Gå til primært indhold Gå til footeren

Generationsledelse: Alt du skal vide

Fire generationer, én arbejdsplads: Gen- Z og X, millennials og babyboomere - og hvilken generation er man egentlig selv? Og vigtigst af alt: Hvordan leder man bedst, med alle generationerne samlet under samme tag? Når Generation Z hellere vil sende uformelle mails og memes, som deres babyboomer kollegaer ikke forstår, mens millennialsenes higer efter et samarbejde som Generation X’s selvstændigheds-rødder ikke kan give dem - dét er netop indbegrebet af generationsledelse.

Hvad er generationsledelse?

Generationsledelse som begreb er selvsigende: At I som ledere får skabt et miljø hvor der er plads til alle generationerne. Løsningen er ikke lineær eller en one-fits-all, men nærmere en egenskab, der handler om at I som ledere kan være fleksible og kende jeres medarbejdere - og deres generationstræk: At I kan tilgodese Gen Z’eren uden at træde Babyboomeren over tærene. Behandle dem forskelligt og individuelt. 

Det indebærer at I forstår forskellene i generationernes arbejdsværdier, motivation og forventninger til hvordan man vil ledes, samtidig med at man identificerer de styrker, hver generation bringer til bordet. Fx ved at tilpasse ledelsesstrategier og kommunikationsformer, kan man skabe et inkluderende og effektivt arbejdsmiljø med harmoni.

 

Hvorfor er generationsledelse vigtigt?

Vigtigheden af generationsledelse står allerede klar i det øvrige, så her er nogle eksempler på hvad der kan ske hvis I ikke implementerer det som en del af jeres ledelse-værktøjskasse: Kommunikationsbrister, uenigheder, misforståelser, dømmende tanker om hinandens arbejdsmoral og arbejdsmetoder, sure miner og forskellige forventninger til ‘den gode arbejdsplads’.

Manglende generationsforståelse kan derfor føre til ineffektivitet, misforståelser og lavere trivsel blandt medarbejderne. Men frygt ikke - omvendt kan god generationsledelse resultere i bedre samarbejde, større engagement og højere produktivitet. Ved at være bevidst om forskellene og finde de rette tilgange til motivation og kommunikation, kan ledere lære at skabe en arbejdsplads, hvor alle generationer føler sig værdsatte. 

 

Hvad kendetegner de forskellige generationer?

Men hvilke forskelle og generationstræk taler vi helt konkret om? Hvornår er de fra - og hvad er det nu de hedder? Se denne overskuelige video fra vores foredragsholder og kultursociolog Emilia van Hauen, som giver et indblik i de væsentligste forskelle.

 

Babyboomere (født ca. 1946-1964)

  • Arbejdsomme og loyale medarbejdere med stor erfaring

  • Vægter stabilitet og jobsikkerhed

  • Foretrækker hierarkisk ledelse og ansigt-til-ansigt kommunikation

 

Generation X (født ca. 1965-1980)

  • Selvstændige og pragmatiske medarbejdere

  • Fokus på work-life balance og fleksibilitet

  • Foretrækker direkte og effektiv kommunikation

 

Millennials (født ca. 1981-1996)

  • Teknologisk stærke og innovative

  • Værdsætter feedback, udviklingsmuligheder og meningsfuldt arbejde

  • Foretrækker fleksible arbejdsformer og samarbejde

 

Generation Z (født ca. 1997-2012)

  • Født i takt med den digitale tidsalder, og med et derfor naturligt forhold til teknologi

  • Forventer hurtig feedback og stor frihed i arbejdet

  • Lægger vægt på meningsskabelse, diversitet, inklusion og bæredygtighed

 

Er du i tvivl om hvilken generation du er? Tag testen her

 

De største udfordringer og hvordan du håndterer dem

I er på nuværende ikke i tvivl om at der er nogle udfordringer ved at huse mange generationer på jeres arbejdsplads. Herunder har vi samlet de væsentligste, nemlig: kommunikationskløfter, hierarki og autoritet, motivation og arbejdsværdier, digitale kompetencer, arbejdsmoral og work-life-balance, rekruttering og fastholdelse.

 

Kommunikationskløfter

“Det er super, det går vi med” eller “slay”? LinkedIn-grå markedsføring eller memes og reels? Lange dage med mange møder, eller uformelle samtaler på Teams?

Hvis du som læser kun forstår halvdelen af ovenstående, så tyder det på, at din generation har fået sit tag i dig. Vil I effektivisere jeres ledelse, skal I derfor tilpasse jeres ledelse til den enkelte modtager. Kultursociolog Emilia van Hauen arbejder netop med at gøre generationsforskellene til fordele, og oplyser i hendes foredrag hvordan de unge former fremtiden, og hvordan I bedst muligt ruster jer til den, uden at tabe jeres andre generationer på vejen:

“Det en særlig udfordring at lede, tiltrække og fastholde dem. Faktisk kan man godt glemme alt om at fastholde - det giver ikke mening for den generation. I stedet skal man tænke i tilknytning, som giver helt andre vilkår”

Emilia van Hauen er ubetinget en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet.

Hierarki og autoritet: Et go eller no-go?

Der er store forskelle på, hvordan generationer opfatter hierarki og autoritet på arbejdspladsen. Mens ældre generationer typisk respekterer en traditionel, topstyret ledelsesstil, udfordrer yngre generationer ofte denne struktur. De ønsker fladere organisationer, hvor beslutningsprocesser er transparente, og hvor de har mulighed for at påvirke retningen - og eftersom at de unge er fremtiden, er det værd at overveje, hvad dette betyder for jer. 

Betyder det, at hierarki er forældet, eller kan det stadig spille en vigtig rolle i moderne ledelse? Hvordan balancerer man behovet for struktur med ønsket om fleksibilitet og medbestemmelse? Det vil beslutningsrådgiver Alexandra Krautwald gøre jer klogere på, baseret på hendes forskning og bestsellerbog “Unge generationer på arbejde":

“Erhvervslivets forventninger til de unge generationer er høje: Hvordan vil de mon revolutionere de satte organisationer, tranformere arbejdslivet og dermed udfordre vores syn på fremtiden? Men hvilke forestillinger og ønsker har de selv til deres fremtidige arbejdsliv? ”

Alexandra Krautwald er arbejdsmarkedsresearcher og en rutineret strategi- og beslutningsrådgiver med en imponerende erfaring fra utallige projekter, opgaver og foredrag for både danske og internationale selskaber.

Motivation og arbejdsværdier: Hvad driver dem?

Hvordan begår man sig bedst, så man får motiverede medarbejdere frem for sygemeldinger? Er 37 timers-modellen her for at blive, eller er det deltid på 30 timer som bliver det nye in?

Babyboomere arbejder ofte for stabilitet, mens yngre generationer søger meningsfulde opgaver og fleksibilitet. En god generationsleder finder motivationselementer, der virker på tværs af aldersgrupper. Tidligere politisk redaktør og i dag kommunikationsdirektør for Dansk Industri, Mette Østergaard, tager med udgangspunkt i ny forskning og egne erfaringer, og vil lære jer hvordan I begår jer bedst, så I får motiverede medarbejdere og skabt en drivkraft hos de enkelte generationer.

Mette Østergaard er tidligere politisk redaktør på Politiken, chefredaktør for TV 2 News og Berlingske og i dag Public Affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri.

Digitale kompetencer

De unge er bygget anderledes. De er vokset op med teknologien, og født med en mobil i hånden. Modsat dem, har  de ældre generationer oplevet livet før digitaliseringen. Derfor er det særligt fordelagtigt at hyre de yngre generationer, hvis I har brug for nogle med naturlige digitale kompetencer, som kan lære jeres Babyboomers at bruge jeres digitale platforme, frem for konstant møder. Men er de unge svære at lede? Rådgiver og forfatter Rebekka Bøgelund har skrevet bogen “Ung og perfekt” og kan give jer indsigt i hvad der driver de unge, men også den perfekthedskultur de unge er rundet af - altså, hvordan vi tiltrækker unge og bygger bro mellem generationer på arbejdspladsen?

Foredragsholder Rebekka Bøgelund arbejder med kulturforandringer, adfærd og ledelsesrådgivning. Hun har gennem flere år undersøgt, hvad der giver danskerne arbejdslyst i sit job, som seniorkonsulent i Videncenter for God Arbejdslyst.

Arbejdsmoral og work-life-balance

Forandring er blevet en konstant – især i ledelsesverdenen. Medarbejdere forventer i stigende grad et meningsfuldt arbejdsliv. Det kræver en ledelsesstil, der både kan forene forretningsmæssige resultater med nutidens behov for mening og engagement i globale udfordringer - og hvis vi skærer dette helt ind til benet: arbejdsmoral og work-life-balance ønsker. Men hvordan omsætter vi disse krav til konkrete forandringer i måden, vi leder på? Det kan Mette Maix, professionel bestyrelsesmedlem, give værdifulde strategier til, så I kan tilpasse jeres ledelse til forskellige generationers behov.

Mette Maix er professionel bestyrelsesmedlem i en lang række bestyrelser og tidligere topchef. Hun inspirerer med sine erfaringer fra toplederstillinger i store organisationer og deler værdifulde indsigter i fremtidens ledelse, karriere og meningsfulde fællesskaber.

Tiltræk og tilknyt: Rekruttering og fastholdelse

Hvordan får I som organisation succes i det nye businesslandskab, så I lykkes som virksomhed, tilfredsstille alle stakeholders og kan tiltrække talent, skabe resultater og fremtidssikre jeres arbejdsplads? 

Alle arbejdspladser ønsker at fastholde de gode medarbejdere og tiltrække nye. I en tid med stor konkurrence, kæmpe efterspørgsel på arbejdskraft, er det vigtigere end nogensinde at kunne skille sig ud.  Nicklas Pyrdol vil gøre jer klogere på hvordan I optimerer jeres tiltrækningskraft, og forstærker den magnet som fastholder jeres medarbejdere.

Nicklas Pyrdol har brugt de sidste 15 år på at få mennesker til at lykkedes, både som individer og som teams. Nicklas har mange års erfaring som sportspsykologisk konsulent for professionelle atleter, og har også være HR-leder samt iværksætter i det private erhvervsliv.

5 gode råd til effektiv generationsledelse

  1. Tilpas jeres kommunikation – Brug forskellige kommunikationsformer, så alle generationer kan engagere sig.

  2. Forstå motivationen bag hver generation – Tilbyd fleksibilitet, feedback eller stabilitet afhængigt af behov.

  3. Skab mentorordninger – Få erfarne medarbejdere til at dele viden med yngre kolleger og omvendt.

  4. Fokusér på samarbejdet – Værktøjer som at oprette tværgenerationelle teams kan styrke arbejdsrelationerne mellem generationerne.

  5. Vær en fleksibel leder – Differentiere jeres ledelsesstil for at favne alle generationers styrker.

 

Book et foredrag om generationsledelse hos Athenas

Vil I blive endnu bedre til at lede på tværs af generationer? Hos Athenas kan I booke foredrag om generationsledelse med faglige og praktiske eksperter, der giver konkrete redskaber og inspiration til at navigere i et mangfoldigt arbejdsmarked. Få indsigt i, hvordan I skaber en inkluderende arbejdsplads, der gavner både medarbejdere og bundlinje.

Forespørg uforpligtende på en foredragsholder, og book jeres næste event her.