Gå til primært indhold Gå til footeren

Kunstig intelligens - hvor er vi på vej hen?

Kunstig intelligens - hvor er vi på vej hen?

Maskinerne har ikke overtaget verden endnu - og vi har formentlig og forhåbentlig noget tid at løbe på. I 2018 vedtog EU en fælles strategi for kunstig intelligens, der i øvrigt indeholdte en årlig investering på 20 millioner euro indtil udgangen af år 2020. Alt tyder på, at kunstig intelligens i en eller anden udstrækning vil blive en større del af mange menneskers daglige liv både privat og på arbejdspladsen.

Hvordan vil den teknologiske udvikling påvirke menneskets rolle og tilværelse i fremtiden? Foredragsholderne Preben Mejer, Tim Frank Andersen og Peter Svarre holder flere forskellige foredrag om kunstig intelligens, hvor de griber emnet an fra flere forskellige vinkler.

 

Preben Mejer

Preben Mejer

Preben Mejer er en af Danmarks absolut største kapaciteter, hvad angår den teknologiske udvikling og IT, og holder levende og engagerede foredrag om vores digitale fremtid, udfordringer og muligheder. De er fortalt med masser af underholdende eksempler og historier, der gør, at det hele er til at forstå, og med fokus på, hvad teknologien egentlig kan bruges til, både som bruger og virksomhedsmæssigt.

Preben fortæller i foredraget Fremtidens hybride arbejdsplads om fremtidens arbejdsplads, hvor jeres nye kollega, og måske endda chefen, er en robot, der fjerner det kedelige, og leverer ekspertviden. På arbejdspladsen er I omgivet af IT, der forudser jeres næste behov, og hjælper med at løse det. Glæd jer til at blive oplyst og underholdt af en af landets førende eksperter indenfor IT og teknologisk udvikling.

 

Tim Frank Andersen

Tim Frank Andersen

Tim Frank Andersen er en af af Danmarks mest succesfulde iværksættere igennem de sidste to årtier og IT-ekspert indenfor teknologi og digitalisering. Han er en inspirerende foredragsholder, der evner at gøre AI, IT, marketing og digitalisering forståeligt.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man som virksomhed eller organisation skal håndtere implementeringen af kunstig intelligens (AI). I foredraget Den store AI eksplosion ‒ Fra Science Fiction til Science Fact får I derfor en masse inspirerende og konkrete eksempler på de forskellige typer af AI, og hvad I kan bruge dem til. Samtidig får I en masse gode råd til, hvordan I kommer i gang med at skabe værdi ved brug af AI på en struktureret og systematisk måde.

 

Peter Svarre Foredrag

Peter Svarre

Peter har en Master of International Affairs (cand.scient.pol) og er manden bag bestselleren “Den perfekte storm” om virksomheders brug af sociale medier. Han har over 20 års erfaring med user experience, web metrics, sociale medier, online markedsføring og digital strategi.

I foredraget Kunstig intelligens kommer I til at høre om historien bag kunstig intelligens. I kommer til at forstå, hvordan moderne kunstige intelligens fungerer, og I vil se eksempler på brug af kunstig intelligens, som kan inspirere jer til at bruge kunstig intelligens i jeres arbejde.