Uanset, om der er tale om et åbent arrangement eller et lukket event i din organisation, er det vigtigt at gøre opmærksom på det, så der møder så mange deltagere op, som muligt. Selvfølgelig kan det være påkrævet for folk at være der, men også her får du mest ud af arrangementet, hvis tilhørerne er helt klare på, hvad de skal deltage i.
Det er vigtigt at overveje, hvilket signal du vil sende med arrangementet. Er der tale om underholdning, kompetenceløft, en god fælles oplevelse eller noget helt fjerde? Tillad dig at bruge lidt ekstra tid på invitationer og annoncering - uanset om det er online eller offline. Det er ærgerligt at forberede et top professionelt arrangement, hvor folk ender med at blive væk, fordi de ikke forstod budskabet og udbyttet ved at deltage.
Tjekliste til online promovering:
- Facebook: Opret en begivenhed, hvor du kan invitere, annoncere og dele budskaber løbende. Du kan også lave lukkede begivenheder, hvis du vil lave lidt ekstra ud af et internt arrangement.
- Nyhedsbreve og mails: Dette er stadig en af de mest effektive måder til både at bringe folk til et arrangement og til at få dem til at huske faktisk at dukke op.
- Kontakt til afholdelsesstedet, som også har netværk.
- Bed partnere om at sprede budskabet.
- Benyt sider som www.kultunaut.dk og www.idanmark.dk.
- Kontakt til lokale medier: trykte, radio og interesseorganisationer på sociale medier
Kom hurtigt i gang med promoveringen
Husk at være i så god tid som muligt med promovering, uanset hvilken type arrangement det drejer sig om. Hvis du har alle de overordnede detaljer på plads, er der sjældent nogen grund til at vente med at fortælle om det. For hver dag, der går, er der risiko for at dine potentielle deltagere, gæster eller billetkøbere sætter noget andet i kalenderen.
- Hvilket signal vil du sende udadtil med dit arrangement - kommunikér det
- Brug tiden på at lave dit materiale professionelt
- Benyt - hvis nødvendigt - flere forskellige kanaler især online
- Husk at informere eller annoncere for dit arrangement i rigtig god tid