Vi er begejstrede for at meddele, at Imran Rashid er blevet tildelt Rosenkjærprisen 2024. Denne prestigefyldte pris, stiftet af Danmarks Radio i 1963, gives til en kulturperson eller videnskabsmand, der har formået at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne.
Imran Rashid tilbyder en række inspirerende foredrag om digitaliseringens påvirkning af det moderne menneske, der er særligt relevante for virksomheder, arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og brancheforeninger.
I de sidste otte år har Athenas haft den ære at være Imrans eksklusive samarbejdspartner for formidling af foredrag. Hans evne til at gøre komplekse emner forståelige har inspireret mange, og vi er stolte af at have bidraget til at bringe hans budskaber ud til et bredt publikum.
Vi er også stolte af at præsentere Imran Rashids nyeste foredrag, “Kunstig intelligens & naturlige følelser”, som handler om digital manipulation og mentalt selvforsvar.
Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med Imran Rashid og bringe hans inspirerende foredrag ud til endnu flere.