Et rekordhøjt antal medlemmer af folkekirken meldte sig ud i 2016, og både medlemsandelen samt dåbsprocenten er faldende i Danmark. Men når nogen melder sig ud af en trosretning, kan det bringe en lang række udfordringer med sig. For nogle kan det betyde et endegyldigt farvel til venner og familie - for andre kan det betyde skærpet social kontrol, så personen ikke forlader religionen. Vores foredragsholdere kan hjælpe med et nyt syn på tingene og byde ind med konkrete forslag til at komme udfordringerne til livs.
Anders Stjernholm
Anders Stjernholm er et velkendt navn i mediebilledet. Anders har arbejdet som journalist og politiker, og er nok bedst kendt for at være en af Danmarks førende komikere. Anders er også formand for Ateistisk Selskab og ambassadør for ADHD-foreningen ved siden af hans rolle som suppleant i Alternativets folketingsgruppe.
I foredraget Tro, håb og ateisme fortæller Anders om religion, ateisme og religionskritik i Danmark og resten af verden. Ateismen er, ifølge Anders, essentiel for at menneskeheden kan finde fælles fodslag og løsninger på de globale udfordringer, som vores globale civilisation står overfor.
Kathrine Lilleør
Sognepræst Kathrine Lilleør er en aktiv debattør, når det kommer til tro, etik og samfund. Kathrine har en fast spalteplads i Berlingske Tidende og skriver mange artikler og kronikker om emnet.
Flere af hendes foredrag tager udgangspunkt i bogen "Tro mod tro - samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer", som hun har skrevet sammen med Naser Khader. En bog, der fortæller om de ligheder og forskelle, der er mellem kristendommen og islam.
Se flere foredrag om religion her.