Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Tv-vært, coach, podcastvært, forfatter, moderator og konferencier.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Cecilie
Foredrag
Referencer
Med flere tusind interviews i bagagen, har Cecilie Frøkjær en unik og grundig indsigt i, hvad der skaber den gode samtale – og ikke mindst, hvad der ikke skaber den. I sine foredrag går Cecilie Frøkjær i dybden med, hvordan man skaber en god dialog og stærkere relationer på arbejdspladsen. Hun udforsker “samtalens anatomi” og demonstrerer, hvordan empati, nærvær og nysgerrighed er essentielle for, at vi kan forstå hinanden og opnå et sjovere, mere frugtbart og mere bæredygtigt samarbejde.
Cecilie Frøkjær har gennem næsten 30 år markeret sig som en af Danmarks mest prominente tv-profiler. Allerede under sit studie på Journalisthøjskolen blev hun vært på TV2’s populære morgenprogram, Go’ Morgen Danmark, hvor hun bød danskerne godmorgen i de første 12 år af sin karriere.
Hendes bredspektrede karriere har spændt over en række formater fra bog-, bolig-, debat- og livsstilsprogrammer til værtsroller på talkshows, kongelige begivenheder, årskavalkader samt diverse event- og indsamlingsshows. I sit seneste projekt, portrætprogrammet Déjà-vu med Frøkjær, interviewer hun store danske personligheder.
Cecilie Frøkjær er flere gange blevet hædret for sit talent som tv-vært, herunder har hun modtaget prisen som “Årets TV-værtinde” fem år i træk. Hendes live-optrædener afspejler den stil, hun er kendt for fra tv; hun er oprigtig, humoristisk og viser en dybfølt interesse for mennesker.
Book Cecilie Frøkjær til spændende og inspirerende foredrag om relationer, menneskeforståelse og den givende samtale.
Mennesker siger i gennemsnit 16.000 ord om dagen. En stor del af dem på arbejdspladsen. Men hvordan bruger vi alle de ord rigtigt, så vores kolleger forstår, hvad vi mener? Og hvordan kan vi lytte, så vi hører, hvad de andre faktisk siger til os?
I dette foredrag dykker Cecilie Frøkjær ned i, hvordan man skaber god kemi og stærkere relationer på arbejdspladsen, og hun udforsker samtalens anatomi og giver praktiske bud og anvisninger på, hvordan I kan blive bedre til at nå og forstå hinanden og dermed få dermed få en sjovere, mere tryg og produktiv arbejdsplads.
Cecilie Frøkjær er en af Danmarks mest erfarne interviewere og har i sine knap 30 år som journalist og TV 2-vært talt med titusindvis af mennesker – fra Dronning Margrethe, toppolitikere og store stjerner til mennesker i sorg og folk i kollaps. De mange interviews har givet hende en unik viden om, hvad der skaber den gode og givende samtale – og ikke mindst, hvad der ofte står i vejen for den.
Cecilie Frøkjær har i snart 30 år som vært på TV 2 mødt flere mennesker end de fleste – skuespillere, forfattere, sangere, politikere og alle slags danskere med hver deres personlige historie.
Nogle af dem satte et særligt aftryk og fik afgørende betydning for, hvordan hun lever både sit private og sit professionelle liv. Fordi de var mennesker med stor appetit på livet og lyst til at udfordre det bestående. Og sig selv.
Med humor og selvironi fortæller Cecilie Frøkjær, hvad hun lærte af møderne med blandt andre Lise Nørgaard, Casper Christensen og tv-kokken Nikolaj Kirk.
Glæd jer til et underholdende, tankevækkende og personligt foredrag, hvor I måske også kan lære noget!
Hun var fantastisk og en skøn kvinde. Publikum var MEGET begejstrede.
Lene Fribo
Foredraget var relevant og underholdende, og både mænd og kvinder gav udtryk for, at det var meget interessant. Cecilie Frøkjærs lune og humor, som vi kender fra tv-skærmen, skinnede også tydeligt igennem ved foredraget. Hendes uhøjtidelighed, som især fremgik gennem nogle billedvalg under foredraget, var med til at skabe en afslappet og morsom stemning. I forlængelse heraf giver jeg mine bedste anbefalinger til andre, som skulle ønske et foredrag med Cecilie Frøkjær.
Ernst Trillingsgaard
Foredraget var spændende, inspirerende og det var virkelig sjovt at høre om nogle af de mange oplevelser hun har sammen med Lise Nørgaard, som jo bare er et unikum. Lises positive livssyn og nysgerrighed på livet er virkelig beundringsværdigt – mange af de ”ting”, som Cecilie fortalte om i relation til Lises lange liv, er noget man kan tænke over i sin egen hverdag og bruge
Anne Christensen
Vi havde den store fornøjelse at booke Cecilie til vores arrangement. Vores forventninger blev til fulde indfriet, med en veloplagt og sjov Cecilie der delte ud af sine oplevelser og historier fra sine mange års virke som journalist og tv-vært. Der blev bragt emner op, som både var humoristiske og på samme tid gav stof til eftertanke. Cecilies personlighed og formidable evne til at underholde var en stor succes. 400 kvinder vil gerne tusind tak for en fantastisk aften.
Rachelle Enemark Bech
Foredrag med smil og varme og stof til eftertanke.
Charlotte Nybjerg
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.