Gå til primært indhold Gå til footeren

Hvorfor kan det være godt at bruge en ordstyrer?

Hvorfor kan det være godt at bruge en ordstyrer?

Moderatorer eller ordstyrere bruges ved særlige arrangementer og foredrag, og er ret afgørende for, hvor vellykket resultatet bliver. Derfor anbefaler vi i Athenas altid, at du booker en professionel ordstyrer, hvis der er tale om et større event.

Valget af ordstyrer kan være med til at sætte rammen for og forventningen til dagen. Derfor er det vigtigt at vælge en ordstyrer, hvis profil passer med det man gerne vil. Vil man gerne understrege det underholdende element, så skal man lede efter en ordstyrer med den profil, og hvis man skal organisere en stor, tung erhvervskonference, så kan man overveje en profil, der har denne baggrund eller sender dette signal.

Ordstyrerens rolle varierer fra event til event, men som oftest er det ordstyreren, der koordinerer de forskellige deltagere og deres foredrag, f. eks. hvis der er tale om en seminardag, hvor der er booket flere foredragsholdere ind til at tale. Derudover er ordstyrerens opgave også at give alle tid til at tale ved en spørgerunde og sørge for, at tidsplanen overholdes og at publikum hele tiden er interesserede og engagerede i arrangementet.

At finde den helt rigtige ordstyrer kan være svært, men giv ikke op. Vi guider dig her gennem de vigtigste kriterier:

  • Ordstyreren bør vide noget om arrangementets tema, selvom om vedkommende ikke behøver være ekspert på området
  • Det er vigtigt, at ordstyreren har lavet research og er forberedt, inden arrangementet finder sted
  • En god ordstyrer hører efter og ved, hvornår det er på tide at være stille og lade andre tale
  • Ordstyreren skal samtidig aldrig forsøge at vende fokus mod sig selv
  • Selve opgaven for en ordstyrer består i at få arrangementet til at hænge sammen med tid, tema og samtaleemner

Et godt førstehåndsindtryk er altid en god begyndelse. Derfor vil det være fint, hvis du har mulighed for enten at mødes med ordstyreren eller tale i telefon med denne, inden arrangementer finder sted, så du kan danne dig et indtryk af ordstyrerens personlighed, inden du beslutter dig for at booke ham eller hende. Det giver dig også en mulighed for at gøre helt klart, hvad du konkret er ude efter, mål for arrangementet og eventuelle bekymringer.

En ordstyrer som er god til sit job engagerer og involverer sit publikum allerede fra første minut på scenen. Ordstyreren er den person, som sætter hele tonen for arrangementet og som skal binde det sammen og have ansvaret for, at alle kommer til orde.

I Athenas har vi en række ordstyrere, der kan hjælpe dig i forbindelse med et arrangement. Både i forbindelse med større konferencer og kongresser og ved debatarrangementer. Vi har samlet alle vores ordstyrere HER.