens udfordringer.
Som soldat og betjent har Anika Tronier selv gennemlevet mange år, hvor hun ikke turde melde fra, ikke turde bede om hjælp, og ikke kommunikerede klart, fordi hun frygtede at fremstå svag i et miljø, hvor kompetence kunne redde eget og andres liv.
I ethvert team, hvor der mangler bevidsthed om hinandens styrker og svagheder, ender nogle nemt på sidelinjen, hvilket aldrig er acceptabelt, da det øjeblikkeligt udfordrer den psykologiske tryghed og hæmmer fremdriften. Teamets chance for succes afhænger af individets vilje til at bidrage selv og til at løfte de andre til at gøre det samme. Det er teamets kollektive succes, ikke den individuelle, der opbygger tillid og sikrer et stærkt resultat gennem en effektiv proces.
Vi opnår et sundt samarbejde, når vi åbent tør adressere vores svagheder - uden at det opfattes negativt. Når vi tør søge hjælp, vise vores sårbarhed og utilstrækkelighed, selvom vi besidder et højt fagligt niveau.
I foredraget deler Anika Tronier de erfaringer, hun har indsamlet om samarbejde, tillid og psykologisk tryghed som afgørende faktorer for succes. Hun bygger bro til den virkelighed, I står overfor. Teamets mekanismer handler meget om det samme, uanset om det foregår i et åbent kontorlandskab eller i landskabet i en krigszone i Afghanistan.