Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
5 ud af 5 stjerner
Ekstremt tilfreds med både Jes Dorph og Flemming. Vores arrangement ville virke lidt åndsvagt for de fleste, men de var begge virkelig skarpe og levede sig ind i det. Top karakter herfra!
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Flemming
Foredrag
Referencer
Flemming Toft er særlig kendt som kommentator af store sportsbegivenheder. Han er ophavsmanden til det legendariske udbrud ”Hutlihut”. Det er svært at sige dansk landsholdsfodbold uden at sige Flemming Toft, som i årtier har været stemmen bag mere end 300 landsholdskampe. Han er dog meget mere end sportskommentator, og i sine populære foredrag bringer han også sin udenrigspolitiske baggrund og store interesse og viden inden for kultur, lande, folkefærd og historie i spil.
Flemming er uddannet journalist med udenrigspolitik som hovedfag. Foruden fodboldlandskampe har han kommenteret en lang række andre store sportsbegivenheder, heriblandt 8 sommer-OL, 5 vinter-OL, 15 Wimbledon tennis, 50 Formel 1-løb, Tour de France, All England og on location 11 VM-slutrunder og 10 EM-slutrunder for blot at nævne et udvalg.
Flemming var ansat på TV 2 i 36 år, og har derudover arbejdet for Frederiksborg Amts Avis, Berlingske Tidende, Politiken, Nordisk Film og DR. Han er forfatter til flere bøger, “Hutlihut”, “Schmeichel: “Ingen er større end holdet””, “Europamestrene”, “Det er ikke held det hele”, samtalebog med Ulrik Wilbek, “Netop gentagelsen er det smukke: Samtaler om cykling”, med Rolf Sørensen og Jørgen Leth, “Schmeichel – Historien om den store målmand”.
Når I booker et Flemming Toft foredrag, tager han deltagerne med igennem diverse store sportsbegivenheder, rollen som tv-journalist, eller rundt omkring på kloden. Hør hvordan han har dækket diverse sportsbegivenheder, og når han fortæller om sine mere end 30 års erfaring som sportens stemme, og den erfaring og viden om sport, lande og kulturer han herigennem og i kraft af sin uddannelse har fået.
Se foredrag med Flemming Toft
I dette foredrag fortæller Flemming om sit liv i sporten, på- og bag tv-skærmen, hvor han inviterer publikum med ind i en medieredaktions arbejde med tilblivelsen af udsendelser; hvordan laver man tv, og hvordan går det for sig på en redaktion.
Flemming fortæller på underholdende vis om Tv 2 Sportens baggrund, hvor publikum lukkes med ind i TV 2 sportens studie. Alt sammen krydret med masser af gode anekdoter – en hel del fra EM 92, men også mange flere.
Tv, som vi kender det i traditionel forstand, også kaldet “Flow TV”, er under heftig pres pga. de online streaming tjenester – men betyder digitaliseringen, at tv’et som medie snart er fortid?
I dette foredrag kommer Flemming med sit bud på tv mediets virkelighed og fremtid. Han kommer her ind på rettigheder og deres betydning i forhold til visning af produktioner. Samtidig berører han tv’et som social faktor; kommer vi også fremover til at sætte os sammen foran fjernsynet, eller bliver det hele ”on demand”.
Foredraget giver et indblik i mediebilledet i dag, perspektiveret til historien om vores fælles TV – før, i dag og fremover.
Flemming fortæller i dette foredrag om sit arbejde med at lave godt og brugbart TV, både tilrettelæggelsen og ikke mindst formidlingen til de tusindvis af forventningsfulde tv-seere.
Hør hvordan man laver godt TV, udfordringerne ved at lave live-tv, sproget, den rolle der udspiller sig i kommentatorboksen og meget mere.
Foredraget er særligt velegnet til uddannelsesinstitutioner, men kan tilrettes alle der er nysgerrige efter at få en særlig indsigt i at lave godt og underholdende direkte tv.
I sit arbejde som journalist og som led i dækningen af massevis af store sportsbegivenheder, har Flemming besøgt mere end 80 lande. Få i dette foredrag en masse farverige fortællinger fra særlige steder rundt omkring på kloden, hvor Flemming har været i kraft af sit arbejde, og hør hans interessante iagttagelser.
Det hele naturligvis med udgangspunkt i sporten og de begivenheder Flemming har dækket, som han kombinerer med sin udenrigspolitiske baggrund – herfra hans interesse og viden om andre kulturer, folkefærd og lande kommer.
Foredraget kan målrettes til at fokusere på særlige lande, byer, steder, såfremt Flemming sandsynligvis har besøgt dem, hvor han giver en indtryksbeskrivelse ud fra ovennævnte parametre.
Flemming har også stor erfaring som konferencier, hvor han på vellykket og yderst professionel vis binder jeres dag sammen, og sikrer en god stemning til jeres arrangement.
Derudover kan Flemming også engageres som kommentator til jeres firmaarrangement, hvor han med sin vanlige folkelige stil og med den velkendte stemme fra tv, kan kommentere på jeres firmaevent.
Ekstremt tilfreds med både Jes Dorph og Flemming. Vores arrangement ville virke lidt åndsvagt for de fleste, men de var begge virkelig skarpe og levede sig ind i det. Top karakter herfra!
Bo Brandt Cramer
Flemming fortalte en god historie, fra dengang fodbold og sport generelt var af en helt anden verden, frem mod tiden i dag, og hvordan det ser ud nu. God blanding af humor og alvor, hvilket var det vi eftersøgte. Flemming er en god fortæller, og formår at fange publikum, samt masser af tid til spørgsmål og dialog med tilhørerne.
Martin Holm Jensen
Det var et konferencier-job, hvor vi stod for indhold - Flemming for udførelse. Og det gjorde han supergodt.
Nikolaj Bonde
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.