Bøllementaliteten breder sig og truer vores samfund og arbejdsmarked

Det er naivt at tro, at denne bøllementalitet ikke vil smitte af på vores eget samfund og vores egne arbejdspladser. Vi har før adopteret alt muligt fra USA. Jeg frygter, vi vil gøre det efter.

Når frygt bliver et ledelsesredskab

Ledelse er allerede og har længe været under pres. Vi har set en stigende tendens til, at medarbejdere mistrives, at stressniveauet er historisk højt, og at fællesskaber på arbejdspladsen langsomt smuldrer. Nu står vi over for en ny risiko. En bølge af unge, især unge mænd (men også andre samfundsgrupper), lader sig inspirere af en hårdere og mere kompromisløs verdensopfattelse.

De ser en præsident, der håner sine modstandere, der bruger magt som et våben og truer dem, der står i vejen. Og de tænker, at det er sådan, man vinder. Den samme logik kan overføres til arbejdsmarkedet. Vi kan risikere, at flere og flere medarbejdere og ledere begynder at tro, at dominans, kynisme og nul-tolerance er vejen frem. At den stærkeste har ret.

Konsekvenserne for arbejdsmarkedet

Hvad sker der, hvis denne tankegang for alvor slår rod i dansk erhvervsliv?
For det første vil vi se et arbejdsmarked, hvor frygt og usikkerhed bliver en fast bestanddel af hverdagen. Hvis ledere adopterer en mere autoritær stil, vil medarbejdere holde sig tilbage, tage færre chancer og i sidste ende miste motivationen. 

Vi ved fra utallige studier, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø dræber produktiviteten. Medarbejdere, der er bange for at fejle, tager ikke initiativ, og uden initiativ dør innovationen.

For det andet vil vi se en opdeling i arbejdsstyrken. Nogle vil tilpasse sig den nye, hårdere retorik og udøve en ledelsesstil, der bygger på disciplin og kontrol frem for dialog og samarbejde. Medarbejdere vil føle sig fremmedgjorte og søge væk. Det betyder, at vi kan ende med et arbejdsmarked, hvor autoritære ledelsesformer trækker bestemte typer medarbejdere til sig, mens de, der ønsker en mere rummelig og kreativ tilgang, søger andre steder hen.

For det tredje er der en reel risiko for, at vi mister de værdier, der har gjort danske virksomheder succesfulde. En flad ledelsesstruktur, gensidig respekt og en arbejdsplads, hvor man (på de gode arbejdspladser) tør sige sin mening uden frygt for repressalier, er ikke bare behagelige idealer. Det er konkrete faktorer, der har gjort danske virksomheder konkurrencedygtige på den globale scene. Hvis vi begynder at bevæge os væk fra det, mister vi vores vigtigste styrke.

En farlig flokmentalitet

Mennesker er flokdyr. Når en vis gruppestørrelse ændrer adfærd og begynder at acceptere hårdere ledelsesmetoder, vil mange følge efter. Ikke nødvendigvis fordi de er enige, men fordi det føles som det sikreste valg. Frygt er en af de stærkeste drivkræfter i menneskelig adfærd, og hvis frygt først bliver en accepteret del af vores arbejdskultur, kan det gå stærkt.

Jeg husker en samtale med en kollega, da vi på et tidspunkt for nogle år siden så nedadgående tendenser for trivsel, øget stress og udbrændthed samt en meget grov retorik blandt mennesker på arbejdsmarkedet. Jeg sagde lidt i sjov, at vi snart var så langt ude, at det eneste, der kunne forene os igen, var en krig. I dag ville jeg ønske, jeg aldrig havde sagt det. For nu ser det pludselig ikke så langt ude.

Hvor er vi på vej hen?

Hvis vi ikke aktivt siger fra, vil vi opleve:

• Mere autoritær ledelse. Flere virksomheder vil tro, at en hårdere hånd skaber bedre resultater, selvom forskning viser det modsatte
• Mindre innovation. Medarbejdere, der styres af frygt, tør ikke tænke nyt eller udfordre status quo
• Øget splittelse. En ny generationskløft kan opstå, hvor nogle efterspørger en stærk, ubarmhjertig ledelsesstil, mens andre ønsker det modsatte
• Flugt fra det danske arbejdsmarked. De bedste talenter vil søge væk, hvis kulturen bliver for hård, hvilket vil skade vores konkurrenceevne
• En normalisering af råhed. Hvis vi lader denne udvikling brede sig, vil det på sigt blive normen og ikke undtagelsen.

Hvad gør vi?

Det er afgørende, at vi kikker på menneskesynet. At vi ikke lader os rive med af den bøllementalitet, vi ser brede sig fra USA. At vi insisterer på, at arbejdspladsen skal være et sted, hvor mennesker trives og ikke frygter.

Det betyder, at vi skal sætte klare grænser for, hvad vi accepterer. Som ledere, kolleger og borgere skal vi sige fra, når vi oplever en retorik og en adfærd, der splitter mere, end den samler. Vi skal insistere på respekt, på samarbejde og på menneskelighed i vores organisationer – ikke som naive idealer, men som nødvendige fundamenter for fremtidens arbejdsmarked.

For det handler ikke bare om, hvilken ledelsesstil der er mest effektiv. Det handler om vores menneskesyn. Om vi ser hinanden som konkurrenter, der skal holdes nede, eller som mennesker, der skal løftes op. Hvis vi lader frygten styre, risikerer vi at miste noget dyrebart. Hvis vi derimod står fast på de værdier, der har skabt vores succes, kan vi sikre, at vores arbejdsmarked ikke følger den samme skæbne, vi ser udfolde sig i USA.

Spørgsmålet er ikke, om vi bliver påvirket. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at reagere.