Mange opgaver kræver, at vi lytter. Når vi bliver bedre til at lytte til hinanden, bliver vi også bedre til at samarbejde, udvikle vores metoder, skabe psykologisk tryghed, læring og stærke resultater. Problemet er, at det er anstrengende og kræver overskud at lytte, og hvordan bliver man bedre til det?
Når nogen siger “Jeg hører, hvad du siger”, fornemmer man tit, at de netop ikke lytter. At lytte er at rette sin hørelse opmærksomt mod nogen, for at forstå dem. Hørelsen, opmærksomheden, forståelsen – det hele spiller sammen, når vi lytter.
Med underholdende og genkendelige eksempler gennemgår Anders Stahlschmidt i dette foredrag forskellige måder at lytte på. Hør om narcissistisk lytning, fordomslytning, empatisk lytning og mange andre mere eller mindre hensigtsmæssige måder at lytte på.
Foredraget kan skræddersys og der kan indlægges øvelser. Hør om:
Hvad forskerne siger om lytning - Hvornår er vi opmærksomme og uopmærksomme
Vi lytter også med øjnene, og det kan være et problem. Sådan bliver I bedre til at lytte
Læring, gode resultater og psykologisk tryghed kræver at vi lytter
Lyttekompasset og de otte lyttepositioner. Det psykologiske spil i lytning
Lyt til en I er uenig med, lyt for at løse konflikter. Brug spørgeteknikker