Det er vigtigt at overveje, hvilket signal du vil sende med arrangementet. Er det underholdning, kompetenceløft, en god fælles oplevelse eller noget helt fjerde? Og er det et lukket eller åbent foredrag? Altså skal du sælge billetter eller ej? Tillad dig at bruge lidt ekstra tid på invitationer og annoncering - uanset om det er online eller offline. Det er ærgerligt at forberede et top-professionelt arrangement, hvor folk ender med at blive væk, fordi de ikke forstod budskabet og udbyttet ved at deltage.
Tjeklisten her kan være oplagt til dig, der skal arrangere et åbent foredrag og sælge billetter:
- Facebook - opret en begivenhed, hvor du kan invitere, annoncere og dele budskaber løbende. Du kan også lave lukkede begivenheder, hvis du vil lave lidt ekstra ud af et internt arrangement
- Nyhedsbreve og mails - dette er stadig en af de mest effektive måder til både at bringe folk til et arrangement og at få dem til at huske faktisk at dukke op
- Kontakt til afholdelsesstedet som også har netværk
- Bed partnere om at sprede budskabet
- Benyt sider som www.kultunaut.dk og www.idanmark.dk
- Kontakt til lokale medier - trykte, radio og interesseorganisationer på sociale medier