Gå til primært indhold Gå til footeren

Hvorfor er søvn så vigtig? To foredragsholdere hjælper dig med at præstere bedre ved at sove bedre

To foredrag om søvn der hjælper dig med at præstere bedst muligt

Søvn er altafgørende for at vi kan fungere som mennesker. Både privat og på arbejdspladsen. Derfor er søvn meget naturligt blevet et af de helt store samtaleemner de seneste år. Hvor meget søvn skal vi have for at kunne præstere optimalt på kontoret dagen efter, og hvad sker der med vores relationer privat såvel som på arbejdspladsen, hvis vi ikke sover nok? Det er bare nogle af de problemstillinger, som foredrag om søvn tager fat i.

En god og dyb søvn styrker dig ikke kun fysisk men også psykisk og giver dig et bedre energiniveau i løbet af dagen. Men hvad er søvn, og hvordan ser den ud? Hvad betyder døgnrytmer, søvnmønstre og søvnstadier for vores evne til at præstere dagligt, f. eks. på arbejdspladsen? Hvordan går man fra stress til trivsel ved hjælp af søvnen?

Hos Athenas har vi en række foredragsholdere, der er faglige eksperter inden for søvn. Vi har samlet to foredrag om søvn, der hjælper dig med at præstere bedst muligt.

 

Mikael Rasmussen Foredrag

Mikael Rasmussen

Mikael Rasmussen er søvnekspert og underviser inden for psykisk arbejdsmiljø. Søvn er ifølge Mikael et af vores mest basale behov. Uden søvn dør vi. Uden kvalitetssøvn, ingen livskvalitet. Uden tilstrækkelig søvn, utilstrækkelig energi og livslyst. For mange af os er det svært at få den søvn, vi desperat har brug for. I bogen såvel som i sine foredrag kommer Mikael Rasmussen med gode råd til, hvordan du skaber de bedste rammer for din søvn.

 

Chris MacDonald

Chris MacDonald

Chris MacDonald er top-motivator, inspirator og foredragsholder, blandt andet kendt fra diverse tv-programmer og bogtitler. Når det gælder den sunde og aktive livsstil er Chris MacDonald foregangsmand, og han besidder unikke evner til at inspirere sine tilhørere, og give dem et kærligt spark bagi – uden løftede pegefingre. I sit foredrag om sundhed og motivation taler Chris blandt andet om, hvordan søvn og restitution er en forudsætning for vores evne til at holde os sunde, fysisk og mentalt.