Gå til primært indhold Gå til footeren

Foredragsholdere med fokus på kunst

Kunsten er vigtig, fordi den styrker vores samfund og gør os klogere på os selv og andre mennesker, men den er svær at måle på, og bliver samtidig nedprioriteret særligt politisk. Betingelserne for at dyrke, skabe og formidle kunst er blevet sværere, men heldigvis giver ildsjæle, foreninger og organisationer ikke op. Kunsten skal stille spørgsmålstegn og være tilgængelig for alle. Men hvorfor er kunst vigtig i virksomheder og organisationer? Hvordan støtter vi kunsten? Hvad kan vi bruge den til? Kan kunst ændre politiske dagsordener? Og hvilken betydning har kunst i vores samfund?

Foredragsholdere med fokus på kunst

I Athenas har vi en række dygtige foredragsholdere, der kan hjælpe med at besvare ovenstående spørgsmål. Foredrag om kunst er især velegnede til biblioteker, kulturelle institutioner, menighedsråd, personaleklubber eller lignende, der enten vil have et indblik i et kulturelt emne, eller som vil have en debatterende aften om kunst, kultur og kulturhistorie.

 

Ole Bornedal

Ole Bornedal

Ole Bornedal er en af landets mest succesfulde filminstruktører og han fortæller levende og underholdende i sit foredrag om den evige passion for filmkunsten. Ole Bornedal slog for alvor sit navn fast med succesen “Nattevagten” (1994) og har siden stået bag flere store film og tv-serier som f. eks. “Charlot og Charlotte”, “I am Dina” (2002), “1864” (2014) og senest spillefilmen “Så længe jeg lever” (2018) om John Mogensen.

 

Thure Lindhardt

Thure Lindhardt er skuespiller og måske bedst kendt herhjemme for film og tv-serier som  'Broen', 'Flammen og Citronen' og 'Blå mænd'. Thure Lindhardts foredrag giver tilhørerne et sjældent indblik i livet som skuespiller og de brænder for at formidle kunst og dannelse. Lindhardt er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998 og har siden da medvirket i en lang række danske og internationale film, tv-serier og teaterforestillinger.

 

Georg Metz

Georg Metz

Georg Metz er redaktør og forfatter og en af landets mest klassiske foredragsholdere. Metz byder blandt andet på foredraget ‘Når kunsten stiger’ som handler om armslængdens forudsætning for friheden til at lave den kunst, folk ikke vil have, og hvorfor ministeren og andre politikere helst skal lade være med at udtale sig om, hvad der ikke er kunst.

 

Adrian Lloyd Hughes

Adrian Lloyd Hughes er journalist, moderator, radiovært og tv-vært på flere kulturprogrammer. Et foredrag med Adrian er et stort bagkatalog, når det kommer til kunst og dansk kulturliv. Det er især foreninger, museer og oplysningsforbund, som ofte booker Adrian Lloyd Hughes-foredrag, og de nyder godt af hans skarpe pointer om kunst og kultur. Hans foredrag er båret af smittende fortælleglæde og spøjse anekdoter bag kulisserne fra 30 års arbejde med dansk kulturliv.