Fire perspektiver på fremtidens arbejdsmarked: Hvad har havearbejde og George Clooney med teknologi og AI at gøre?

For nogle år siden overtog jeg min første have. Det føltes som at træde ind i en ny verden, og jeg må indrømme, at jeg ikke anede mine levende råd om, hvordan jeg skulle gribe det an. Ukrudt og stauder lignede hinanden, og beskæring af planter virkede som en helt ny videnskab.

De første mange måneder stirrede jeg bare forvirret på det grønne kaos. Hvad skulle jeg klippe væk, og hvad skulle jeg beholde? Så klippede jeg lidt her, savede lidt der, hev det op, jeg tænkte var mælkebøtter (jeg fik et par stauder med i svinget). Men usikkerhed og forvirring er et vilkår, når vi står overfor noget nyt. Et vilkår, jeg tror, du kan nikke genkendende til, hvis du tænker tilbage på en situation, hvor du var nybegynder og ikke havde en manual til at guide dig (om det var da, du blev haveejer eller forælder første gang). En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at vi ikke bare kan lukke øjnene for det nye, for så får ukrudtet overtaget. 

Men hvad har det med teknologi og fremtidens arbejdsmarked at gøre, tænker du måske? Det skal jeg sige dig. Midt i min haveforvirring, lærte jeg, at det er vigtigt at kaste sig ud i det og eksperimentere undervejs, at ting kan vokse med nærmest eksponentiel fart (særligt skvalderkål), at være vedholdende, ikke kun sætte spirer én gang, men gøre det hvert år, selvom det kræver en masse arbejde, samt have en plan for, hvor jeg skal hen. Jeg skal også love for, at der er mange forskellige holdninger til haven, og der kan jo nærmest blive en helt krigerisk stemning, hvis du nævner på villavejen, at du vil anlægge en ‘vild have’. Nok om have, nu springer vi altså videre til teknologien.

Debatten om teknologi og kunstig intelligens på arbejdsmarkedet har også længe været ophedet, og der er blevet kastet med argumenter om kollaps af vores samfund i den ene lejr, og i den modsatte skyttegrav lyder det, at maskiner aldrig ville kunne konkurrere med et menneske.

Men nu er teknologien moden, fremtiden er ankommet med lanceringen af ChatGPT, og de generative teknologier (AI der kan skabe nyt originalt indhold) har haft deres George Clooney moment (Nespressos revolution af kaffeindustrien skete først, da de hyrede Clooney til en storstilet TV reklame). Kunstig intelligens kommer ikke blot til at ændre opgaver, men også måden vi arbejder på.

Her er fire perspektiver på kunstig intelligens’ indtog på arbejdsmarkedet.

💡 Teknologiens uendelige muligheder: Vi står over for en utrolig spændende tid, hvor teknologiens potentiale er enormt. Vi har snakket så meget om generativ AI og Chat GPT, men fremtiden er ikke at bruge chatbots (det er bare overgangsteknologien, hvor du skal vide, hvad du vil have svar på). De bedste AI-produkter giver dig den info, du ikke vidste, du skulle bruge – i det øjeblik, du har brug for den, og den eliminerer meget af dit tidskrævende arbejde.

De fleste, jeg møder, er positive og forventningsfulde over udviklingen, men du sidder og tænker “uhauha, det er skudda skærmmende” og “hvad skal der blive af mig?”, så forstår jeg det godt. Vi har i mange år snakket om teknologiens indtog på fabriksgulvet og i industrien, men forskning fra Princeton viser, at helt andre brancher nu står forrest. For eksempel er den juridiske branche en af de mest sårbare i AI-revolutionen. Den fakturerbare time-model, som er så udbredt på advokatkontorerne, belønner ikke effektivitet og vil grundlæggende blive ændret af teknologien, når juridiske AI-hjælpemidler, som Casetext, giver medarbejdere en AI-assistent, de kan delegere komplekse juridiske opgaver til, som analyserer dokumenter, finder fejl, tegn på snyd, mv., og som får dem udført meget hurtigt og på samme niveau af kvalitet og pålidelighed, som du ville forvente fra en senioradvokat.

Der er uopdagede dilemmaer og mørke bagsider, som vi kun lige er begyndt at kradse i lakken af. Men husk, at der med stor magt også kommer et stort ansvar. Vi skal være kritiske og nysgerrige, samtidig med at vi eksperimenterer med de nye muligheder. Hvis du har en filosof i maven, så forudser jeg, at du får travlt i fremtiden, for vi har behov for folk, der kan stille de rigtig gode spørgsmål (også de ræddi svære).

🔍 Fremtiden er menneskelig: Midt i alle diskussionerne har én ting stået klart for mig – mennesker vil altid være det centrale. Uanset hvor avanceret teknologien bliver og hvor mange muligheder teknologien giver os, er det vores interaktioner, drømme og ambitioner, der former fremtiden. Nu nævnte jeg, hvordan advokaterne får AI-assistenter, der laver meget af det traditionelle juridiske arbejde, og det åbner selvfølgelig op for, at advokaterne (ligesom alle os andre) skal til at arbejde på nye måder. Den menneskelige advokat (eller konsulent, rådgiver mv.) kommer i højere grad til at skulle assistere sine klienter i, hvad de skal gøre, møde dem i deres kontekst og forstå denne. Vi søger ikke kun rådgivning for korrekt info, men også for at få rådgivning, empati og menneskelig forbindelse. Den menneskelige rådgiver har en fingerspitzengefühl og en erfaring og forståelse for, at mennesket fra tid til anden handler irrationelt.

🔄 Genopfindelse er nøglen: Verden udvikler sig i en forrygende fart, og det kræver, at vi konstant genopfinder os selv. Det kan være udfordrende og smertefuldt, og her er der også mange etiske dilemmaer, som “skaber kravet om konstant udvikling et A-hold og et B-hold af dem, der har evnerne og ressourcerne til at følge med, og dem der ikke har?” Men i modsætning til de tidligere teknologiske revolutioner, hvor det har været manden på gulvet, der mistede sit arbejde, er det i dag os Djøffere, der står forrest i geleddet og enten får ændret måde, vi arbejder på og de opgaver vi laver eller helt skal finde noget andet at lave. Umiddelbart vil jeg dog sige, at der er en del af mine arbejdsopgaver i dag, som jeg gladeligt vil overlade til algoritmerne (om det er at finde statistikker, rette dokumenter, lave mit website eller min nye PowerPoint præsentation).

At vi genopfinder os selv igen og igen og igen er afgørende for, at vi ikke gror fast på kontorstolen og ender med at blive kørt over af udviklingen. Hvordan vi gør det på en god måde, hvor vi trives med det. Og hvordan vi sikrer, at vi stopper med at klemme citronen mere og mere for at få det meste ud af os mennesker, ja, det er nogle af de store, vigtige spørgsmål.

🚗 Bilen foran hestevognen: Vi skal eksperimentere med alle de nye teknologier. Jo, selvfølgelig tænke os om og være kritiske, men vi skal turde være modige og til grin. Den første bil blev sat foran en hestevogn, for vi mennesker har meget svært ved at tænke eksponentielt og gøre ting meget anderledes, end vi plejer. Men det er ok at sætte bilen foran hestevognen til en start – så længe vi kommer hurtigt videre og eksperimenterer med, hvad teknologien kan og ikke kan, hvad den skal og ikke skal. At vi øver os i at tænke “og hvad så og hvad så?” At vi øver os i at træne teknologien og med teknologien.

AI fylder stadig meget i mediebilledet og den offentlige bevidsthed. Det er tydeligt, at der, på tværs af brancher, er behov for at revidere vores selvopfattelse. Mange af de funktioner, vi tidligere har taget for givet, at kun mennesker kan varetage, undslipper nu ikke teknologiens fremfærd.

Nu er det tid til selvransagelse, og vi kan ikke længere sidde mageligt i kontorstolen.

Så hvilke af dine arbejdsopgaver kan teknologien overtage? 

Hvad betyder det, at du skal til at lære og mestre?

Når AI kan gennemtrawle og analysere tonsvis af data på få sekunder og udfærdige dokumenter, præsentationer og websites, vil det stille nye krav til os. Vi skal være tech-hajer, ville arbejde med teknologi og være klar på at sætte os ind i nye områder. For eksempel kan advokaten, der er klar på at lære noget nyt, blive den betroede rådgiver, du går til inden for områder, der ikke eksisterede for et årti siden.

Måske du sidder og tænker, at al den teknologi er overvurderet, og har svært ved at forestille dig at du kommer til at arbejde markant anderledes, end du gør i dag. Men husk på, at vi i slutningen af 1800-tallet var bange for, om telefonen kunne være en portal til en anden verden, og de første, der foreslog, at vi kunne bruge emails på arbejde, grinede man af.

Teknologien har et massivt potentiale, og der vil uden tvivl opstå nye profitable forretningsområder. Men det kommer til at blive hårdt – og det kommer til at gøre ondt. Er det for eksempel tænkeligt, at et rådgivningsfirma i fremtiden kan blive anklaget for juridisk pligtforsømmelse, hvis de IKKE bruger AI? Fordi det er for langsomt, fejlfyldt og uansvarligt kun at bero på mennesker. Tænk lige over det. Jeg tror det er et meget muligt scenarie.

Tre metoder til at blive klar til fremtiden:

1. Træn nye egenskaber: Dedikér tid til at udvikle nye færdigheder og kompetencer, såsom kreativ tænkning, problemløsning og teknologiforståelse. Øv dig for eksempel i at generere 10 nye ideer hver dag.
2. Planlæg refleksionstid: Sæt tid af til daglig refleksion og visualisering af dine mål for fremtiden. Ved at forbinde dine fremtidige ambitioner med din nuværende situation kan du identificere de færdigheder, du har brug for at mestre.
3. Lær en time om dagen: Brug en time hver dag på at lære noget nyt, om det så er gennem læsning, lydbøger eller onlinekurser. Ved at investere tid i kontinuerlig læring kan du holde trit med teknologiens udvikling og forblive relevant på arbejdsmarkedet.

 Tilgiv mig, hvis det forekommer dig alt for banalt. Jeg vil æde min gamle krystalkugle på, at du får noget godt ud af at følge ovenstående. Måske nye ideer, der kan gøre en forskel for dig og din organisation og kan give værdi til andre.

Ligegyldigt hvor forvirrende eller overvældende det kan virke i starten, kan vi opnå meget ved at være nysgerrige på fremtiden, turde eksperimentere og turde risikere at fjerne en staude i stedet for en mælkebøtte. Selvfølgelig skal vi gøre os umage, men det skal ikke hindre os fra at gå i gang – vi skal nok få bugt med mælkebøtterne og skvalderkålen, hvis vi gør os umage.