Hvor teknologien er på vej hen kan være svært at spå om, men vi har fire bud på foredragsholdere, der kan fortælle hvad fremtiden bringer, hvilke konsekvenser vi møder og hvordan vi tilpasser os i en tiltagende digitaliseret verden.
Lykke Møller Kristensen om digital adfærd
Lykke Møller Kristensen er journalist, kommunikationsrådgiver og forfatter og har igennem hele sin karriere haft særlig fokus på branding og kommunikation på digitale platforme. Hun har skrevet bøger om børns forhold til sociale medier, og byder nu på både råd og viden om digital adfærd i sine foredrag.
I foredraget Kunstig intelligens, AI og digitalisering i øjenhøjde – selv en robot har brug for en leder adresserer Lykke udfordringer og muligheder ved teknologiske systemer og deres påvirkning på samfundet. Hun stiller spørgsmål til, hvordan mennesket og teknologien kan støtte hinanden og sætter fokus på de etiske dilemmaer i den digitale udvikling.
Søren Schultz Hansen om digitale indfødte
Såkaldte shitstorms, fake news og Twitter-demokrati - digitaliseringen har allerede fået indflydelse på det politiske system både nationalt og globalt. Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen har indsamlet empiri om “digitale indfødte” - altså skoleelever, studerende og unge ansatte samt deres ledere - i 10 år.
Søren afslører sine fund og garanterer aha-oplevelser i foredraget Digitale indfødte på job – rekruttering, ledelse og motivation af unge, hvor han fortæller om børn og unges forhold til den digitale verden.
Imran Rashid om børn og den sunde digitalisering
Speciallæge, IT-iværksætter og forfatter Imran Rashid kombinerer sin viden som mediciner med sin baggrund som innovationschef. Han har været med til både at lancere nationale og internationale digitale sundhedsløsninger og hans fokusområde er, hvordan digitaliseringen påvirker vores fysiske og mentale sundhed.
I foredraget Børn og den sunde digitalisering fortæller Imran, hvordan nyere teknologi påvirker børn og unge, og hvordan man håndterer det som forælder. Imran giver råd til, hvordan man faciliterer et sundt forhold til teknologi for sine børn.
Tim Frank Andersen om fremtidens teknologi
IT-iværksætter Tim Frank Andersen har arbejdet med interaktive medier i 20 år og var IT-ekspert på Go’ Morgen Danmark i 8 år. Han har udviklet internetstrategier for nogle af Danmarks største virksomheder og er lige nu daglig partner og bestyrelsesformand i In2media.
I foredraget Den digitale eksplosion - fremtidens teknologi fortæller Tim, hvor teknologien er på vej hen og hvad vi kan forvente at se indenfor de næste 3-5 år. Tim kommer både ind på udviklingens konsekvenser og muligheder.
Vi har mange flere foredragsholdere, der fortæller om digitalisering. Se mere på dette link.