Hvad enten du vil høre om røver eller politi, så har vi foredragsholderne til det. De to foredragsholdere, vi præsenterer her, kan fortælle om livet som politibetjent og hvordan man hjælper de mennesker tilbage på sporet, der har valgt den kriminelle sti.
Kristian Bech
Tidligere politibetjent Kristian Bech er kendt for at stå i spidsen for en række krimi-programmer på både TV 2 og Kanal 5 - blandt andet "Station 2" og "Som sunket i jorden". Nu præsenterer han foredrag om sine mange oplevelser som politimand og hvordan han bevægede sig videre til TV.
Hvad enten man vil være betjent eller skolelærer, så kræver det, at man kan præstere på trods af tvivl på egne evner og mangel på selvtillid. I foredraget Fra strømer til TV fortæller Kristian om overgangen fra politiet til TV-skærmen.
Rolf Eggert
Da Rolf Eggert blev medlem af en rockerklub, havde han ikke regnet med, at det skulle føre til et liv som pædagog og professionel mentor for unge, der er havnet i det forkerte spor. Hans barndom var præget af alkoholmisbrug, psykisk sygdom og omsorgssvigt, hvilket førte ham til at træde på den anden side af loven i jagten på anerkendelse og fællesskab.
Overgangen fra kriminel til lovlydig borger og samfundsbidrager har været svær for Rolf. I foredraget Relationsarbejde med udsatte og rodløse fortæller Rolf om, hvordan man med åben, tålmodig og anerkendende tilgang kan hjælpe udsatte og rodløse mennesker til at udvikle sig i en postiv retning, under forudsætning af at de selv vil hjælpes. Han kommer både med bud på, hvordan man bryder mønstret og lærer at leve et almindeligt liv, hvad enten det er som forælder, kollega, studerende eller noget helt andet.