Hvis der findes en opskrift på forretningens overlevelse, findes den her

I løbet af de næste ti år vil et stort antal af verdens største virksomheder sandsynligvis være væk. Den gennemsnitlige levetid for en virksomhed var i 1920’erne 67 år. I de seneste årtier er tallet faldet til 15 år. 

Mange organisationer går en fremtid i møde, hvor de risikerer at blive kørt over af vakse internettjenester, hvor enkelte virksomheder kan vælte hele industrier og nationer, og hvor enkeltpersoner kan vælte hele virksomheder. Menneskets aktiviteter på Jorden truer ikke alene med klimabelastning, men truer også̊ de forskellige kilder til velstand – naturlige, sociale, menneskelige, fysiske og finansielle – som vores pengestrømme og trivsel afhænger af. 

De unge generationer stiller nye krav til samarbejde og ansættelse. Kvinder i midten af livet siger deres job op og søger en tilværelse som selvstændig. The Great Resignation buldrer over Atlanten, hvilket betyder, at arbejdsmarkedets parter sættes under pres. 

Uanset usikkerheden i antagelser som disse er det en tankevækkende udvikling, vi har været vidne til. Indtil nu har danske virksomheder været dygtige til at forbinde mennesker, teknologi, energi, råstoffer og finanser og dermed skabe noget nyt. Også på verdensplan har vi oplevet en stærkt accelererende industriel og teknologisk udvikling. 

Set i det store perspektiv kan de seneste 80 år minde om en kæmpestor eksplosion, der har givet menneskeheden en ufattelig rigdom og styrke, som – sundt forvaltet – stadig kan rumme enorme potentialer og yderligere succes for vores virksomheder. Men kun hvis den er sund, og vi tænker os rigtig godt om.

For flere og flere beslutningstagere er spørgsmålet nemlig om den udvikling vi har kunnet konstatere de sidste årtier, kan fortsætte langt ind i fremtiden. Ansvarlige topledere spørger også sig selv, om den skal fortsætte. De overvejer, hvordan de på helt nye måder kan fremtidssikre deres virksomheder og imødekomme nye krav fra arbejdsmarkedets kommende generationer og fra de mange andre aktører, der i stigende grad efterspørger en sund omstilling. 

Når verden viser sig at være tiltagende dynamisk, ustabil og uforudsigelig, vil vi i fremtiden trække på nye bærekraftige og indøvede sunde vaner, der tydeligt viser, at vi har tænkt, efterprøvet og nu gør noget af det, der kan bringe os nærmere virksomheders livsmål. 

Her får vi brug for ledere der evner at tænke det utænkelige. Men også organisationer, der evner at omdirigere deres bagland i en naturlig rytme med det veletablerede. Aldrig før har muligheden for at ryste sig fri af gamle modeller været mere forjættende med nye muligheder og fortællinger om markedets kræfter, erhvervslivets partnerskaber, virksomhedernes kernerolle og fællesskabets kreativitet. 

De unge er fremtiden, og de vil gerne tage ansvar for den. Derfor bør de tænkes ind i eftertidens forretningsmodeller, som de også skal inviteres til at deltage i udformningen af. 

Fremsynede topledere orienterer sig også mod den destination, som mange kunder – men også medarbejdere og mange ledere – gerne vil frem til. Når forskningen viser, at det moderne menneske anno 2022 og frem kalder på mening, ro og tid til fordybelse, så̊ bunder det jo netop i, at vi i de sidste årtier har fyldt vores organisationer med det mod- satte. Et behov for transparens og ærlig snak opstår i kølvandet på tidligere tiders lukkethed. Folk kalder på fællesskab efter lang tid med en oplevelse af polarisering.

Når medarbejdere enstemmigt beder om hjælp til at træffe beslutninger og taler om overskuelige processer og assistance i jobbet, beror det på tendenser til ledere, der har uddelegeret for meget. Frihed og tillid efterlyses efter epoker med alt for mange mål, styring og planer i arbejdsdagen. Ordentlighed bliver vigtig efter lange perioder med dalende moral. 

Som afløseren for kompakte arbejdsdage og vidtfavnende mål har mange mennesker brug for en periode med lette og kravreducerede opgaver på jobbet. De overfladiske fællesskaber skal erstattes med indholdsrige fællesskaber, der giver sammenhængskraft. Fokus på profit må suppleres med mening og fuldkommenhed i både strategier og i virksomheders daglige drift. Mange og lange møder – hvad enten de foregår online eller analogt – skal tilrettelægges med afgrænsning for øje. Kontrol kan i mange tilfælde og med fordel byttes ud med tillid. Abstrakt med konkret. 

I stedet for selvledelse må virksomheder søge tilbage til de principper, hvor ledere tog ansvar for udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Fart kan med fordel erstattes med det at skynde sig langsomt. Konsistens og langsigtet planlægning bør erstatte nutidens tendens til at dyrke det midlertidige og kortsigtede. I stedet for at satse på brede og upersonlige netværk kan vi vække behovet for sammentømrede forretningsforbindelser, partnerskaber og tætte relationer. Egenrådighed kan blive til involvering og samarbejde, løgn til sandhed og ligegyldighed til dybde og klangbund. 

Bestyrelser, direktioner og ledere må sætte sig i stand til at inkludere helt nye dimensioner i ledelsestænkningen, hvor det at rumme og drøfte biologiske, sociale, psykologiske, økologiske og økonomiske konsekvenser af virksomhedernes verdenssyn, må ligge som den faste grund under de dialoger, vi har med hinanden. 

Derfor må eftertiden bestå af udbyggede partnerskaber, tid til fordybelse, kvalitet og opbremsning i forhold til både fart og ambition. I fremtiden må virksomheder måle med måde, honorere det vigtige og operere med flere bundlinjer. Det bliver også en vigtig ledelsesopgave, at det, der produceres og udvikles, er sundt, at samarbejdsevnen på arbejdspladserne styrkes, og at produktiviteten, teknologien og budgetplanlægningen samtidig får realistiske betingelser at udfolde sig under. 

Læs meget mere om Alexandra Krautwald og hendes foredrag om fremtidens ledelse, konkurrencedygtighed og strategi lige HER.