Gå til primært indhold Gå til footeren

Sportsprofiler der også holder foredrag

De største sportsprofiler der også holder foredrag

Hvad er det med sport og foredrag? Hvorfor kan mange af sportens filosofier bruges på arbejdspladser og i organisationer, når det kommer til ledelse, samarbejde, trivsel og kommunikation? Måske fordi det handler om at træne, kæmpe og vinde i sport - og det gør det på sin vis også i erhvervslivet. Der skal trænes gode medarbejdere, der skal kæmpes og arbejdes hver dag for at nå de opstillede mål og vinde kunderne eller de resultater, man stiler efter.  En god vinderkultur har i sport meget at gøre med det gode samarbejde, og det samme gør sig gældende i de fleste virksomheder, foreninger eller organisationer. 

I Athenas råder vi over en række tidl. elitesportsudøvere, der om nogen har erfaring med at skulle kæmpe for et mål og nå det. De trækker på en bred erfaring, og medbringer værktøjer, der nemt kan implementeres i erhvervslivet, samtidig med at de byder på spændende livshistorier og sjove anekdoter, der virkelig kan inspirere. Vi har derfor samlet vores bud på de største sportsprofiler, der også holder foredrag.

 

Mette Bloch Foredrag

Mette Bloch

Mette Bloch er dobbelt verdensmester i roning og en foredragsholder fyldt med energi og engagement. I sine inspirerende foredrag fortæller Mette Bloch, hvordan hun nåede sine mål og giver gode råd til, hvordan vi holder motivationen oppe. Hun forklarer også, hvordan hjernen egentlig arbejder med begrebet salg, og hvordan du får vendt din organisation, forretning, butik – eller måske bare dig selv - til den folk aller helst vil handle hos.

 

Eskild Ebbesen Foredrag

Eskild Ebbesen

Eskild Ebbesen er eliteroer med 3 OL-guldmedaljer i bagagen og en ofte anvendt foredragsholder inden for motivation, samarbejde og sundhed. Eskild er desuden  uddannet cand.scient. i idrætsfysiologi. Han har siden 2001 arbejdet med at motivere og sundhedsteste medarbejdere i virksomheder landet over. I 2014 udgav Eskild bogen “Tænk som en vinder”, en bog hvor verdens mest vindende letvægtsroer deler ud af sin erfaring om det at tænke som en vinder, optimere sit mindset og rykke sig i en positiv retning.

 

Mikkel Kessler

Mikkel Kessler

Mikkel Kessler er professionel bokser og iværksætter. Med en god kombination af alvor og humor lukker Mikkel i sine foredrag op for de mere personlige aspekter ved livet som professionel bokser. Udover stor underholdningsværdi og engagement indeholder foredraget stærke budskaber om sejre og nederlag, som de fleste også vil kunne relatere til deres egen hverdag.

 

Jason Watt Foredrag

Jason Watt

Jason Watt er tidligere professionel racerkører og holder inspirerende foredrag, der bygger på hans personlige fortælling som privatperson og sportsmand, før og efter den ulykke, der med ét satte en stopper for hans professionelle karriere som racerkører og ændrede hans liv for altid. Foredragets nøgleord er motivation, vilje og dét at sætte sig mål og fighte for at nå dem. Jason Watt-foredrag er på én gang motiverende og underholdende og så sætter de gang i tilhørernes refleksioner.

 

lars-christiansen

Lars Christiansen

Lars Christiansen er tidl. håndboldspiller på det danske herrelandshold. Siden sin exit fra de internationale håndboldarenaer i 2012 har Lars Christiansen positioneret sig som én af de danske sportsprofiler, der virkelig har formået at transformere sine oplevelser som idrætsmand til noget yderst relevant og nærværende for et foredragspublikum. Hans underholdende, ærlige og motiverende foredrag er ganske fortjent blevet særdeles efterspurgte landet over.

 

Preben Elkjær Foredrag

Preben Elkjær

Preben Elkjær er tidl. fodboldspiller på det danske landshold i firserne, og han spillede samme periode i store internationale klubber. Preben var en af verdens bedste angribere i 1980'erne. Et foredrag med Preben Elkjær er morsomt, inspirerende og fyldt med anekdoter fra en lang og imponerende sportskarriere.